106 Bøgebjerg

Bøgebjerg

Oldtidsagre

Gravplads

Rigkær

Syd for Østerlars ligger et af øens største samlede områder med naturskov. Og sådan har det på det nærmeste ligget i 2.500 år.

I hvertfald finder man i skovbunden øens største system af oldtidsagre, marker fra jernalderen fra 500 før til 800 efter Kristi fødsel, og i det tidlige forår toner de markant frem i de millioner af hvide anemoner, der dækker skovbunden.

Markerne er i nyere tid markeret med egetræstolper, som anskueliggør de sammenhængende afgrænsninger i form af digevolde, terrassekanter og rækker af sten. Samlet kaldes de "agersystemer".

Oldtidsagre finder man endnu enkelte steder på Bornholm. De forekommer fortrinsvis på jorder, der ikke siden jernalderen har været inddraget i landbrugets omdrift, og som for en stor del er plantet til med skove og plantager, som har beskyttet agersystemerne mod ødelæggelse.

De bornholmske oldtidsagre har været gjort til genstand for grundige undersøgelser, og i en særdeles vægtig redegørelse har Viggo Nielsen i 2000 fremlagt resultaterne af disse undersøgelser i bogen "Oldtidsagre i Danmark - Bornholm", hvor undersøgelserne ved Bøgebjerg er beskrevet på siderne 145-164.

Og midt i dette minde om vore forfædres udnyttelse af jorden finder man så på Bøgebjerg en større samling gravanlæg fra bronzealder, jernalder og vikingetid.

Et større antal frilagte "kammergrave" sat op i flade sten viser, at de døde i vikingetiden er blevet gravlagt på eksisterende gravpladser, og en del ovale og runde stenlægninger dækker andre grave.

Bøgebjerg-gravfeltet fra Finn Ole Nielsens "Forhistoriske interesser 1996"

Bøgebjerg er fredet og offentligt tilgængelig. Man kommer dertil ved fra Risenholmsvej at køre et stykke mod øst, og på en mindre P-plads inde i skoven er der fine oplysningsforhold om stedets kvaliteter.

Tryk her og læs mere om fredningen.

Excursion til Bøgebjerg med Niels Chr. Clemmesen

Overdrev og rigkær

Lillegårdsløkken græsses af til stor gavn for floraen - bl.a. Plettet Gøgeurt og Salep-Gøgeurt

Noget, der ikke står beskrevet på oplysningstavlerne er områdets spændende flora. På grund af græssende kreaturer helt op til vor tid i de karakteristiske stengærde-omkransede klippeløkker og vel at mærke manglende omdrift og gødskning af jorden finder man fortsat såkaldte overdrev-arter.

Lillegårdsløkken har været græsset af i mange år uden nogen form for gødskning og rummer en flora med flere arter orkideer, bl.a. Plettet Gøgeurt og Salep-Gøgeurt.

I det tidlige forår kigger små grønne græslignende planter frem i det visne græs. Det er Markfrytle.

Tilgroning af kæret

Bøgebjerg-kæret i det tidlige forår under tilgroning

Opvækst af Rødel i kæret midt på sommeren

Senere på foråret springer de gule Eng-Kabbelejer ud i kæret sammen med Bukkeblad. Senere følger Trævlekrone og Kær-Høgeskæg og det slutter af med store og kraftige eksemplarer af Maj-Gøgeurt - for blot at nævne nogle af de mere iøjnefaldende.

Og fuglelivet er rigt med Nattergal samt Gulspurv og Bogfinke som de mere iørefaldende.

Kreaturer er nødvendige for at kunne bevare fortidens overdrevsarealer - samt de til stedet knyttede planter og dyr

Viggo Nielsens "Oldtidsagre i Danmark - Bornholm

29de Selvejergaard, Lillegaards matrikel med Bøgebjerg på Herredskortet 1879

Ejendomsskel mellem Risenlundsgaard og Lillegaard

Lillegaards skel sat i stengærder - kort fra 1930erne

Lillegårdsløkken med endnu en blomstrende Salep-Gøgeurt i 2012

Tvebo Star i det tidlige forår i Bøgebjerg-kæret sammen med Mark-Frytle

Knoldet mjødurt, Hjertegræs og Kamgræs i kæret tidligt juni 2024