Det var en glædesdag for Skovrider Hans Rømer i foråret 1809, da han kunne give Amtet følgende meddelelse til læsning på kirkestævnerne:
"Det om Lyngen og Almindingen opførte Hegn er nu færdigt, og sammes Led vorde allerede lukkede førstkommende Fredag den 26. Maj".
Men, inden han var helt færdig med stengærdet påbegyndte Rømer i årene 1809-1811 byggeriet af de fire ledvogterhuse ved indkørslerne til Almindingen fra de omliggende sogne og fik udnævnt skovløbere til disse, som var:
Viskesledshus,
Rytterknægtshus,
Åsedamshus og
Ravnebrohus.
Fra 1812 til 1814 byggede han nemlig inde i skoven, som hidtil kun havde været tilgængelig ad hjulspor fra Aaker sogn i syd til Klemensker og Østerlarsker i nord, sine kendte gode veje.
Det femte ledvogterhus, Segenhus, opførte han først i 1814, da hans vejanlæg her havde skabt en ny færdselsvej ud til Vestlandet.
"De eneste egentlige veje på Bornholm", benævnte han dem med stolthed.
I alt syv kilometer lange førte de fra helligkilden Kolle Kilde i skovens midte ud til øens fire herreder.
De var ti meter brede, noget hidtil ukendt og som han måtte undskylde med, at de langs grøfterne skulle give plads til brænde og anden udhugst.
Han skabte dem gennem bortsprængning af fremstående klippeknolde, opfyldning af dalsænkninger og talrige brobygninger med stensatte underløb.
De nye gode veje skulle lokke købere til hans skovauktioner og højne buddene ved at mindske kørselsomkostningerne
Trangesti
Rømers første landevej mod vest fulgte Hallebakkens vestskråning og drejede af ved Enebakken. Fulgte herefter sydkanten af Knappedam op over Lilleborg og herfra op i højden fri af Borresøs vand og sumpe.
Vejens forløb blev ændret på et tidspunkt mellem 1862 og 1885, da den på Målebordsbladet fra 1885 ses at være forlagt fra Hallebakken til nordsiden af Knappedam og videre op i højden for her at støde til den gamle landevej syd for Kohullet.
I 1891 skete STORE TING i vejforløbet.
Den fremstående klippe på nordkanten af Borresø er blevet sprængt i stykker, og der er ved en større opfyldning i søens nordlige sumpområde etableret det forløb af landevejen, som det er vist på målebordsbladet fra 1914 og som vi kender til i dag.
Ligeledes er klipperne nord for Trangestien sprængt i "tusind stykker" og fyldt ud over stien. Trangesti Bekken er på dette stykke lagt i rør!
Trangesti Bekken er identisk med det vandløb, der kommer fra vandskellet i Lille Rævegænge og som fortsætter som Læså! Tryk her og læs mere.
Det var herefter ikke mere nødvendigt at køre op ad den stejle bakke umiddelbart N for Knappedam. Tryk her og se stedet på et nyere skovkort.
På målebordsbladet fra 1943 fremgår, at man har fået "kurvet" vejforløbet ud således, at man ikke mere skal køre ind i det historiske vejknæk nord for Hallebakken.