En "kobb" er benævnelsen på det træstykke eller bøje, som torske- og lakseliner i "gamle dage" blev bundet til.
Ordet er blevet til et familienavn tidligt i middelalderen og efter familien har gården fået sit navn Kobbegård og hermed åen.
Ved åens udløb ved Kobbebro er der fundet nogle af øens ældste bopladser fra jægerstenalderen.
Kraterrøser finder man umiddelbart syd for udløbet og på Nørre Sandegårds marker mindre end 100 meter nord for åen en større gravplads med mere end 50 grave fra tiden 600-800 efter Kristus.
Kobbeådalen er en af øens smukke sprækkedale med stejle og flere steder næsten lodretstående dalsider.
Dalen har en frodig bundflora i en næsten ren naturskov med eg, avvnbøg, ask, kirsebær, hassel og skovelm, selvom dette træ er ved at være helt uddød på grund af elmesyge.
I de senere år er også ask ramt af en sygdom, asketoptørre, og Kobbeådalen er et godt sted at studere denne sygdoms "hærgen".
Tryk her og læs mere om elmesyge, og tryk her og læs mere om asketoptørre.
Hvide anemoner i tusindvis i april
Dalen er et yndet udflugtsmål i det tidlige forår, hvor skovbunden før løvspring først er blå på grund af de blå anemoner og derefter hvid på grund af et mylder af flere millioner af de hvide anemoner. Også de gule anemoner forekommer i stort tal her.
En stor bestand af ramsløg trænger sig på, og flere steder ser det ud som om, at netop denne art er ved at fortrænge dalens anemoner.
Åens dyre- og planteliv er grundigt undersøgt af Preben Kristensen, tryk her og læs nærmere.
Det nok mest karakteristiske dyr i vandløbet er den godt to millimeter store Husesnegl, Ancylus fluviatilis, som i følge Preben Kristensen har en hyppighed på mere end 500 dyr pr. kvadratmeter vandløbsbund.
Huesneglen Ancylus
Dyret er en såkaldt "ledeart", forstået på den måde, at Ancylus var vidt udbredt i datidens Østersø, medens det var en ferskvandssø for 8000 år siden.
Da Østersøen igen var blevet en del af det saltholdige verdenshav for godt 5000 år siden og herefter benævnt Littorinahavet, er Ancylus søgt op i øens ferske vandløb.
Gå ud i den fossende bæk og tag en tilpas stor sten op fra bunden og iagttag de mange hueformede snegle!
Fuglelivet er rigt repræsenteret og i flere år har dalen været det sted på øen, hvor der er registreret flest ynglende par Lille Flagspætte.
Stavehøl er en 7,2 meter høj og 2 meter bred klippespalte, hvor åens vand med en øresønderrivende larm kaster sig 5,6 meter i dybet. Det er ikke øens højeste vandfald, men det smukkeste!
Vandet ledes til Kobbeåen som fortsættelse af Spageråen, der har sit kildespring dybt inde i Almindingen i nærheden af Vettesmose. Tryk her og læs mere om dette sted.
Umiddelbart før Stavehøl løber vandet gennem en jernbanebro, der i 1916 blev bygget til at føre jernbanen mellem Gudhjem og Østerlars over Spagerå. Tryk her og læs mere om dette byggeri. Jernbanen blev nedlagt allerede i 1952.
Det noget særprægede navn "Stavehøl" kan føres tilbage til midt i 1700 tallet, da der blev henvist til den store "Høl" ved "Stabbe".
Stabbe er en bornholmsk betegnelse for "afknækkede træstammer", der endnu står på rod, og som især forekommer i bevoksninger med rødel.
Og en høl er en fordybning i et åløb, hvor der står vand hele året! Som her i bunden af vandfaldet.
I visse år har den særprægede fugl Vandstæren sin rede på en klippehylde inde bag det fossende vand, og særpræget er det at se denne sjove fugl nærmest flyve tværs gennem vandstrømmen.
Klævstrømma og Præstebæk, der "kommer ind fra højre"
Vandet deler sig kort efter vandfaldet i to løb, "Klævstrømma" og forenes igen ved Præstebækkens udløb i åen og herfra kaldes vandløbet Kobbeå.
Hullegårdsfaldet
Umiddelbart før sammenløbet løber Præstebækkens vand gennem en mindre "canyon" i grundfjeldet, hvor det falder over et mindre fald, Hullegårdsfaldet, der dog ikke er så højt som Stavehøl.
Tryk her og læs mere om Præstebækkens forløb længere opstrøms gennem Østerlars.
Thors Ryg "skyder ryg"!
De to løb omkranser en mindre ø midt i løbet, og ud for denne ø bemærkes en højderyg, kaldet Thors Ryg, men hvem denne Thor har været, vides ikke!
Tryk her og besøg øens øvrige tretten pittoreske vandfald
Lige ovenover og syd for vandfaldet bemærkes en stor og flerstammet eg, der er fredet samt en stenblok med en særpræget helleristning, som i følge Lokalhistorikeren Mogens Jensen skulle være et ejerlaugs mærke fra middelalderen for vand- og vindmølle.
Østerlars 9. kreds indrettede i 1915 en skydebane i Kobbeåen, og den var i brug frem til 1935, da kredsen flyttede sine aktiviteter til skoven syd for Østerlars Hovedskole.
Kigger man godt efter på skråningen neden for Kirselykkegård, kan man fortsat finde rester efter stedet, hvor man skød fra.
Godt 200 meter derfra i sydvestlig retning ser man på det flade areal tæt på åen skivegraven, der var forsynet med fire hejseskiver.
Skovens mange asketræer dør på grund af sygdommen asketoptørre
Stavehøl ved snesmeltningEn ristning på klippen - et gammelt ejerlaugs mærke for vind- og vandmølleFlerstammet eg over vandfaldetStenen med ristningen ligger tæt på åen omkring 40 meter nedstrøms vandfaldetAncylussøenStavehøl i april, hvor vandstærene har kunnet yngle på en hylde inde bag det faldende vandStavehøl-vandfaldet tørlagt i augustHuller i Stavehøl - benyttes af vandstær til redestederKobbeå starter for foden af Thors Ryg, hvor Spagerå og Præstebæk forenes efter KlævstrømmaPræstebækkens sidste løb før den forener sig med Spageråen til KobbeåenPræstebækken kommer til Spagerås Klævstrømma og danner KobbeåSti langs Kobbeåen med en del syge og stormfældede Skovelm og AskGule Anemoner i det hvide anemonetæppeBlå Anemone blomstrer tidligt om foråretHvidblomstrede Blå AnemonerSkivegrav fortsat næsten intakt efter ikke at have været i brug i snart 90 år
