Vis menu Søg

160 Slamrebjerg

Slamrebjerg

Skrivergaden - Dysjen

I Bodilsker sogns nordøstre del ligger Slamrebjerg som en isoleret udløber af Paradisbakkernes granitmassiv, en horst om man vil, der rager højt op i det omgivende flade sandstenslandskab.
Stengærde i Slamre

Hvad navnet "Slamre" i sig selv betyder, fortoner sig i det dunkle som så mange andre bornholmske stednavne, men et slægtsnavn fra begyndelsen af 1600-tallet er med stor sandsynlighed oprindelsen til navnet!

Betegnelsen "bjerg" skal tages med et gran salt, men med sine 91 meter over havets overflade og sin isolerede beliggenhed syd for Højlyngen gør, at "Bjæred" ses over hele Sydbornholm.

At stedet virkelig har haft nogen betydning i svunden tid er der mange vidnesbyrd om i form af jordfund, brandpletter og bautastene.

Jorden har i middelalderen ikke været dyrket, men hørte til kongens udmarker, i alt fald noget af den. 
Skrivergadens lyngmatrikler over "bjerget"

Hen over Bjerget gik i gamle dage en udmarksgade, kaldet "Skrivergaden", der stort set fulgte den nuværende Bjergevejs forløb. Ved matrikuleringen i starten af 1800-tallet fik gadens lodder matrikelnumrene 240.

Midt på bjerget stod i forrige århundrede baunen. Den blev passet af en baunemester og hans medhjælper. Tryk her og læs mere om de bornholmske bavner.

Også sydligst på bjerget, på Dysjebakken, stod en baune. Tryk her og se stedet.
I øvrigt var det netop i den sydøstlige skråning i Dysjebakken, at man på Elisegårds areal, brød sig ind i bakken for at kunne forsyne omegnen med granit, bl.a. i forbindelse med opførelsen af Dueodde nordre Fyr. Tryk her og læs mere.
 
Navnet Dysjen, bornholmsk "Døzjan", skulle stedet have fået på grund af de mange nedstyrtede sten, en ur, i forkastningszonen. Man kunne overfladisk antage det for at være en dysse.
 
H C Ørsted og L Eschmarch besøgte stedet i 1820 i deres søgen efter mineraler. Således kunne de konstatere, at der i vandet fra et kildevæld var en ikke helt ringe mængde radium.

Radiumkilde

I august 1923 var der en repræsentant for Steins Laboratorium på Bornholm for at indsamle vand fra forskellige kilder, der havde vist sig at have et større eller mindre indhold af radium.

Det var på et tidspunkt, hvor interessen for at etablere kurbadeanstalter var på det højeste. Tryk her og læs mere om disse tanker.

Radiumkilden - stensat for foden af Dysjebakken

Også her på Slamrebjerg havde der været tanker om at etablere en sådan først i 1890'erne, men planerne faldt til jorden, da en af de tyske interessenter faldt pladask omkuld på en gade i Berlin med et hjertestop. Tryk her og læs mere. Siden er der ikke tænkt tanker i den retning!

Alligevel kom der en fornyet interesse til kilden i bunden af Dysjen, da vandet i 1923 blev analyseret for sit indhold af radium. Tryk her og læs mere. 

Kildebækken i Dysjen med nyskovet opvækst af rødel samt "dammen ved Dysjen", hvor Lars Ipsen har gjort botaniske studier midt i 1800-tallet
Slamrebjerg med udsigt over Nexø
Forkastninger har formet Slamrebjerg
Højdekurver omkring Slamrebjerg
Slamre Bjerg 1750erne
Enebær-opvækst oven på Slamrebjerg
Bavnerne på Slamrebjerg på Salchows kort fra 1813
Dam øverst på Slamrebjerg
Vejkantvegetation oppe på "bjerget".
Radiumkilden på Dysjen
Geodætisk kort 1887 - med stenbrud
Bautasten på Dysjen