Vis menu Søg

160 Slamrebjerg

Slamrebjerg

- Skrivergaden

I Bodilsker sogns nordøstre del ligger Slamrebjerg som en isoleret udløber af Paradisbakkernes granitmassiv, en horst om man vil, der rager højt op i det omgivende flade sandstenslandskab.
Stengærde i Slamre

Hvad navnet "Slamre" i sig selv betyder, fortoner sig i det dunkle som så mange andre bornholmske stednavne, men et slægtsnavn fra begyndelsen af 1600-tallet er med stor sandsynlighed oprindelsen til navnet!

Betegnelsen "bjerg" skal tages med et gran salt, men med sine 91 meter over havets overflade og sin isolerede beliggenhed syd for Højlyngen gør, at "Bjæred" ses over hele Sydbornholm.

At stedet virkelig har haft nogen betydning i svunden tid er der mange vidnesbyrd om i form af jordfund, brandpletter og bautastene.

Jorden har i middelalderen ikke været dyrket, men hørte til kongens udmarker, i alt fald noget af den. 
Skrivergadens lyngmatrikler over "bjerget"

Hen over Bjerget gik i gamle dage en udmarksgade, kaldet "Skrivergaden", der stort set fulgte den nuværende Bjergevejs forløb. Ved matrikuleringen i starten af 1800-tallet fik gadens lodder matrikelnumrene 240.

Midt på bjerget stod i forrige århundrede baunen. Den blev passet af en baunemester og hans medhjælper.

Sydligst på bjerget er der i Dysjebakken brudt granit, som bl.a. er benyttet i forbindelse med opførelsen af Dueodde nordre Fyr.
 
Navnet Dysjen, bornholmsk Døzzja, skulle stedet have fået på grund af de mange nedstyrtede sten, en ur, i forkastningszonen. Man kunne overfladisk antage det for at være en dysse.
 
H C Ørsted og L Eschmarch besøgte stedet i 1820 i deres søgen efter mineraler. Således kunne de konstatere, at der i vandet fra et kildevæld var en ikke helt ringe mængde radium.
Slamrebjerg med udsigt over Nexø
Forkastninger har formet Slamrebjerg
Højdekurver omkring Slamrebjerg
Dysjebakken
Slamre Bjerg 1750erne
Enebær-opvækst oven på Slamrebjerg
Dam øverst på Slamrebjerg
Vejkantvegetation oppe på "bjerget".