Vis menu Søg

235 Lilleborg

Lilleborg

- Kongens borg

Højlyngsstien

Lilleborg afløste Gamleborg midt i 1100-tallet som den danske konges tilholdssted på Bornholm. Læs mere ved at trykke her.
 
Han havde på det tidspunkt måttet afgive størsteparten af øen til Ærkebiskoppen i Lund, der etablerede sig på Hammershus.
Slangehoved på murkronen
Lilleborg eksisterede imidlertid kun omkring 100 år, for i året 1259 blev den indtaget og afbrændt af ærkebisp Jacob Erlandsens håndlangere på øen ledet af brorderen Anders Erlandsen og fyrsten Jaromar fra Rügen.
 
Siden har den ligget som ruin på den 16 meter høje klippeknold midt ude i Borgesø, der i nyere tid har fået sænket sit vandspejl.
 
Som fundament til sine mange veje gennem Almindingen hentede Hans Rømer i begyndelsen af 1800-tallet utallige læs byggematerialer fra ruinen, men i 1821 mente man, at det var gået for vidt, og den blev fredet, og det var ikke mere tilladt at hente vejfyld fra ruinen.
 
I slutningen af 1880 tallet og begyndelsen af 1900tallet levede der en fotograf i Svaneke, Valdemar Myhre, som blandt mange andre gøremål forsøgte at få så mange af øens turistseværdigheder bragt på glasplade.
 
Ved hjælp af disse glasplader fik han fremstillet et meget stort antal postkort, som datidens turister kunne sende hjem til familie og venner.
 
Også Lilleborg er foreviget, og som et ekstra plus er det muligt at erkende Skovrider Stens vejviser markeringer i indgangen til borgen. En Dansk Cocarde under et Dannebrogsbånd.
 
Læs mere om Skovrider Stens vejvisermærker ved at trykke her.
 
I nyere tid har staten stået for en omfattende restaurering af de tilbageværende bygningsrester, og der er bygget noget ovenpå således, at borgens omrids manisterer sig tydeligere i landskabet.
 
På grund af denne opkoncentrereing af kalk på et ellers meget goldt og nærmest surt miljø, er floraen noget speciel.
 
F.eks. er Soløje normalt en plante, der forekommer på udstrakte kalksletter, og Blå Anemone samt Druemunke finder man for det meste i muldrige skove.
 
Rundfinnet Radeløv, Jordbær-Potentil og Skinnende Storkenæb er gode bornholmske planter, der her har fundet sig et refugium i skoven sammen med Svalerod og Slangehoved.
 
Foruden de kulturhistoriske interesser er botanikken således også rigt repræsenteret med flere såkaldte levende fortidsminder som Mørk Kongelys og Hvid Døvnælde, der giver de besøgende anderledes kulturhistoriske oplevelser

Højlyngsstien

Sommeren 2020 etablerede Bornholms regionskommune og Naturstyrelsen i fællesskab med midler fra regeringens aftale "Sommer i naturen 2020" en sammenhængende  vandrerute hen over det centrale Bornholm, kaldet Højlyngsstien.

I alt 67 km. sti er afmærket mellem Sandlinien på Hammeren gennem den centrale del af øen, deraf navnet, til Aarsdale.

Læs mere om Bornholms regionskommunes omtale af stien ved at trykke her eller/og Naturstyrelsens omtale af stien ved at trykke her . 

Højlyngsstien er første del af det større projekt "Bornholms Grønne Bølge", som skal skabe rekreativ og naturmæssig sammenhæng i det bornholmske indland.

Stiens forløb er af praktiske grunde delt op i mindre kortudsnit. Tryk her og hent de enkelte detailkort for hele stien samt en generel beskrivelse af fænomenet "Højlyngen".  

Tryk her og se stiens forløb over Lilleborg.

Stien blev åbnet af landets Miljøminister og Bornholms Borgmester den 4. september 2020. Tryk her og læs mere om denne begivenhed - som en efterdønning ovenpå sommerens "coronakrise".

 

Infoskilte til Lilleborg
Rømers Landevej gik over Lilleborg
Damer på udflugt. Foto: Myhre/Byforeningen Svanekes Venner
Skovrider Stens stimærker: Dannebrogsbånd og Rød Kokarde på sten i indgangen til Lilleborg. Foto Myhre
Rundfinnet Radeløv på Lilleborgs mure
Skinnende Storkenæb på klipper ved Lilleborgs indgang
Højlyngsstien passerer Lilleborg