Vis menu Søg

233 Lysthuset

Lysthuset - Grotten

- Stenkagen

Navne på bebyggelser og lokaliteter samt genstande i landskabet ændres af og til utilsigtet i tidens løb. Enten bliver de forvansket i daglig tale eller også bliver de gengivet med andre udtryk på nytegnede kort.
 
Således også en lokalitet i Almindingen mellem Krakvej og Kongemindevej.
 
Her møder man vejen Stenkrogevej, opkaldt efter Stenkrogen, der angiveligt skulle betegne en krog med mange sten.
 
Godt nok slår vejen et sving omkring en fremstående klippeknold, der bærer tydelige spor efter tidligere tiders stenbrydning, men om det er dette, der menes med en krog, vides ikke.
Kambregne på Stenkagens sydskråning
I forbindelse med en skovtaksering fra 1775, altså før Hans Rømers tid, figurer denne betegnelse i papirerne, men en menneskegeneration tidligere, i 1722 hed en lokalitet i området Stenkage-engen, og det giver måske mere mening end den nyere benævnelse?
 
På grund af nutidens tætte skov nord for Stenkrogevej har man godt nok vanskeligt ved at kigge langt, men går man ind ad et af sporene mod nord vil man først bemærke et smalt stykke engdrag, der godt nok idag er er voldsomt udgrøftet, og derefter et noget fladt klippeparti med bøg og eg - mange godt nok temmelig forkrøblede.
 
Dette må være "Stenkagen", en slags landskabelig pandekage, der tilbage i Højlyngens tid kan have samlet græssende kreaturer, får og heste til overnatning!
 
Og midt i det hele bemærker man en af fortidens almindeligere højlyngsplanter, Otteradet Ulvefod, som i dag er ret ualmindelig i det bornholmske landskab.
 
Omkring denne flade forhøjning i skovlandskabet finder man i dag som tidligere flere naturskabte seværdigheder.
 
Lysthuset eller Grotten er en naturlig klipehule, der kan have været tilholdssted for datidens vogterdrenge i uvejrsperioder og som i dag ligeledes kan yde læ for eventuelle regnbyger.
 
Seværdigheden er noget skæmmet af en voldsomt opmalet markering i røde og hvide farver. Godt nok indgik stedet i Skovrider Stens beskrevne ture rundt i skoven fra Hotel Jomfrubjerget til Rytterknægten, men angivet med et enklere Dannebrogsbånd.
 
Den flade stenkage afsluttes mod nord af en markant forkastningszone, der manifisterer sig som en monumental klint fra Borgesø i vest til Græssøen i øst med højdedraget Granbjerg.
 
Et af de mest markante partier over Græssøen har fået navnet Elisabeths Klippe, hvilket må tilskrives en tidligere Skovriders hengivne måde, Skovrider Christian Emil Balsløw, at sikre sin moder eller datter et varigt minde.
 
Udsigten er smukkest om vinteren og i det tidlige forår. Omtalte Skovrider Sten angav stedet for at være en god "eftermiddagsudsigt"!
 
I dag ligger området noget hengemt og lidet søgt af mennesker, men tidligere har der været etableret en spadseresti langs toppen af klinten, og på endnu et smukt udsigtspunkt har der været etableret et mindre anlæg med en bænk, opkaldt efter endnu en kvinde, Emiliesbænk, men gad vide hvilken kvinde?
 
Det tredje tilsvarende monumentale udsigtspunkt, denne gang over Borgesø og Lilleborg ovenpå den vestlige ende af den brante klint ovenover søen, bærer betegnelsen Sofiehøj.
 
Det kan nemt være et mindested for daværende Skovrider Georg Peter Ludvig Brüels kone Anine Sofie Bang, der døde i en ung alder, 45 år, i 1879. Året efter forlod skovrideren sit embede i Almindingen. Tryk her og læs en minderune om ham.
 
Dette sted blev foreviget af Valdemar Myhre omkring år 1910, hvor udsigten til Lilleborg var overvældende.
 
Også denne seværdighed opholdt sig på stien, markeret med Dannebrogsbånd. Læs mere om Skovrider Stens markeringer af stier i Almindingen ved at trykke her.
 
Sofiehøj forekom første gang på et kort fra Geodætisk Institut i 1886.
 
I tidens ånd med at lokke folk ud i skoven til fysisk udøvelse er der etableret en mountainbike-rute på Stenkagens sydskråninger, og her finder man ligeledes en af øens rokkende vandreblokke
Lysthuset også kaldet Grotten
Stor vandreblok ved Sofiehøj
Stenkrogevej med fremspringende grundfjeld
Det flade grundfjeld er grundlaget for Stenkagen
Otteradet Ulvefod vokser på Stenkagen
Sofiehøj ca. 1900. Foto: Myhre/Byforeningen Svanekes Venner
Elisabeths Klippe 1893
Stens ruter og besøgssteder
Mountainbike-rute