Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 22. Israndslinier :: 317. Skibssætninger
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
Kort
300. Nyker Plantage
301. Bolsterbjerg
302. Segen Kær
303. Stavsdal-Nygård
304. Årsballe
305. Klemensker Plt.
306. Skindermyre
307. Skarpeskade
308. Nyker
309. Hallemarken
310. Kongstubbe
311. Tingsted
312. Vestermarie Plt.
313. Ørninge Bakke
314. Galgebakken
315. Feldspatbrud
316. Sortebjerg
317. Skibssætninger
318. Bobbestenen
319. Præsteskoven
320. Vestermarie
321. Kirkevej-gårde
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Skibsroese i Vestermarie Plantage frilagt
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Skibssaetninger ved cykelvej i Vestermarie Plantage
 
Skibsroese skygget af roedgran
 
Hedelyng paa Skibsroeser i Vestermarie Plantage
 
Skibsroeser som langstrakte forhoejninger i landskabet
 
Anskueliggoerelse af gravsaetning af en doed ved Tjelvars grav paa Gotland.

Skibssætninger i Vestermarie Plantage

UTM 0490358 / 6106798
 
Som det kan læses i "Fortidsminder på Bornholm fra 1991 er røser gravhøje, der helt eller delvist er opført af sten.
 
De blev fortrinsvis anlagt i den yngre bronzealder og ældre jernalder fra 1100 før Kristi fødsel til år 0.
 
I den periode brugte man at brænde sine døde, og røserne er bygget op over selve ligbrændingsstedet eller omkring en urne, hvori den dødes jordiske rester var anbragt.

Skibsroesefeltet ved Ellevej i Vestermarie Plantage

Omkring røserne er der ofte anbragt en kreds af større sten, og enkelte røser er endvidere markeret med en bautasten.
 
Røserne er i regelen runde, men der findes også ovale og som her i Vestermarie Plantage skibsformede røser.
 
Disse synes at være anlagt mod bronzealderens slutning fra 700 til 500 før Kristi fødsel.
 
Røser er som gravform især knyttede til stenede og muldfattige egne fra Skandinavien og her i Danmark næsten udelukkende fra Bornholm.
 
Antallet af røser på Bornholm har været ganske betragteligt, idet man regner med ca. 3000, hvoraf langt størstedelen nu er sløjfede.
 
De bevarede gravfelter forekommer i dag fortrinsvis på jorder, der er så dårlige, at de aldrig er blevet dyrket op og derved har undgået at blive ødelagt.
 
Disse områder er i dag for en stor del plantet til med skove og plantage som her i Vestermarie Plantage.
 
Både de skibsformede røser og helleristningernes skibsbilleder er et udtryk for den store betydning, sejlads havde for bronzealderens samfund på Bornholm.
 
Søfart var nemlig en forudsætning for, at man kunne skaffe de nødvendige råmaterialer som bronze, guld m.m. til øen.
 
Skibsrøser er som begravelsesmetode især udbredt på øerne i Østersøen.
 
Medens mange af sådanne røser er fjernet fra den bornholmske overflade i forbindelse med opdyrkningen af jorden, findes mange fortsat på Øland og Gotland.
 
En monumental en af slagsen er Tjelvars grav på Gotland. Tryk her og se dette flotte bygningsværk.
 

Siderne er bygget i en WEB123