Gamleborg

Kongsgård i Vikingetid

En hyppigt refereret historie fortæller, at man i en engelsk rejseberetning fra 890'erne kan læse, at Bornholm på det tidspunkt havde sin egen konge.

Svalerod og Soldatertæge

I 2019 blev der i følge artiklen fundet ganske få eksemplarer på Svalerod, og stor var overraskelsen, da der i det tidlige forår 2021 blev registreret et ikke ringe antal komme frem fra vinterhvile i en tør og sprækkefyldt eg.

Om det er en tilfældighed, at der netop i foråret 2021 forekom et masseopbud af soldatertæger på Gamleborg eller om der er tale om en reel indvandring til området, må stå hen i det uvisse - men, dyrene er her sammen med deres værtsplante, og det i rigt mål!

Og deres overvintringssted må have været de mange sprækker og hulheder, der er kommet i den tørre eg, som skovens folk har ladet stå og forgå på naturlig vis.

En proces, Naturstyrelsen på det seneste har gjort en del ud af at ved "på kunstig vis" at få skovens træer til at blive gamle. Tryk her og læs om de seneste initiativer i øens skove.

Svalerod, Cyanchum vincetoxicum

Svalerod har fået sit latinske familienavn "Cyanchum", der kommer af græsk: "kynos", der betyder hund og "angko", "kvæler", som hentyder til plantens giftige egenskaber.

Artsnavnet "vincetoxicum" betyder "den, der besejret gift" og hentyder til plantens tidligere anvendelse som modgift.

Planten har fået sit danske navn af, at dens to bælgkapsler efter at have åbnet sig for de silkehårede frø, har lighed med svalernes halenokker.

Svalerod har lang tilbage i middelalderen været beskrevet i datidens farmakopeer og er blevet brugt som modgift og mod smitsomme sygdomme, især pest.

Datidens Simon Paulli har den med som middel mod pest og giftige dyrs bid samt gulsot og vattersot.

Vattersot er i følge ordbogen en ældre betegnelse for sygelig væskeophobning i bindevævet  (ødem) og legemets hulheder, bl.a. i lungehulen (hydrothorax) og i bughulen som bugvattersot. 

Påfaldende er det, at Svalerod forekommer så hyppigt på denne gamle kongsgård, og man kan få den tanke, at den repræsenterer et såkaldt "levende fortidsminde" efter tidligere tiders forbrug af plantens indholdsstoffer på stedet.

Vegetationen er generelt mangfoldig på og ved Gamleborg. F.eks. kan man på murværket finde en del planter af Rundfinnet Radeløv, som ellers udmærker sig ved at vokse på de bornholmske kystklipper - og Hammershus.

Ligeledes er Gamleborg vokseplads for den her på øen ellers så sjældne Finger-Star samt den noget almindeligere Stribet Kløver.

Tryk her og se, hvilke planter Botanikeren Peder Lütken har samlet på og ved Gamleborg i 1986.

Tryk her og læs mere i Naturstyrelsens folder, der beskriver historien både på Gamleborg - og Lilleborg.