233 Lysthuset - Stenkagen
Lysthuset
Stenkagen
Grotten
Vandreblokke
Navne på bebyggelser og lokaliteter samt genstande i landskabet ændres af og til utilsigtet i tidens løb. Enten bliver de forvansket i daglig tale eller også bliver de gengivet med andre udtryk på nytegnede kort.
Således også en lokalitet i Almindingen mellem Krakvej og Kongemindevej.
Her møder man vejen Stenkrogevej, opkaldt efter Stenkrogen, der angiveligt skulle betegne en krog med mange sten.
Godt nok slår vejen et sving omkring en fremstående klippeknold, der bærer tydelige spor efter tidligere tiders stenbrydning, men om det er dette, der menes med en krog, vides ikke.
I forbindelse med en skovtaksering fra 1775, altså før Hans Rømers tid, figurer denne betegnelse i papirerne, men en menneskegeneration tidligere, i 1722 hed en lokalitet i området Stenkage-engen, og det giver måske mere mening end den nyere benævnelse?
På grund af nutidens tætte skov nord for Stenkrogevej har man godt nok vanskeligt ved at kigge langt, men går man ind ad et af sporene mod nord vil man først bemærke et smalt stykke engdrag, der godt nok idag er er voldsomt udgrøftet, og derefter et noget fladt klippeparti med bøg og eg - mange godt nok temmelig forkrøblede.
Dette må være "Stenkagen", en slags landskabelig pandekage, der tilbage i Højlyngens tid kan have samlet græssende kreaturer, får og heste til overnatning!
Og midt i det hele bemærker man en af fortidens almindeligere højlyngsplanter, Otteradet Ulvefod, som i dag er ret ualmindelig i det bornholmske landskab.
Ligeledes finder man Kambregner på denne side af Stenkrogevej, dog ikke i de mængder, man kan opleve på Krakbakken længere mod vest på sydskråningen "under" Rytterknægten. Tryk her og læs mere.
Seværdigheder
Omkring denne flade forhøjning i skovlandskabet finder man i dag som tidligere flere naturskabte seværdigheder.
Man kan næsten fornemme hvorledes isen under seneste istid har arbejdet sig frem fra øst mod dette fremstående klippemassiv.
Utallige større og mindre klippestykker ligger løst på østskråningen, for tiden godt nok gemt væk i mørk granskov.
Lysthuset eller Grotten er en naturlig klippehule, der tydeligt er præget af isens skurende og modellerende arbejde, glatte flader og renskuret for løse blokke!
Den kan fint have været tilholdssted for datidens vogterdrenge i uvejrsperioder, og i dag yder den ligeledes læ for eventuelle regnbyger.
Lysthuset er noget skæmmet af en voldsomt opmalet markering i røde og hvide farver. Godt nok indgik stedet i Skovrider Steens beskrevne ture rundt i skoven fra Hotel Jomfrubjerget til Rytterknægten, men angivet med et enklere Dannebrogsbånd.
Den flade stenkage afsluttes mod nord af en markant forkastningszone, der manifisterer sig som en monumental klint fra Borgesø i vest til Græssøen i øst med højdedraget Granbjerg.
Et af de mest markante partier over Græssøen har fået navnet Elisabeths Klippe, hvilket må tilskrives en tidligere Skovriders hengivne måde, Skovrider Christian Emil Balsløw, at sikre sin moder eller datter et varigt minde. I 1893 var datteren Elisabeth Balsløw 14 år gammel.
Udsigten er smukkest om vinteren og i det tidlige forår. Omtalte Skovrider Steen angav stedet for at være en god "eftermiddagsudsigt"!
I dag ligger området noget hengemt og lidet søgt af mennesker, men tidligere har der været etableret en spadseresti langs toppen af klinten, og på endnu et smukt udsigtspunkt har der været etableret et mindre anlæg med en bænk, opkaldt efter endnu en kvinde, Emiliesbænk, men gad vide hvilken kvinde?
Det tredje tilsvarende monumentale udsigtspunkt, denne gang over Borgesø og Lilleborg ovenpå den vestlige ende af den brante klint ovenover søen, bærer betegnelsen Sophiehøj.
Det kan nemt være et mindested for daværende Skovrider Georg Peter Ludvig Brüels kone Anine Sophie Bang, der døde i en ung alder, 45 år, i 1879. Året efter forlod skovrideren sit embede i Almindingen. Tryk her og læs en minderune om ham.
Dette sted blev foreviget af Valdemar Myhre omkring år 1910, hvor udsigten til Lilleborg var overvældende.
Også denne seværdighed var et sted på stien, markeret med Dannebrogsbånd. Læs mere om Skovrider Steens markeringer af stier i Almindingen ved at trykke her.
Sophiehøj forekom første gang på et kort fra Geodætisk Institut i 1886 som "Sofiehøj".
I tidens ånd med at lokke folk ud i skoven til fysisk udøvelse er der etableret flere mountainbike-spor på Stenkagens sydskråninger, og her finder man ligeledes en af øens rokkende vandreblokke
Vandreblokke
Ud over de mange mindre afrundede klippestykker omkring Lysthuset på østskråningen af Stenkagen, bl.a. en, der kan rokke, markerer tre større vandreblokke sig i dette landskab.
1) Små 100 meter vest for Elisabeths klippe, i dag godt skjult i en rødgransbevoksning ligger Elisabethsklippe-stenen.
Den har en omkreds på 13,5 meter og en længde på 4,5 meter. Rumfanget er vurderet til 19 m3 og med en massefylde for granit på 2,8 vil det svare til, at stenen vejer godt 52 tons.
2) På skråningen 100 meter nordvest for Sofiehøj markerer Sophiehøj1-stenen sig fint i den åbne bøgeskov.
Den har en omkreds på 15,5 meter og en længde på 6,8 meter. Rumfanget er vurderet til 25,7 m3 og med en massefylde for granit på 2,8 vil det svare til, at stenen vejer godt 70 tons.
3) Ved spadserestien omkring 200 meter vest for Sofiehøj finder man Sophiehøj2-stenen.
Den har en omkreds på 16 meter og en længde på 6,8 meter. Rumfanget er vurderet til 18,5 m3 og med en massefylde for granit på 2,8 vil det svare til, at stenen vejer godt 51 tons.
Granerne omkring Lysthuset fældes
I foråret 2023 er Lysthuset blevet frilagt, da rødgranerne, der skyggede for seværdigheden, er blevet fældet.
Årsagen til dette indgreb i skoven er beskrevet af Naturstyrelsen. Tryk her og læs mere om dette spændende indgreb i skovens natur..
