Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 22. Israndslinier :: 315. Feldspatbrud
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
Kort
300. Nyker Plantage
301. Bolsterbjerg
302. Segen Kær
303. Stavsdal-Nygård
304. Årsballe
305. Klemensker Plt.
306. Skindermyre
307. Skarpeskade
308. Nyker
309. Hallemarken
310. Kongstubbe
311. Tingsted
312. Vestermarie Plt.
313. Ørninge Bakke
314. Galgebakken
315. Feldspatbrud
316. Sortebjerg
317. Skibssætninger
318. Bobbestenen
319. Præsteskoven
320. Vestermarie
321. Kirkevej-gårde
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Feldspatbrud 4 i Vestermarie Plantage
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Kort over fire feldspatbrud
 
Feldspatbrud nr. 3, der er brugt som vandingssted for nærliggende planteskole
 
Engelsoed i stengaerde syd for feldspatbrud 3
 
Et stykke kvarts i skovbunden
 
Det nordligste feldspatbrud i Vestermarie Plantage

Feldspatbrud i Vestermarie Plantage

UTM 0490792 / 6107035
 
Bornholmer-geologen og Lektor Magnus Jespersen blev i 1931 portrætteret i en bog af sin tidligere elev, Axel Garboe, og heri er der en nøje beskrivelse af udvindingen af feldspat i Vestermarie Plantage i slutningen af 1800-tallet. Læs mere om Jespersen ved at trykke her.

Et stykke feldspat i skovbunden

Gennem forskellige meddelelser i dagspressen fra den tid kan man, som forfatteren skriver og så fint dokumenterer, følge feldspat-brydningens udvikling og forholdsvis korte saga.
 
Magnus Jespersen og Købmand Bidstrup fra Rønne havde i 1870 opdaget forekomsten af den megen feldspat i grundfjeldet, og efter at have afskibet en ladning til Stettin i 1872 var man her blevet opmærksom på tilstedeværelsen af dette mineral på Bornholm.
 
Jespersen gik i forhandlinger med et firma ved navn Foch fra Stettin, der herefter fik overdraget brydningsretten i 10 år, og man brød feldspatten to steder i Højlyngens sydvestlige hjørne.
 
Grundfjeldet sprængtes, og de løse stykker blev sorteret og renset for de vedhængende lagvis liggende jernholdige mineraler, hvorefter den blanke kødfarvede sten var klar til anvendelse i glas- og porcelænsfabrikkerne i Tyskland.
 
I 1874 kunne man læse, at der også skete en udførsel af ren bornholmsk feldspat til Riga i Rusland samt at der både i 1873 og 1874 var eksporteret 800 tons kvarts og feldspat, den såkaldte feldspatsten, til glasværkerne i Helsingør og Kastrup.
 
I september 1874 syntes brydningen at være i vanskeligheder. I Bornholms Avis den 8. september kunne følgende læses:
"Ved offentlig auktion, der afholdes fredagen den 18de september 1874, eftermiddag kl. 1, lader vedkommende besidder bortsælge den ham tilkommende ret til at bryde feldspat på 3 lodder i Vestermarie sogn. Ligeledes bortsælges det til driften hørende inventarium såsom pumper, 1 vinde, 1 kran, bor, hammere samt to heste, 1 arbejdsvogn m.v. Mødestedet er ved bruddet vesten for Almindingen".
Feldspatbrydningen fortsatte et par år. I 1877 blev der udført 700 tons renset feldspat, men i løbet af 1878 var det slut, idet man ikke kunne konkurrere med en tilsvarende produktion af feldspat i Norge.
 
I dag kan man i skoven finde de fire lokaliteter, hvor der i nogle få år i anden halvdel af 1800-tallet var stor brydningsaktivitet og forhåbninger om et bornholmsk bjergværkseventyr.
 

Siderne er bygget i en WEB123