Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 22. Israndslinier :: 319. Præsteskoven
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
Kort
300. Nyker Plantage
301. Bolsterbjerg
302. Segen Kær
303. Stavsdal-Nygård
304. Årsballe
305. Klemensker Plt.
306. Skindermyre
307. Skarpeskade
308. Nyker
309. Hallemarken
310. Kongstubbe
311. Tingsted
312. Vestermarie Plt.
313. Ørninge Bakke
314. Galgebakken
315. Feldspatbrud
316. Sortebjerg
317. Skibssætninger
318. Bobbestenen
319. Præsteskoven
320. Vestermarie
321. Kirkevej-gårde
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Indgangen til Vestermarie Praesteskov
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Vestermarie Kirkeskov - et vælde af anemoner i det tidlige forår
 
Kirsebaer ved Kursebro
 
Gamle landevej slynger sig gennem landskabet, og nye
 
Floden har eroderet sig ned i Praesteskoven
 
Maeandreret baek i bunden af kloeften
 
Vandreblok i Praesteskoven - kloevet til mindre stykker
 
Ny vej gennem skoven - set mod oest
 
Avnboeg og Roedboeg
 
Avnboeg med blomst og blad
 
Avnboeg - blomstrende gren
 
Avnboeg frugter
 
Avnboeg - også kaldet HVIDboeg
 
Hasselrakler

Vestermarie Præsteskov

UTM 0489015 / 6107139
 
Længe før der var tænkt på plantning af Vestermarie Plantage havde Vestermarie sogn en del skov langs med det vandløb, der drænede de flade engarealer nord for kirken. Og skoven tilhørte Vestermarie Præstegård - og hermed præsten - matrikel nr. 1.
 
På Hammers Kort fra midten af 1700-tallet finder man 18. Vornedegård Engegård midt mellem Højlyngsgærdet i øst og Vestermarie Præstegårdsskov i vest.
 
Og engene syd for gården afvandes i følge kortet i et system af mindre vandløb, der løber mod vest ind i Præsteskoven.

Hammers Kort med Engegård 1750

Denne Engegård, som også kaldtes Havrebrødgård, fik i 1779 af daværende Amtmand Urne det skudsmål, at det var "Een ringe Gaard, skal derfore kaldes iblant "Havre Brød Gaarden".
 
Gården har imidlertid en "tvillinggård" med samme gårdnummer, 18. Vdg., på kanten af Bodelyngen "sønder i sognet".
 
Måske har der været foretaget en skrivefejl på kortet. Ihvertfald figurerede den ikke på Matrikel O-kortet fra 1820.
 
Således skete der det, at gården omkring år 1800 var forsvundet fra jordens overflade, som beboelse for mennesker, og jorden omkring dens tidligere placering blev under udmatrikuleringen i første halvdel af 1800-tallet delt mellem 67. Slg. Pindeløkkegård i matrikel 73 og 8. Vdg. Vestergaards matrikel 82.
 
På ruinerne af Engegårds-arealerne blev der i det flade landskab med enkelte mindre forhøjninger videreudviklet et mindre samfund, kaldet Spro med Sprotorp og Sproehuus, hvor forstavelsen "Spro" skulle skyldes en mandsperson.
 
Engarealerne synes i postglacial tid at have været en såkaldt isdæmmet og særdeles fladvandet sø. Dog er der ikke udvundet issøler her i området, og i dag som dengang er engarealerne vandskellet for Læsåen, der flyder mod sydøst og Blykobbeåen mod vest.

Spro - et fladt landskab som vandskel

De flade engarealer kommer i særdeleshed frem ved kurveforløbet på Generalstabens kort fra 1883, hvor man bl.a. også fornemmer, hvorledes Vestermarie Kirke er bygget på et højdepunkt, højt over de flade enge.
 
Umiddelbart nord for nutidens Vestermarie Ridecenter kommer de i 1800-tallet rørlagte bække frem i Præstegårdsskoven vest for Skovgårdsvej, hvor de fortsat antager det forløb, de havde midt i 1700-tallet.
 
De dræner Spro, og de samles længere nedstrøms i den endnu større bæk, der er de sidste rester efter tidligere tiders voldsomme flodløb under isens afsmeltning. Dybe raviner i skoven afslører den voldsomhed, floden i sin tid havde.

Vandløb gennem en afløbsrende efter isens afsmeltning.

Nutidens mindre bæk mæandrerer naturligt i bunden af dette flodleje videre gennem skoven for til sidst at støde til Tingsted Å nedstrøms den såkaldte Kursebro.
 
Denne lokalitet har også haft betegnelsen Korsbro og Kørsebro.
 
Navnets oprindelse må skyldes "Kirse", den bornholmske betegnelse for kirsebær, hvorfor lokaliteten må have været domineret af dette karakteristiske bornholmske landskabstræk.
 
Omlægningen af vejen udenom den "besværlige Bjergegårdsbakke" mellem Ringeby og Søholm ved Hakkeled Myr blev afsluttet i efteråret 1944 og gjorde et større indhug i skoven, der blev delt i to.
 
 
Vej i 1930'erneVej i 1960'erne
 
Se de to kort i større format ved at trykke på de små, eller se de to kortudsnit samlet ved at trykke her.
 
Laurids de Thurah nævnte i sin "Omstændelig og tilforladelig Beskrivelse af den i Østersøen liggende under Det Kongelige Danske Herredømme Blomstrende navnkundige Øe, Bornholm" fra 1756, at der var en del skove, men af mindre betydning end før i tiden.
 
Vestermarie Præsteskov eksisterede også i 1756, og bevoksningen var domineret af Avnbøg, Hassel, Skovelm og Kirsebær.
 
Denne lysåbne skov gav muligheder for en rig bundflora, og mange rønneboere har haft tradition for en søndag i maj at tage til denne skov for at plukke en buket Hvide Anemoner.
 
Først omkring århundredeskiftet 1800/1900 blev der plantet Rødgran ind i skoven til erstatning for fældet løvtræ.
 

Siderne er bygget i en WEB123