323 Løvfrø-trængsler
Løvfrø
Trængsler og beskyttelse
Løvfrøers spredning langs cykelvejs-korridorer
Jernbanen mellem Rønne og Nexø fungerede i næsten 68 år fra december 1900 til september 1968.
Jernbanen førte gennem mange forskellige naturtyper, og som det lineære forløb, jernbanetraceet har haft, har det med sine buske og træer fungeret som en spredningskorridor for dyr og planter.
På det tidligere jernbanetracé indrettede Bornholms Amt i begyndelsen af 1980'erne en fortrinlig cykelvej fra Robbedale trinbrædt i Robbedale til Klinteskoven ved Smørenge.
Det er først i nyere tid, at man er blevet bevidst om, at disse grønne korridorer som vej- og jernbaneanlæg og her en cykelvej med deres rabatter og grøfter er af stor betydning for dyr og planter i et åbent landskab.
Tidligere har der været mange flere levesteder for den vilde flora og fauna i det åbne landskab i form af vandløbsbræmmer, grøfter, ejendomsskel og skovbryn.
Men de seneste godt 50 år er mange af disse naturtyper forsvundet på grund af den mere intensive drift af landbrugslandet. Og det især efter 1972, da Danmark indtrådte i De europæiske Fællesskaber med mange nedlægninger af mindre landbrugsbedrifter til følge.
En dyreart, man har haft opmærksomheden fokuseret på, er løvfrøen, der på Bornholm har været indikator for en stor mangfoldighed i landbrugslandskabet.
Derfor var det tankevækkende, da naturkyndige mennesker i slutningen af 1970'erne kunne dokumentere, at bestanden herovre var gået drastisk tilbage, ja faktisk mere end 90% af den tidligere ødækkende bestand var midt i 1980'erne helt forsvundet fra øens landskaber!
Man søgte selvfølgelig efter eventuelle årsager til denne drastiske tilbagegang og fokuserede især på øens damme, hvor frøerne normalt formerer sig.
Mange vandhuller blev på den tid fyldt op med lort og skrammel, og damme med syngende løvfrøer var i antal gået stærkt tilbage.
Man forsøgte fra Bornholms amt at råde bod på dette ved at indlede restaureringsarbejder under det såkaldte Projekt Grøn Ø.
Læs Amtsborgmester Jens K. Brandts tanker om Projektet Grøn-Ø i erindringsbogen "Som et led i en kæde" ved at trykke her.
Men, ikke kun ynglestederne var i tilbagegang, også dyrenes levesteder sommer og efterår samt vandringsvejene fra dam til dam var under stærkt pres.
Afbrænding af halm på marker og i spredningskorridorer i landskabet
Det var i den periode, mange landmænd brændte overskudshalm af, men ikke kun på markerne, også mange levende hegn og bevoksningen på stengærder gik op i røg - og med dem, de dyr, der levede i sådanne naturtyper - som f.eks. løvfrøen!
Afbrænding af halm blev forbudt ved lov den 1.januar 1990. Tryk her og læs mere.
Slagleklipperen
Og så var der de offentlige myndigheders indførsel af såkaldte slagleklippere i begyndelsen af 1970'erne til afslåning af græsset på vej- og grøftekanter.
De har nok haft størst destruktiv betydning for løvfrøernes ve og vel i det bornholmske landskab, idet arbejdet med disse dræbermaskiner som regel blev indledt, straks efter at kommunernes folk kom tilbage efter sommerferie i anden halvdel af juli måned.
Tal på løvfrøernes "vandring" i de levende hegn i landskabet
I et forsøg på at få et kvantitativt udtryk for, i hvor høj grad løvfrøer opholder sig i en lineær spredningskorridor, som den gamle jernbanetracé ved Nylars udgør, blev løvfrøernes forekomst i vegetationen fra Gadegårdsdammen og godt en kilometer mod Lobbæk i Øst og godt en kilometer mod Paradiset i Vest meget nøje registreret i efteråret 1996.
Historien er nøjere beskrevet i en artikel i Natur på Bornholm 2008:2-13. Tryk her.
De voksne løvfrøer søger til yngledammen i Gadegårdsløkken midt i april, og efter "færdigt arbejde" søger de igen retur mod sommer- og vinteropholdssteder. Det kan sagtens være i haverne i Nylars eller på kirkegården ved rundkirken!
Men, på vejen væk fra yngledammen tilbringer de gamle løvfrøer kortere eller længere perioder i bl.a. vegetationen på rabatter og grøftekanten langs cykelvejen.
Og det gør i høj grad også de nyforvandlede løvfrøer, når de som små løvfrøer skal ud og erobre verden.
På ovenstående kort er med røde tal indtegnet de lokaliteter, hvor der er blevet talt frøer mindst en gang i hver femdagesperiode fra først i juli til sidst i oktober 1996.
Ved lokalitet 0 ud for yngledammen optræder de første dyr i større mængder på brombær, mjødurt og brændenælder i anden halvdel af juli, men maksimum med over 200 løvfrøer blev først noteret i første halvdel af september.
Mod vest ved lokalitet 8 sås flest dyr i første uge i september med mere end 50 dyr.
Mod øst ved lokalitet 2 blev der registreret flest dyr i anden halvdel af september, og det var over 110 individer. Det samme gjorde sig gældende ved lokalitet 5 ud for Præstegården med over 35 dyr og lokalitet 6 på den anden side af kirken med flere end 3 løvfrøer.
Enhver kan jo se, at hvis en slagleklipper var blevet sluppet løs på denne cykelvejstrækning i første uge af september, så ville en stor del af afkommet være blevet dræbt!
Men, det er rent faktisk det, der er sket rundt om på Bornholm efter indførelsen af denne dræbermaskine langs de bornholmske vejstrækninger, og endnu er det ikke lykkedes at få myndighederne til at indse, at det ikke er holdbart at fortsætte.
Fortsætte med at slå dyr ihjel! - dyr, der burde nyde beskyttelse af de bornholmske offentlige myndigheder efter bestemmelserne i det europæiske habitatdirektiv!
Læs mere om denne europæiske beskyttelse som en såkaldt BilagIV-art ved at trykke her.
