Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 14. Smålyngen :: 196. Graneli
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
Kort
190. Lynggårdsskoven
191. Smålyngsbruddet
192. Smålyngen
193. Tauerne
194. Egeby - røser
195. Egeby-forkastning
196. Graneli
197. Egeby Stubmølle
198. Hjortebakken
199. Hallebakken
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Rhododendronblomster i Graneli i maj
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Granelimark med granit og GIpunkt
 
Graneli-Rhododendron i maj
 
Graneli-migmatit
 
Graneli-mindesten

Graneli - Staffanabakken

UTM 0500296 / 6102735
 
Staffanebakken ved Graneli er indhugget: Hans Christian Kofods navn og fødselsdag den 25. juni 1840.
 
Staffanebakken var midt i 1800-tallet en monumental isskuret fladklippe, der ragede op i det sydøstre hjørne af Aaker Højlyng, 96 meter over havets overflade.
 
I begyndelsen af 1800-tallet lå to små husmandsbrug i læ af klippen, og på det ene af disse Tvehuse blev Hans Christian Kofod født af nøjsomme udbyggere.
 
Kofod blev godt skolet i hjemmet, både religiøst og håndværksmæssigt, og med sine bare næver som det bedste værktøj viste han vejen for sin samtid i opdyrkningen af "gold" Højlyngsjord.
 
Både landbruget, skovbruget og havebruget havde hans interesse, og i dag kan man i Graneli-haven foran øens største Rhododendron med andagt ære Kofod for det store og uselviske virke i fremme af øens naturrigdomme.
 
På en bænk i skygge af en større pil er følgende vers ristet til karakteristik af Kofod:
 
Kom vandrer, hvil dig i mit skød,
men finder du mig mindre blød,
tag spaden fat og grav min ven,
når du er træt, kom så igen!
H C Kofod
 
Kofod døde i 1923, og Højskoleforstander N P Jensen har skrevet en biografi over denne Bornholms svar på jyderenes Dalgas.

Graneli, Rhododendron og Maja

 

Siderne er bygget i en WEB123