Vis menu Søg

14 Smålyngen

Smålyngen

- Natur ændres til Kultur

Egeby - stubmøllen vises frem
Umiddelbart nord for Pedersker og i et strøg videre mod Aakirkeby har der i middelalderen været et større lyngområde, kaldet Smålyngen.
 
Sidst i 1700-tallet og i begyndelsen af 1800-tallet er det blevet stykket ud til såkaldte "lyngpikkere", udflyttere, der tit var folk fra landet, der ikke var arveberettiget til forældrenes gård.
 
I andre tilfælde var der tale om svenske indvandrere, der fandt et udkomme i den bornholmske lynghede.
 
De "brød lyngen", drænede, samlede sten og dyrkede arealet op.
Engarealer på tværs af sogneskellet mellem Aaker og Pedersker midt i 1800-tallet. Langemyre Sø havde fået helt sin egen matrikel 130 i Pedersker Sogn
Så sent som i sidste halvdel af 1800-tallet var der fortsat store arealer, der lå dækket med lyng mellem Lille Myregård og Sommeregård.
 
Smålyngen mellem Langemyre Gård og Sommeregård sidst i 1800-tallet

Midt i det hele kunne man fortsat opleve det omfattende naturområde omkring datidens Langemyresø, der i dag er godt og grundigt drænet ud og omdannet til kornmarker.

Store maskiner dræner de sidste vådområder i Smålyngen
Hede og eng, udbyggere og gårde omkring Lange Myr midt i 1700-tallet. Hammers kort 1746-50, nytegnet 1813
Langemyregrøften - en dyb grøft gennem det tidligere sø og engområde
Grøft gravet ned i sandsten for at afvande Smålyngens engarealer
Naturen i Smålyngen er trængt, og vildtet fodres for at kunne overleve til efterårsjagten
Salep Gøgeurt har fortsat enkelte voksesteder i Smålyngen
Spor efter fortidens dyr på sandstenen
Solnedgang set fra Egeby