Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 23. I Myrene :: 323. Løvfrø-trængsler
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
Kort
322. Nylars
323. Løvfrø-trængsler
324. Myregårdsmyren
325. Lobbæk-Lobberne
326. Klint
327. Smørenge
328. Bodelyngen
329. Vingevænge
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Nylars har mange levesteder for loevfroe om sommeren, bl.a. på kirkegaarden
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Voksen loevfroe i cykelvejkanten oest for kirken
 
Detalje af voksen loevfroe cykelvejkantvegetationen
 
Voksen loevfroe hviler paa en brombaergren
 
Gadegaardsdam i Nylars ved cykelvej midt i 1990'erne
 
Kvaekkende loevfroe-han i Gadegaardsdammen
 
Gadegaardsdammen gror mere og mere til i aarene efter 2000
 
Cykelvej forbi Gadegaardsdammen med rig vegetation i rabat og groeft
 
Unge loevfroer i vegetationen ud for Gadegaardsdam
 
Unge loevfroer i rose ud for Gadegaardsdam
 
Ung loevfroe på en brombaergren - bemaerk tornen
 
Slagleklipper i Smoerenge - pudser cykelvejrabatter af
 
Slagler - slaar på sin vej alt levende ihjel
 
Sten i groeftekant efter at være blevet slagleklippet
 
Stroebyvej pudset af i loevfroerne vandringsperiode tidligt september 2003
 
Selv et skadet GI-fixpunkt er slaglernes vaerk
 
Også P og P-maerker lider ved slagleklipning
 
Broendskade efter besoeg af en slagleklipper
 
Skelmur med daekplade og lufthuller mellem to grundejere i Nylars
 
Daekplade med lufthuller
 
Loevfroer paa natlig fourageringstogt

Løvfrø - trængsler og beskyttelse

- løvfrøers spredning langs cykelvejs-korridor
UTM 0487319 / 6103222
 
Jernbanen mellem Rønne og Nexø fungerede i næsten 68 år fra december 1900 til september 1968.
 
Jernbanen førte gennem mange forskellige naturtyper, og som det lineære forløb, jernbanetraceet har haft, har det med sine buske og træer fungeret som en spredningskorridor for dyr og planter.
 
Tog foran Nylars Rundkirke i 1960'erne
 
På det tidligere jernbanetracé indrettede Bornholms Amt i begyndelsen af 1980'erne en fortrinlig cykelvej fra Robbedale trinbrædt i Robbedale til Klinteskoven ved Smørenge.
 
Det er først i nyere tid, at man er blevet bevidst om, at disse grønne korridorer som vej- og jernbaneanlæg og her en cykelvej med deres rabatter og grøfter er af stor betydning for dyr og planter i et åbent landskab.
 
Tidligere har der været mange flere levesteder for den vilde flora og fauna i det åbne landskab i form af vandløbsbræmmer, grøfter, ejendomsskel og skovbryn.
 
Men de seneste godt 50 år er mange af disse naturtyper forsvundet på grund af den mere intensive drift af landbrugslandet. Og det især efter 1972, da Danmark indtrådte i De europæiske Fællesskaber med mange nedlægninger af mindre landbrugsbedrifter til følge.
 
En dyreart, man har haft opmærksomheden fokuseret på, er løvfrøen, der på Bornholm har været indikator for en stor mangfoldighed i landbrugslandskabet.
 
Derfor var det tankevækkende, da naturkyndige mennesker i slutningen af 1970'erne kunne dokumentere, at bestanden herovre var gået drastisk tilbage, ja faktisk mere end 90% af den tidligere ødækkende bestand var midt i 1980'erne helt forsvundet fra øens landskaber!

Loevfroernes tilbagegang 1946-1986

Man søgte selvfølgelig efter eventuelle årsager til denne drastiske tilbagegang og fokuserede især på øens damme, hvor frøerne normalt formerer sig.
 
Mange vandhuller blev på den tid fyldt op med lort og skrammel, og damme med syngende løvfrøer var i antal gået stærkt tilbage.
 
Man forsøgte fra Bornholms amt at råde bod på dette ved at indlede restaureringsarbejder under det såkaldte Projekt Grøn Ø.
 
Læs Amtsborgmester Jens K. Brandts tanker om Projektet Grøn-Ø i erindringsbogen "Som et led i en kæde" ved at trykke her.
 
Men, ikke kun ynglestederne var i tilbagegang, også dyrenes levesteder sommer og efterår samt vandringsvejene fra dam til dam var under stærkt pres.
 
Det var i den periode, mange landmænd brændte overskudshalm af, men ikke kun på markerne, også mange levende hegn og bevoksningen på stengærder gik op i røg - og med dem, de dyr, der levede i sådanne naturtyper - som f.eks. løvfrøen!
 
Og så var der de offentlige myndigheders indførsel af såkaldte slagleklippere i begyndelsen af 1970'erne til afslåning af græsset på vej- og grøftekanter.
 
De har nok haft størst destruktiv betydning for løvfrøernes ve og vel i det bornholmske landskab, idet arbejdet med disse dræbermaskiner som regel blev indledt, straks efter at kommunernes folk kom tilbage efter sommerferie i anden halvdel af juli måned.
 
I et forsøg på at få et kvantitativt udtryk for, i hvor høj grad løvfrøer opholder sig i en lineær spredningskorridor, som den gamle jernbanetracé ved Nylars udgør, blev løvfrøernes forekomst i vegetationen fra Gadegårdsdammen og godt en kilometer mod Lobbæk i Øst og godt en kilometer mod Paradiset i Vest meget nøje registreret i efteråret 1996.
 
Historien er nøjere beskrevet i en artikel i Natur på Bornholm 2008:2-13, men skal kort refereres her.
 
De voksne løvfrøer søger til yngledammen i Gadegårdsløkken midt i april, og efter "færdigt arbejde" søger de igen retur mod sommer- og vinteropholdssteder. Det kan sagtens være i haverne i Nylars eller på kirkegården ved rundkirken!
 
Men, på vejen væk fra yngledammen tilbringer de gamle løvfrøer kortere eller længere perioder i bl.a. vegetationen på rabatter og grøftekanten langs cykelvejen.
 
Og det gør i høj grad også de nyforvandlede løvfrøer, når de som små løvfrøer skal ud og erobre verden.

Taellesteder for Loevfroer ved Nylars

På ovenstående kort er med røde tal indtegnet de lokaliteter, hvor der er blevet talt frøer mindst en gang i hver femdagesperiode fra først i juli til sidst i oktober 1996.
 
Ved lokalitet 0 ud for yngledammen optræder de første dyr i større mængder på brombær, mjødurt og brændenælder i anden halvdel af juli, men maksimum med over 200 løvfrøer blev først noteret i første halvdel af september.
 
Mod vest ved lokalitet 8 sås flest dyr i første uge i september med mere end 50 dyr.
 
Mod øst ved lokalitet 2 blev der registreret flest dyr i anden halvdel af september, og det var over 110 individer. Det samme gjorde sig gældende ved lokalitet 5 ud for Præstegården med over 35 dyr og lokalitet 6 på den anden side af kirken med flere end 3 løvfrøer.
 
Enhver kan jo se, at hvis en slagleklipper var blevet sluppet løs på denne cykelvejstrækning i første uge af september, så ville en stor del af afkommet være blevet dræbt!

En Rabek-publikation, der illustrerer problematiken

Men, det er rent faktisk det, der er sket rundt om på Bornholm efter indførelsen af denne dræbermaskine langs de bornholmske vejstrækninger, og endnu er det ikke lykkedes at få myndighederne til at indse, at det ikke er holdbart at fortsætte.
 
Fortsætte med at slå dyr ihjel! - dyr, der burde nyde beskyttelse af de bornholmske offentlige myndigheder efter bestemmelserne i det europæiske habitatdirektiv!
 
'Loevfroer
 
 
Læs mere om denne europæiske beskyttelse som en såkaldt BilagIV-art ved at trykke på: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/natura-2000/natura-2000-omraaderne/beskyttede-arter-og-naturtyper/ 
 

Siderne er bygget i en WEB123