Vis menu Søg

102 Østerlars Kirke

Østerlars Kirke

- Sankt Laurentius

Østerlars kirke er bygget i den sydlige ende af den højderyg, der som en mere end 100 meter høj banke er skudt op mellem Spagerå, der er forlængelsen af Kobbeåen videre ind mod øens midte og Præstebækken, der kommer fra syd og løber sammen med Kobbeåen ved Stavehøl.
Østerlars rundkirke ligger ved det højeste punkt i landskabet

Selvom lærde folk i dag strides om årsagen til, at kirken har sin placering netop her, tæt på det højeste punkt i området og godt tre kilometer fra kysten, tager man næppe fejl i, at den tidligere har fungeret som et tilflugts- og forsvarsanlæg for stedets beboere.

Hvis man besøger kirken i dens åbningstid kan man få lov til at komme op på det gamle tag og fornemme udsigten og opleve de forhold, man havde at forsvare sig under i tidlig middelalder.

Kirken består af et ovalt kor med runding og et stort rundskib i 3 såkaldte "stokværk".
 
Rundskibet er afstivet af adskillige kæmpestore støttepiller, der øger bygningens mægtighed og bag hvilke dens gamle mure endnu er i besiddelse af de træk, der viser at kirken har været befæstet, bl.a. med et åbent såkaldt skyttegalleri.
 
Kirken er indviet til Lund domkirkes værnehelgen, Sankt Laurentius. I tidlig middelalder hed den Lars' Kirke, men fra omkring 1600 har man føjet et "Øster" til navnet for at holde det adskilt fra Ny-Lars.
 
Sankt Laurentius er kendt som en helgen, der blev brændt på en rist. Derfor figurerer risten i de officielle segl i sognet, som f.eks. på Kirkeskolen fra 1908.
Sankt Laurentius' rist på Østerlars Kirkeskole - Hovedskolen
Østerlarsker er ligeledes en noget gammelt navn for bebyggelsen ved kirken og Østerlarskersen en sammentrækning af Øster Larskirke Sogn.
 
Nabosognet Østermarkersen er tilsvarende en sammentrækning af Øster Mariekirke Sogn.

Med undtagelse af de to nyere bebyggelser Karlshøj, der i 1750erne er angivet som to mindre udbyggersteder NV for præstegården og graverboligen Højbo, der blev udstykket fra Degnegården i 1930erne er kirkens omgivelser helt middelalderlige.

 

Østerlars Kirke fra nord med Østerlars Stationsby i baggrunden i 1950erne. Foto: Kaj Lund Hansen, tilhører Kongelige Bibliotek.

Den rødkalkede Præstegård med dens karakteristiske bindingsværk og stråtag er en typisk repræsentant på en gammel bornholmsk firlænget gård - og uden alle de nye store metalsiloer og - haller, der som fremmedelementer skæmmer andre af øens gårde

Præsteboet og Degnegården ligger lidt mere anonymt ved kirken, som de sikkert har gjort længe før reformationen. Blot har de i nyere tid skiftet udseende og funktion.
 
Og Præsteskoven passerer man, hvis man tager turen fra kirken ind til Østerlars Stationsby på den gamle banelinie fra Stavehøl og Gudhjem.
 
Læs mere om Præstebækken og Præsteskoven ved at trykke her.
Østerlars rundkirke en tidlig sensommermorgen
Østerlars Kirke fra SV
Østerlars Kirke på Franz Hammers kort fra 1756 med omliggende bebyggelser
Et stort bygningsværk - et fæstningsanlæg
Østerlars kirke på Original1kortet fra 1818
Udsigt fra 1. stokværk mod SV - ad Vietsvej
Østerlars kirkes omgivelser i 1880erne
Østerlars Kirke fra luften. Foto: Eigil Holm 2012
Deponi ved jernbanetraceet neden for kirken
Østerlars Kirkes præstegård
Vinter - jul i præstegården
Øens største rundkirke for enden af Vietsvej med Karlshøj til venstre
Karlshøj vest for Østerlars Kirke er i 2018 jkøbt til nedrivning for at skaffe bedre indsigt til kirken