Vis menu Søg

236 Borresø

Borresø - Borgesø

Borresø var middelalderens forsvar for Lilleborg, og vandet gik som en voldgrav hele vejen rundt om borgen.
Borresøs vandspejl er sænket siden middelalderen
En meget dyb udgrøftning af fraløbet ned mod Græssøen allerede først i 1800-tallet muliggjorde, at Skovrider Hans Rømer har kunnet skære tørv, som han solgte for at tjene penge til driften af skoven.
 
Tryk her og se disse tørvegrave på Rømers kort fra 1825-26.
 
I dag kontrolleres vandstanden ved et stigbord i søens østlige ende således, at Skovvæsenet efterfølgende har kunnet regulere vandstanden til optimering af skovdriften i området samt skæring af tagrør.
 
Denne aktivitet er imidlertid indstillet i dag, og vandet synes at have nået en konstant højde. Blot falder vandoverfladen noget i varme og tørre somre.
 
Pølsekedlen og Knappedam er dele af søen og henviser til, at førstnævnte har form som en pølsekedel og den anden har en "knap" størrelse.
 
I Borresøs vestlige hjørne har der ikke været skåret tørv, og her finder man i dag som tidligere nogle egetræer, hvoraf den største, Stenders Eg, har fået navn efter en person, der på en eller anden måde har fortjent at blive hædret, men hvilken Stender?!
 
Borresøs undervandsvegetation har i nyere tid ændret radikalt indhold og udseende, idet den invasive art Krebseklo samt Frøbid har bemægtiget sig store dele af de åbne vandflader.
 
Senest er det konstateret, at også Pilblad, Sagittaria sagittifolia, har indfundet sig i søen og således dannet den første bevoksning af arten på Bornholm.
 
I nyere tid er ligeledes konstateret den yderst sjældne Kæmpe-Star, der har en mindre bevoksning på søkanten i den østlige del tæt på fraløbet.
 
Ligeledes et interessant element i floraen er klipperne i søens sydlige del. Her driver vandet ned i store dele af året, og om vinteren dannes det smukkeste ismageri med store istapper.
 
Fugtigheden fremmer et tykt tæppe af tørvemos, Sphagnum, og inde i de mørkere dele er der tidligere konstateret det yderst sjældne Lysmos, Schistostega pennata, som her i landet kun vokser på Bornholm.
 
Pletvis vokser i tørvemos-tæppet Blåbær og Hedelyng.
 
Som i andre af skovens moser er Bukkeblad og Vandmynte ganske hyppige i vandkanten og på lavt vand samt Nøkkerose ude på det dybe.
 
Fuglelivet er ganske rigt, og store flokke gråænder og krikænder holder til i søen - især i jagttiden, når der blever jaget andre steder i skovens moser, og senest er der set en skarv, som måske er starten på en koloni af denne art i nærmere fremtid.
 
Kæmpestar i Borresø
Tørvegrave - etableret under Skovrider Hans Rømer i begyndelsen af 1800-tallet
Borresø fra luften
Stenders Eg
Pilblad i Borresø
Pilblads blomst i Borresø
Krebseklo i Borresø
Sphagnum og Hedelyng på sydkanten af Borresø