Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 14. Smålyngen :: 192. Smålyngen
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
Kort
190. Lynggårdsskoven
191. Smålyngsbruddet
192. Smålyngen
193. Tauerne
194. Egeby - røser
195. Egeby-forkastning
196. Graneli
197. Egeby Stubmølle
198. Hjortebakken
199. Hallebakken
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Smaalyngen gror til
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
En af de sidste Salep-gøgeurter i Smålyngen 2008
Draening af sandstensheden - Salép-Goegeurtens levested
 
Store gravemaskiner graver grøfter gennem Smålyngens sandsten
 
Her voksede Hartmanns star indtil for få årsiden!
 
Lillevang, en udbyggerlod i Smålyngen
 
Smålyngsvejen ført gennem Smålyngen

Smålyngens opdyrkning

UTM 0498873 / 6100556
 
Smålyngen hedder sådan, idet den tilbage i tiden har været adskilt fra den Store Lyng, eller som man normalt benævner den, Højlyngen.
 
Måske ville et bedre udtryk til Smålyngen kunne være Lavlyngen!
 
Gårde var i tidlig middelalder placeret omkring lynghederne, men de såkaldte udbyggere eller mere bramfrit lyngpikkere slog sig ned, byggede en beboelse og dyrkede så meget jord op, man orkede.

Smålyngen sydøst for Lynggård i Aaker sogn

Ved jordfordelingen og matrikuleringen i første halvdel af 1800-tallet blev der lagt grænser ud i området, og der blev sat hegn og gærder op omkring lynglodderne.
 
Det overskydende vand blev ledt væk i grøfter og med Hedeselskabets fremmarch i slutningen af 1800-tallet var området fra at være et større hedelandskab blevet omdannet til et småskalaagtigt landbrugsland. Dog endnu med lyngflader, hvor dyr kunne græsse og botanikken fortsat kunne finde frirum.
 
Smålyngen var ikke et område, der har fristet datidens botanikere som Ibsen og Bergstedt, men planterne har været her, og midt i 1900-tallet var det endnu muligt f.eks. at opleve udstrakte flader af f.eks. den sjældne orkidé Salep-Gøgeurt på tidligere afgræssede lyngflader.
 
Mange af lyngfladerne blev tilplantet med især skovfyr i slutningen af 1800-tallet og plantevæksten havde at indrette sig herefter!
 
Men, den helt store ændring i plante- og dyreliv er sket gradvist fra midten af 1900-tallet og frem, idet det ikke mere var rentabelt at drive disse små landbrug.
 
Danmark kom ind i EF i 1972, og et hovedargument var, at man skulle følge England med den store eksport af bacon ind i Fællesskabet.
 
Effektiviteten i det bornholmske landbrug skulle øges, og en af forudsætningerne var, at man på grund af miljøregler ikke kunne udvide svineproduktionen uden, at man skaffede sig harmonijord.
 
Mange ældre landmænd afviklede deres landbrg - beholdt beboelsen men solgte jorden fra.
 
De mange udbyggere på Hammers kort fra 1645 kom tilbage i landskabet helt uden jord, men en ting har ændret sig siden da.
 
Hedelyngen er også forsvundet, idet næringsstofferne i jord og luft er øget betragteligt.
 
Da disse næringsstoffer fremmer en vækst af især græs- og buskvækst er hedelyngen stille og roligt blevet fortrængt fra området, der ikke mere kan kaldes "Smålyngen"!
 
Med landbrugets meget store maskinpark kan man i dag fjerne tidligere store forhindringer som sandstens-haller og tørlægge engdrag gennem dybe grøftegravninger.
 
Så, det er ikke mere i Smålyngen vore turister skal hente sine naturoplevelser.
 

Siderne er bygget i en WEB123