Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 12. I Pelles fodspor :: 160. Slamrebjerg
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
Kort
140. Klint -Paradisbakkerne
141. Helletsbakkerne
142. Fjældstauan
143. Rokkestenen
144. Grydesø
145. Slingesten
146. Linkisten
147. Gamleborg
148. Ellesmyr
149. Midterpilt
150. Majdal
151. Ravnedal og Tamperdal
152. Dybedal
153. Gamledam
154. Oksemyr
155. Kodal
156. Østre Pilt
157. Aarsdale Ret
158. Gryet
159. Bodils Kirke
160. Slamrebjerg
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Slamrebjerg - udsigt mod vest
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Slamrebjerg - Paradisbakke-migmatit, afskåret til begge sider ved forkastninger
 
Hoejdekurverne ligger taet langs forkastningslinier
 
Dysjebakke-stenbrud
 
Slamre med Skrivergaden i 1746-50
 
Slamre-enebaer - en rest fra Hoejlyngstiden
 
Slamrebjerg-skel som stengaerde i anemoner
 
Slamrebjerg-dam
 
Bjergevej - middelalderens Skrivergade

Slamrebjerg - Skrivergaden

UTM 0505260 / 6102592
 
I Bodilsker sogns nordøstre del ligger Slamrebjerg som en isoleret udløber af Paradisbakkernes granitmassiv, en horst om man vil, der rager højt op i det omgivende flade sandstenslandskab.

Slamrebjerg med udsigt over Nexoe

Hvad navnet "Slamre" i sig selv betyder, fortoner sig i det dunkle som så mange andre bornholmske stednavne, men et slægtsnavn fra begyndelsen af 1600-tallet er med stor sandsynlighed oprindelsen til navnet!

Betegnelsen "bjerg" skal tages med et gran salt, men med sine 91 meter over havets overflade og sin isolerede beliggenhed syd for Højlyngen gør, at "Bjæred" ses over hele Sydbornholm.

At stedet virkelig har haft nogen betydning i svunden tid er der mange vidnesbyrd om i form af jordfund, brandpletter og bautastene.

Jorden har i middelalderen ikke været dyrket, men hørte til kongens udmarker, i alt fald noget af den.

Skrivergadens lyngmatrikler over Slamrebjerg

Hen over Bjerget gik i gamle dage en udmarksgade, kaldet "Skrivergaden", der stort set fulgte den nuværende Bjergevejs forløb. Ved matrikuleringen i starten af 1800-tallet fik gadens lodder matrikelnumrene 240.

Midt på bjerget stod i forrige århundrede baunen. Den blev passet af en baunemester og hans medhjælper.

Sydligst på bjerget er der i Dysjebakken brudt granit, som bl.a. er benyttet i forbindelse med opførelsen af Dueodde nordre Fyr.
 
Navnet Dysjen, bornholmsk Døzzja, skulle stedet have fået på grund af de mange nedstyrtede sten, en ur, i forkastningszonen. Man kunne overfladisk antage det for at være en dysse.
 
H C Ørsted og L Eschmarch besøgte stedet i 1820 i deres søgen efter mineraler. Således kunne de konstatere, at der i vandet fra et kildevæld var en ikke helt ringe mængde radium!
 

Siderne er bygget i en WEB123