317 Skibssætninger
Skibssætninger
- i Vestermarie Plantage
Som det kan læses i bogen "Fortidsminder på Bornholm" fra 1991 er røser gravhøje, der helt eller delvist er opført af sten.
De blev fortrinsvis anlagt i den yngre bronzealder og ældre jernalder fra 1100 før Kristi fødsel til år 0.
I den periode brugte man at brænde sine døde, og røserne er bygget op over selve ligbrændingsstedet eller omkring en urne, hvori den dødes jordiske rester var anbragt.
Omkring røserne er der ofte anbragt en kreds af større sten, og enkelte røser er endvidere markeret med en bautasten.
Røserne er i regelen runde, men der findes også ovale og som her i Vestermarie Plantage skibsformede røser.
Disse synes at være anlagt mod bronzealderens slutning fra 700 til 500 før Kristi fødsel.
Røser er som gravform især knyttede til stenede og muldfattige egne fra Skandinavien og her i Danmark næsten udelukkende fra Bornholm.
Antallet af røser på Bornholm har været ganske betragteligt, idet man regner med ca. 3000, hvoraf langt størstedelen nu er sløjfede.
De bevarede gravfelter forekommer i dag fortrinsvis på jorder, der er så dårlige, at de aldrig er blevet dyrket op og derved har undgået at blive ødelagt.
Disse områder er i dag for en stor del plantet til med skove og plantage som her i Vestermarie Plantage.
Både de skibsformede røser og helleristningernes skibsbilleder er et udtryk for den store betydning, sejlads havde for bronzealderens samfund på Bornholm.
Søfart var nemlig en forudsætning for, at man kunne skaffe de nødvendige råmaterialer som bronze, guld m.m. til øen.
Skibsrøser er som begravelsesmetode især udbredt på øerne i Østersøen.
Medens mange af sådanne røser er fjernet fra den bornholmske overflade i forbindelse med opdyrkningen af jorden, findes mange fortsat på Øland og Gotland.
En monumental en af slagsen er Tjelvars grav på Gotland. Tryk her og se dette flotte bygningsværk
