15 Højlyngen - Højlyngsstien

Højlyngen - Den Store Lyng

- opdyrket og tilplantet

Højlyngsstien

Fra gammel tid lå store strækninger af øen udyrket hen, nemlig Almindingen, Højlyngen, indmarkerne mellem gårdene samt udmarkerne og strandmarkerne langs med kysten.

Falenkamps kort fra 1783 med de bornholmske gårde - og Højlyngen, Den Store Lyng anskueliggjort. Kortet tilhører Det kongelige Bibliotek

Jorden var enten stenet eller sandet og ufrugtbar.

I Højlyngen voksede der mest Hedelyng og Enebær, og det var ofte besværlig jord at opdyrke. Læs mere om Højlyngens planteverden ved at trykke her.

Man lod i vid udstrækning kreaturer, svin, heste og får skaffe sig føden, og man rev lyng eller hentede tørv i moserne. Tryk her og læs mere om "en rydningsmand i Højlyngen".

Ligeledes var det muligt at samle heksemel fra Højlyngens mange Ulvefod-arter, Almindelig Ulvefod, Femradet Ulvefod og Otteradet Ulvefod samt Flad Ulvefod og Cypres-Ulvefod. Tryk her og læs mere om denne indsamling.

Og selv om en eller anden tog et mindre stykke jord under dyrkning, skete der ikke mere ved det.

Det hed sig nemlig, at det var Kongens ejendom, medens bornholmerne havde brugsretten.

Men, omkring 1700, da tiderne for landbruget blev bedre, og folketallet efter en pestepidemi i sidste halvdel af 1600-tallet igen var på vej opad, blev anmodningerne om tilladelse til opdyrkning af udmarksjord så talrige, at øens amtmand anså det for rigtigst, at landets regering tog sig af spørgsmålet og fik en afgørelse på det.

Ved en kongelig bestemmelse i 1832 blev ordningen om bornholmernes brugsret ophævet for at man kunne finde frem til en for det bornholmske erhverv mere lønnende udnyttelse.

Man havde fået målt øens udmarksjorder op til 11.590 ha., hvilket reelt svarede til 20 % af øens samlede areal.

I 1842 blev Kongens Mark herefter ved en ny lov delt mellem Staten og øens sognekommuner.

Af 11.590 ha. udmarksjord skulle 2.375 ha. plantes til for Kongens regning, 220 ha. udlægges til udbyggersteder øst for Almindingen og endelig 8.995 ha. fordeles til landsognene efter deres hartkorn.

Denne deling var tilendebragt i 1848, og sognene kunne gå i gang med den lokale udskiftning.

Ejerne af øens selvejer- og vornedegårde mente, at udmarksjorden alene skulle tilfalde dem, og de begyndte straks at dele den mellem sig.

Men husmændene, der også havde haft brugsret til jorden protesterede voldsomt, og det lykkedes dem at få denne udskiftning erklæret for ugyldig ved Højesteret.

Man begyndte helt forfra, og i en ny:

Lov af 9. februar 1866 angaaende Behandlingen af den Landsognene på Bornholm tillagte Andel i Udmarksjorderne

blev det gjort klart, at gårdejerne med deres gårdes hartkorn ikke havde nogen fortrinsret til Udmarken frem for husmændene:

Udmarksjorderne skulle overgå til sognene og enten anvendes til skovtilplantning eller bortarvefæstes.

Som et levn fra højlyngstiden finder man endnu og for det meste lidt skjult og mørkt inde i rødgranplantninger de såkaldte pilte.

Anhøj Pilt - skjult i en tæt rødgranplantning

Det er små kegleformede stendynger, der ligger højt på det blottede grundfjeld, og man må antage, at de har tjent som kendingsmærker, varder, i den i sin tid vidtstrakte lyngflade.

Tryk her og læs mere om disse varder.

Højlyngsstien

Sommeren 2020 etablerede Bornholms Kommune og Naturstyrelsen i fællesskab med midler fra regeringens aftale "Sommer i naturen 2020" en sammenhængende vandrerute hen over det centrale Bornholm, kaldet Højlyngsstien.

"Coronaen" hærgede Danmark, og man havde ikke de samme muligheder for at rejse ud i verden som tidligere år.

Højlyngsstien gennem Paradisbakkerne ved Majdalen

Tryk her og læs mere om Statens "Nye initiativer, der skal give danskerne en god sommer i naturen", i juni 2020.

I alt 67 km. sti er afmærket mellem Sandlinien på Hammeren, tryk her, gennem den centrale del af øen, deraf navnet, til Aarsdale, tryk her.

Højlyngsstiens forløb - 67 km lang vandrerute over det centrale Bornholm

Læs mere om Bornholms regionskommunes omtale af stien ved at trykke her eller/og Naturstyrelsens omtale af stien ved at trykke her .

Højlyngsstien er første del af det større projekt "Bornholms Grønne Bølge", som skal skabe rekreativ og naturmæssig sammenhæng i det bornholmske indland.

Stien blev åbnet af landets Miljøminister og Bornholms Borgmester den 4. september 2020. Tryk her og læs mere om denne begivenhed - som en efterdønning ovenpå sommerens "coronakrise".