Vis menu Søg

109 Østermarie

Østermarie - Godthaab

Brændte Ole-Herolds eg-Grundlovseg

Ligesom Østerlars, der tidligere hed "Larskersen", har Østermarie heddet Markersen for Marie kirke sogn.
 
For at fortælle, at det var det østre Marie kirke sogn, blev det til Østermarie!
 
I lang tid omkring århundredeskiftet 1800-1900-tallet hed bebyggelsen ligeledes Godthaab efter en større Villa, der var blevet bygget ved vejkrydset umiddelbart nord for kirken.
 
Om ikke for andet så er Østermarie kendt for sin gamle kirke og de mange runesten, der i dag står her!
 
Under nedbrydningen af skibet og koret fremkom der så mange ejendommelige, hidtil ukendte arkitektoniske træk, at man skånede den nu fredede ruin!
 
Østermarie Ny Kirke er ligesom Klemensker, Rø og Vestermarie en forholdsvis ny kirke, bygget i 1880'erne til erstatning for den gamle middelalderkirke, der dog ikke nåede at blive revet helt ned - og som i dag er en større seværdighed end den nye. 
 
Østermarie på Hammers kort 1746-50

Sydøst for kirkegårdsgærdet har Præstegården sin egen jord. Denne kirkens jord bestyres i dag af menighedsrådet, men forpagtes som regel bort til en af sognets bønder.

Her havde planten Rød Hestehov, der også kaldes Pestilensurt og Tordenskræppe, indtil en menneskealder siden sin eneste vokseplads her på øen. Og man finder endnu i det fjerneste hjørne af marken nogle enkelte eksemplarer tilbage. Tryk her og se en blomsterstand tæt på.
 
Når man tænker på, at Rød Hestehov, som ligeledes kaldes Pestrod, i middelalderen blev benyttet af munkevæsenet som et helsebringende droge til bl.a. beskyttelse mod den sorte pest, må man kunne mene, at den totale ødelæggelse af voksepladsen ved udgrøftning og nydræning burde have været forhindret.

Østermarie sogn er noget større end Østerlars, men byen har haft noget af den samme udviklingshistorie som Østerlars efter at jernbanen var kommet til byen i 1916 og igen blev nedlagt i 1952!

I byens omegn har to store egetræer fundet lokalbefolkningens bevågenhed. På Heroldsvej ved Koefoedegård finder man en eg med en inskription til minde om sangeren Vilhelm Herold.
 
"Her sad jeg ved den gamle eg
i sommerdage lange
og mindedes min barndomsleg
og mine manddoms-sange.
Nu stunder det mod høstens tid,
min sang er stilnet, lokken hvid.
Syng for mig, eg, din sang saa blid
i vinterens nat - den lange".
 
Desværre er plaquetten på Herolds eg blevet fjernet af en, der samler på uerstattelige kulturhistoriske effekter, men et billede fra 1997 kan bringe folks nostalgi tilbage for en stund!
 
Og ved indkørslen til Stamperegård Brændte Ole. En større eg, der for år tilbage ved et lynnedslag blev delt i to - og inde i en hulhed i træet fandt man liget efter en soldat.
 
Sagnet fortæller, at det var en dansk soldat, der i en krig havde gemt sig i træet, men af en eller anden årsag ikke kommet fri igen!
 
Læs om disse to egetræer og andre bornholmske kæmpetræer ved at trykke her.
 
I 1999 fejrede man her i landet Grundlovens 150 års jubilæum, og ved en stor fest i København fik repræsentanter fra alle landets kommuner overrakt såkaldte Grundlovsege.
Tre unge mennesker fra Allinge-Gudhjem kommune bragte et egetræ til Østermarie, og det blev plantet i Byparken af Borgmester Harald Kjøller. Tryk her og læs mere om dette arrangement. 
 
Der skete imidlertid det, at træet gik ud og blev erstattet af et andet egetræ, som vistnok også gik ud og blev erstattet af den flotte eg, der er plantet midt i græsplænen og i dag pryder anlægget - som en værdig repræsentant for mindet om den danske grundlovs vedtagelse i 1849!

Byparken - Østermarie Byskov

I 1948 modtog Østermarie Sogneråd en donation fra Avlsbruger Bengt Nielsen og hustru Karen.

Ægteparret var barnløse og havde boet på en ejendom med 8 tønder land NV i sognet.

Arven skulle anvendes til etableringen af en park til møder og en legeplads til byens børn.

 

 

Mindesten i Østermarie Byskov

Parken omfatter et areal på godt 1 tønder land jord, der blev erhvervet fra Vestergård, og den blev taget i brug ved en lille festlighed 18. juli 1948. 

I 2017 blev parken ændret til "Byskov", og der blev gravet en dam for at understøtte områdets vandlevende flora og fauna.

Tryk her og læs mere om dette anlægsarbejde, som det er omtalt i Bornholms Tidende i september 2017.

 

 

Vejen ud gennem Højlyngen
Vejen ud af Østermarie mod Almindingen følger den gamle udmarksgade Præstegaden, og reelt har den tidligere Højlyngen strakt sig helt ind til nutidens bygrænse!
 
Tryk her og læs mere om Østermarie samt Højlyngen og her for at orientere sig om, hvad der i øvrigt foregår i Østermarie.
 
Østermarie Byskovs nygravede dam februar 2018
Østermarie Nye Kirke og kirkeruinen i forgrunden
Østermarie Kirkeruin
Østermarie Kirkes mur - ring til at binde heste fra 27. Slg. med
Østermarie Gamle Præstegård 1946 - før branden. Foto: Sylvest Jensen. Tilhører Kongelige Bibliotek
Pestilensurt - Rød Hestehov
Godthaab i 1930erne
Villa Godthåb bygget 1899. Foto: Sylvest Jensen. Tilhører Kongelige Bibliotek
Degneskolen, Marie Kofoeds Minde
Østermarie Kirkeskole
Nøgleegen - Vilhelm Herolds eg med oprindelig plaquette
Plaquetten med Herolds digt
Brændte Ole ved Stamperegård
Grundlovsegen i Østermarie Bypark/Byskov i februar 2018
Byparken 1949. Foto: Sylvest Jensen, tilhører Kongelige Bibliotek