Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 14. Smålyngen :: 194. Egeby - røser
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
Kort
190. Lynggårdsskoven
191. Smålyngsbruddet
192. Smålyngen
193. Tauerne
194. Egeby - røser
195. Egeby-forkastning
196. Graneli
197. Egeby Stubmølle
198. Hjortebakken
199. Hallebakken
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Egeby - fremstående sandstenshelle i vegetationen foraaret 2008
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Udgravning i Egeby i roesegravfeltet foraaret 2008
 
Faar paa Egeby-roeserne efteraaret 2010
 
Rydning af opvaekst paa roesefeltet foraaret 2008
 
Mogens Jensen fortaeller om en skaalsten i en Egeby-roese oktober 2003
 
Klatrende Laerkespore, fundet af Tino Hjort Bjerregaard sommeren 2016 - foerste fund paa Bornholm
 
Brombaer vokser ud over Hedelyng

Egeby røser - En begravelsesplads

UTM 0499696 / 6101316
Syd for Egeby med indkørsel fra Ølenevej ligger midt i landbrugslandet et fredet røsegravfelt.
 
Ialt 90 cirkulære røser og 8 skibsformede røser er der konstateret, og det er øens største røsegravfelt. Blot er opvækst til tider stærkt generende og slører røsernes konturer. Tryk her og se røsernes placering på arealet.
 
Arealet administreres af Naturstyrelsen, og optimalt ville det være en fordel for oplevelsen af fortidsminderne, at arealet fortsat afgræsses.
 
Sommeren 2016 var området imidlertid i tilgroning! Tryk her og se. 

Roesefeltet i Egeby april 2008

Røserne er opført af sten. De er anlagt fra ældre bronzealder frem til vikingetid, men er især almindelige i den yngre bronzealder og ældre jernalder (1100-300 f.v.t.).
 
Røserne er som gravform særlig knyttede til stenede og muldfattige områder og er bygget op over selve ligbrændingsstedet eller omkring en urne, hvori den dødes jordiske rester var anbragt.
 
Omkring røserne er ofte anbragt en kreds af større sten. De er som regel runde, men der findes både firkantede og skibsformede røser.
 
Fundet af en skålsten i et af de skibsformede røser har sandsynliggjort deres alder til at være nogenlunde den samme som de yngste skibssætninger fra overgangen mellem yngre bronzealder - ældre jernalder, 700-300 før vor tidsregning.
 
På grund af manglende gødskning ud over den luftbårne finder man på arealet en del planter, der kan tilbageføres til den periode, da området var et sammenhængende lyngområde - Smålyngen.
 
Således kan man i det tidlige forår notere sig Mark-Frytle, Tidlig Dværgbunke samt Flipkrave og senere på sommeren Hedelyng.
 
Endnu er der ikke iagttaget Salep-Gøgeurt på feltet som på naboarealet Tauerna, men mon ikke også den findes på stedet?!
 
Til gengæld kunne Naturstyrelsens Tino Hjort Bjerregaard i juli 2016 ved en besigtigelse konstatere en ny planteart for Bornholm: Klatrende Lærkespore.
 
Det er en art, der vokser på brandpladser og lysninger i skove og krat, hvorfor den omfattende fældning af Enebær i 2008, tryk her, må kunne have fremmet denne plantearts krav til vokseplads.
 
Tilbage står blot, hvorledes den er kommet til øen? En pudsighed er, at det første fund af arten i Sverige forekom i en bevoksning af Brombær, der var indført til voksepladsen fra Sønderjylland!
 
Og netop Brombær har nu spredt sig over store arealer i rydningsfeltet!
 

Siderne er bygget i en WEB123