Vis menu Søg

100 Kobbeå - Stavehøl

Kobbeåen

- Stavehøl - Anemoner

En "kobb" er benævnelsen på det træstykke eller bøje, som torske- og lakseliner i "gamle dage" blev bundet til.

Ordet er blevet til et familienavn tidligt i middelalderen og efter familien har gården fået sit navn Kobbegård og hermed åen.

Ved åens udløb ved Kobbebro er der fundet nogle af øens ældste bopladser fra jægerstenalderen.

Kraterrøser finder man umiddelbart syd for udløbet og på Nørre Sandegårds marker mindre end 100 meter nord for åen en større gravplads med mere end 50 grave fra tiden 600-800 efter Kristus.

Kobbeådalen er en af øens smukke sprækkedale med stejle og flere steder næsten lodretstående dalsider.

Dalen har en frodig bundflora i en næsten ren naturskov med eg, avvnbøg, ask, kirsebær, hassel og skovelm, selvom dette træ er ved at være helt uddød på grund af elmesyge.
 
I de senere år er også ask ramt af en sygdom, askens toptørre, og Kobbeådalen er et godt sted at studere denne sygdoms "hærgen".
Hvide anemoner i tusindvis i april
Dalen er et yndet udflugtsmål i det tidlige forår, hvor skovbunden før løvspring først er blå på grund af de blå anemoner og derefter hvid på grund af et mylder af flere millioner af de hvide anemoner. Også de gule anemoner forekommer i stort tal her.
 
En stor bestand af ramsløg trænger sig på, og flere steder ser det ud som om, at netop denne art er ved at fortrænge dalens anemoner. 
 
Åens dyre- og planteliv er grundigt undersøgt af Preben Kristensen, tryk her og læs nærmere.
 
Det nok mest karakteristiske dyr i vandløbet er den godt to millimeter store Husesnegl, Ancylus fluviatilis, som i følge Preben Kristensen har en hyppighed på mere end 500 dyr pr. kvadratmeter vandløbsbund.
 
Dyret er en såkaldt "ledeart", forstået på den måde, at Ancylus var vidt udbredt i datidens Østersø, medens det var en ferskvandssø for 8000 år siden.
 
Da Østersøen igen var blevet en del af det saltholdige verdenshav for godt 5000 år siden og herefter benævnt Littorinahavet, er Ancylus søgt op i øens ferske vandløb.
 
Gå ud i den fossende bæk og tag en tilpas stor sten op fra bunden og iagttag de mange hueformede snegle!

Fuglelivet er rigt repræsenteret og i flere år har dalen været det sted på øen, hvor der er registreret flest ynglende par Lille Flagspætte.

Stavehøl er en 7,2 meter høj og 2 meter bred klippespalte, hvor åens vand med en øresønderrivende larm kaster sig 5,6 meter i dybet. Det er ikke øens højeste vandfald, men det smukkeste!
 
Det noget særprægede navn "Stavehøl" kan føres tilbage til midt i 1700 tallet, da der blev henvist til den store "Høl" ved "Stabbe".
 
Stabbe er en bornholmsk betegnelse for "afknækkede træstammer", der endnu står på rod, og som især forekommer i bevoksninger med rødel.
 
Og en høl er en fordybning i et åløb, hvor der står vand hele året! Som her i bunden af vandfaldet.

I visse år har den særprægede fugl Vandstæren sin rede på en klippehylde inde bag det fossende vand, og særpræget er det at se denne sjove fugl nærmest flyve tværs gennem vandstrømmen.

Vandet deler sig kort efter vandfaldet i to løb, "Klævstrømma" og forenes igen ved Præstebækkens udløb i åen.
 
De to løb omkranser en mindre ø midt i løbet, og ud for denne ø bemærkes en højderyg, kaldet Thors Ryg, men hvem denne Thor har været, vides ikke!
 
Tryk her og besøg øens øvrige elleve pittoreske vandfald
 
Lige ovenover og syd for vandfaldet bemærkes en stor og flerstammet eg, der er fredet samt en stenblok med en særpræget helleristning, hvis betydning er uklar.
 
Tryk her og se helleristningen
Kobbeåen ved snesmeltning
Ancylussøen
Huesneglen Ancylus
Sti langs Kobbeåen med en del syge og stormfælde Skovelm og Ask
Gule Anemoner i det hvide anemonetæppe
Blå Anemone blomstrer tidligt om foråret
Hvidblomstrede Blå Anemoner
Thors Ryg ved "Klævstrømma"
Skovens mange asketræer dør på grund af sygdommen Aske-Topsyge