Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 22. Israndslinier :: 311. Tingsted
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
Kort
300. Nyker Plantage
301. Bolsterbjerg
302. Segen Kær
303. Stavsdal-Nygård
304. Årsballe
305. Klemensker Plt.
306. Skindermyre
307. Skarpeskade
308. Nyker
309. Hallemarken
310. Kongstubbe
311. Tingsted
312. Vestermarie Plt.
313. Ørninge Bakke
314. Galgebakken
315. Feldspatbrud
316. Sortebjerg
317. Skibssætninger
318. Bobbestenen
319. Præsteskoven
320. Vestermarie
321. Kirkevej-gårde
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Tingsted gaard - Kofoedegaard
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Tingsted - skel mellem to gaarde som levende hegn
 
Tingstedvejen ved Ahlegaard
 
Palmegaard paa Tingstedbakken
 
Tingsted Skole paa Tingstedbakken
 
Tingstedvaeld
 
Tingvang og det mulige tingsted ved stjerne
 
Tingsted - udsigt til solen fra Tingstedbakken

Tingsted - På Tingsted

UTM 0490454 / 6108994
 
I sin "Borringholmerens Historiebog" fra 1934.", skrev M K Zahrtmann:
"Tingstad" er Navnet på en lang Række Gaarde i Vestremarker og minder om, at her samledes Landets Bønder paa Tinge vist allerede i Oldtiden.
Da Eskil havde bygget Aakirke, fik den sit hvælvede Vaabenhus, nu det ældste ved nogen dansk Kirke, bygget i Valdemar Sejrs Dage, den Konge, som vandt sin varigste Sejr ved at lade udarbejde og vedtage Landslove; og da senere Landstinget findes knyttet til dette Vaabenhus, er det vel tænkeligt, at Kong Valdemar kan have ønsket det bygget til Brug for Retsplejen".

Tingsted i 1860erne

Det skal bemærkes, at Valdemar Sejr var konge i årene 1202 til 1241
 
Videre skrev Zahrtmann:
"Alt peger paa, at Borringholm, saa længe Lands Lov og Ret er plejet der, har haft sit eget Fællesting eller Landsting... Dets Formand nævntes Landstings-Saghører frem til 1443; dog findes allerede 1429 det sidenhen gængse Navn Landsdommer brugt. Den sidste Landsdommer, Numer 25 i den kendte Række, døde 1813".
Og det var den i anden henseende så kendte Rogert, som daværende Skovrider Hans Rømer hædrede med en mindesten i Almindingen.
 
De skriftlige vidnesbyrd om noget "tingsted" har man i nogle aktstykker til Bornholms historie af J. R.Hübertz i 1555, og dengang havde det navnet Tingstadt.
 
I Landebogen fra 1569 har man betegnelsen "paa Tingsta", medens man i Lensregnskabet fra 1609 har skrevet "thing stedt".
 
I en skifteprototokol fra 1687 vedrørende 67. Sg. læses "paa Tingstaa". Videre skrev Amtmand Urne i sin jordebog fra 1779 "paa Tingstæd", medens Salchow i 1813 brugte nutidens betegnelse for området: "paa Tingsted".
 
Man kan efter disse skriftlige beretninger ikke være i tvivl om, at der har været et eller andet tingsted i området, men hvor?
 
Tingstedgård ligger i dag i nogen afstand fra den nyere bebyggelse i den gamle Højlyngen som Tingvang og huse i den lokalt benævnte Tingstedbyen.
 
Lokale beboere har oplyst, at de efter overleveringer fra ældre, nu afdøde personer mener, at tingstedet har ligget et sted i skoven syd for Tingvang, lige syd for det sted, hvor Ahlegårdsvejen i dag slår et knæk.
 
Tryk her og se stedet, hvor man mener, tingstedet befandt sig.
 

Siderne er bygget i en WEB123