Vis menu Søg

68 Troldskoven - Klømperne

Troldskoven - Klømperne

- Elverhøj - Troldstenen - Zoologisk Have

Troldskoven og Elverhøjsskoven er relativt nye benævnelser for det, der før turisternes invasion til øen i slutningen af 1800-tallet hed Kjøllergaardsskoven med høj og øens største vandreblok.
 
Rygtet siger, og i dette tilfælde kan det personificeres i forfatteren Christian Stub-Jørgensen, der i Jul paa Bornholm for 1958 henviser til:
"den tyskfødte ejer af Hotel Stammershalle, Rolf Müller, som i årene omkring den første verdenskrig slog etablissementet op fra kro til badehotel, langtfra ejede det sproglige mådehold, som falder en bornholmer naturligt; tværtimod svælgede han i de fadeste turistklicheer"!
 
Men, vidnesbyrd i området fortæller, at her har levet mennesker langt tilbage i tiden.
 
Og på Generalstabens Topografiske Kort 1883-1887 er der netop angivet stedsbetegnelsen Elverhöj i denne strandmarksskov.

Først skal man bemærke, at denne typiske bornholmske kystskov med Ask, Skovelm og Fuglekirsebær vokser på en forstrand af rullesten, som stammer fra en tid, da havets overflade lå relativt højere end i dag.

Især kommer dette fænomen til udtryk, når et træ under en kraftig storm lægger sig ned med rodkagen synlig - det er glatte afrundede rullesten, der kommer til syne mellem rodtrævlerne.

Iøvrigt er "efeu" eller vedbend et meget karakteristisk element i skoven og gør den særdeles "troldeagtig", og størsteparten af elmetræerne er døde af elmesyge. Det giver mulighed for andre organismer, og svampen Fløjlsfod lyser op på en stålgrå vinterdag.
 
Blå Anemone lyser op i skovbunden i det tidlige forår
Skovbunden er særdeles frodig, og om foråret er den dækket af både Blå, Gul og Hvid Anemone, ligeledes kydsningen mellem den gule og hvide, Svovlgul Anemone, samt et stort opbud af den gulblomstrede Vorterod.
 
Også i denne skov er der af velmenende mennesker blevet plantet en klon af Blegblå Anemone, som jeg mener i sin tid er bragt til øen af den danske Rigsråd Peder Oxe. Læs nærmere ved at trykke her.
Blegblå Anemone
 
Midt i skoven ligger en kæmpesten, Troldstenen, som tag over en naturligt dannet hule i klippen, som i nyere tid er kaldet Elverhøj. Her blev der i 1939 fundet rester efter beboelse i bondestenalderen for måske 6.000 år siden.
 
Troldstenen dækker gravkammeret
Uden at der er ført bevis herfor, og dog efter nye undersøgelser i sommeren 2019, må stenen være øens største såkaldte vandreblok. Den har tidligere ligget frit eksponeret på Litorinahavets strand og ladet sig erodere og polere af vandets ufattelige kræfter.
 
GEUS har på sin hjemmeside over Danmarks Kæmpesten medtaget Troldstenen under navnet "Elverhøj". Tryk her og læs mere om størrelse og oprindelse.
 
Med sine 430 tons er den netop i sommeren 2019 blevet vurderet til at være Danmarks tredjestørste løstliggende vandreblok! Den består af Bornholmsk Gnejs, hvorfor den må antages for at være en lokal ledeblok. 
 
Tryk her og se andre af øens store såkaldte "kæmpesten".
 
Østligst i skoven, tæt på stengærdet og cykelvejen, i endnu en naturlig klippehule under en mægtig klippeblok, den såkaldte "jættestue", blev der allerede i 1819 fundet rester af en begravelse fra oldtiden.
Kort over Troldskoven og Stammershalle
Et kulturhistorisk kraftcenter ved kysten
Skibssætningen ved stien lige indenfor i skoven er ikke blevet undersøgt arkæologisk, men stammer antagelig fra yngre jernalder, et sted mellem 400 og 800 efter Kristus.
 
14 bautasten indgår i denne skibssætning, der i placering tæt på havet og i struktur minder om skibssætningen ved Hellig Kvinde ved Bølshavn. Tryk her og læs mere om dette sted.
 
Det vides, at endnu flere bautasten er fjernet fra området i tidens løb, bl.a. til brug som dæksten i broer over vandløb i nærheden.
 
Tilbage står der fire bautasten enkeltvis i skoven.
 
Et andet sted i skoven støder man på en cementindhegning, en rest fra den gang, der fra Hotel Stammershalle blev forsøgt drevet et zoologisk haveanlæg med bjørne og løver m.m.
Haven dækkede ialt 6 tønder land, og den blev taget i brug 1. april 1934.
 
I Bornholms Tidende blev dette initiativ dækket med flere artikler, således 15. februar 1934, 26. marts 1934 og 18. maj 1934.
 
I maj 1938, da hotellet skiftede navn til Elverhøj-Kroen eksisterede den zoologiske have fortsat, men med udbruddet af 2. verdenskrig i 1939 blev stedet i 1940 overtaget af de tyske besættelsestropper, og hoteldriften samt driften af den zoologiske have hørte op.
 
Der er ikke senere forsøgt etableret zoologisk have i området, og de gamle anlæg er efterhånden opslugt af fremspirende skov.
 
Hotellet er i de senere år blevet renoveret og har åbent i sommersæsonen - besøg det og få mere at vide om denne spændende side af den bornholmske turismes historie.
Blegblå Anemone plantet ud i Køllergårdsskoven

Klømperne - Klymperne - Baadsted

Klømperne - Store og Lille Klømp juni 2021

Baadsted er et tidligere fiskerleje, første gang nævnt på Hammers kort fra 1760 som "Baad Stæd".

Det var herfra Brødrene Marcher drev deres bådefart til Helligdomsklipperne midt i 1900-tallet. Tryk her og se en af familiens både ved anløbsmolen for foden af Helligdomsklippen.

En moderne bygget Baad Stæd havn med faste betonmoler og ophalersted.

Klømperne, Klømberne, Klymperne er de to klippeknolde Lille Klømp og Store Klømp ved kysten syd for Baadsted havn og som man passerer, når man følger Kyststien mellem Døndalen og Troldskoven.

Klømperne set fra Helligdomsklipperne

En klømp, klymp er den bornholmske betegnelse for navneordet "Klimp",  der betegner en klump eller en knold.

Navnet er bl.a. brugt i beskrivelsen af en stor vandreblok syd for Hasle, "Klympen". Tryk her og læs mere.

Klømperne omkring 1900. Billedet tilhører Bornholms Museum

På klipperne langs den bornholmske nordøstkyst finder man hist og her bevoksninger med Klipperøn, også her på Store Klømp.

Klipperøn er en plante, der her i landet udelukkende vokser i de bornholmske kystklipper. Tryk her og læs mere om de bornholmske Røn-arter.

Klipperøn på "bagsiden" af Lille Klømp - desværre skåret ned!
Eg og klipper i Troldskoven
Strandmarken nordligst i Rø Sogn, matrikel 1-kortet fra 1826
Køllergårdsskoven, matrikel 101 Rø Sogn, fra kort over Rø sogn 1879
Elverhöj i Kjöllergaardsskov 1883-1887 på Generalstabens Topografiske Kort
Blå Anemone lyser op i det tidlige forår
Strandsten i skoven foran klippehulen
Skoven dækket af strandsten fra Littorinatiden
Strandsten foran Elverhøj
Hjalmar Alstrup på Elverhøj omkring 1910. Billedet tilhører Ann Vibeke Knudsen
Hulen på Elverhøj dækket af øens helt store vandreblokke, Danmarks tredjestørste
"Jættestuen", hvor der i 1820 blev fundet skeletrester
Rodkage efter en væltet skovelm med strandsten
Skibssætning i Troldskoven
Fløjlsfod på død Skovelm med Efeu
Rockpools ud for Troldskoven
Strandsiv i klipperne ud for Troldskoven
Artikel fra Bornholms Tidende den 15. februar 1934
Bjørnegrotten i det tidlige forår 2006
Indgangen til bjørnegrotten
Klipperne i Troldskoven indgik i bjørnegrotten
Bjørnegrotten og Hotel Stammershalle skimtes i baggrunden
Navnet på hotellet ændres til Elverhøj-Kroen pr. 1. juni 1938
Vild Tulipan i kanten af Troldskoven
Baad Stæd, som det er nævnt på Hammers kort fra 1746-50
Baadsted Huse og Klömberne på kort fra 1886
Klømperne omkring 1900 ved kysten med udsigt til Helligdommen. Billedet er taget af Valdemar Myhre og tilhører Byforeningen Svanekes Venner
Kyststien øverst på rullestenstranden syd for Klømperne
Store Klømp næsten dækket af vegetation
Udsigt fra Bådsted havn mod Kunstmuseet og Gudhjem-pynten 2021
Kysten nord for Bådsted Huse
Jættegryde i kystklipperne ved Klømperne - et vidnesbyrd på, at havet efter seneste istid har "stået højere" end, hvad det gør i dag
Klipperøn og Bærmispel ved Klømperne
Klipperøn og Bærmispel på Klømperne
Klipperøn på Lakseodde syd for Klømperne