66 Storedal - Tejn
Storedal
Tejn
Lundegårdsbruddet
Helligkilde
Et flygtigt blik på et bornholmerkort afslører en mængde lineære grønne strøg fra inde midt på øen og vinkelret ud på nordkysten.
Det er de skovkransede sprækkedale, der afslører sig på denne måde, som såkaldte "Galleriskove".
Fra Sandkås i NV til Kås i SV er der på Olsker sogns kyststrækning et større antal med først Storedalså og herefter Sydostbæk, Aalebæk samt Møllebæk foruden Tejn Aa og Kaasbæk.
Og midt i dette kystlandskab har helligkilden Sankt Josephs Kilde været virksom langt tilbage i middelalderen og tiltrukket sig mennesker fra nær og fjern.
Endelig har en middelaldergård med sin egen "Gårdshavn" udviklet sig til i nyere tid Tejn Fiskerleje med sin bebyggelse af fiskerhuse helt ude ved stranden og en Bye Vang længere "oppe" i landet.
I middelalderen hed stedet Teding eller Tedingh, der hurtigt sprogmæssigt udviklede sig til "Teing", "Teign" og Tein!
Navnet er antaget for at være en -ingform af det gammelnordiske ord "tad", der betyder møg eller gødning, og som dermed fortæller, at man her har at gøre med noget frodigt, en "gødet strand eller eng".
Efter vinterens højvande finder man fortsat flere steder langs den bornholmske østkyst store mængder opskyllet tang, brunalger og rødalger, som i dag rent faktisk er en gratis, omend noget besværlig gødning!
Tidligere tog sognerådet sig betalt for hvert læs tang, bønderne hentede ved stranden.
Således ansøgte Tejn Fiskerlejes beboere i april 1872 om for to år at få overdraget den sum penge, sognerådet indrev for tangen, for at man kunne have penge til udbygning af havnen!
Men, det blev afslået og senere på året kom Stormfloden, og så var man lige vidt.
Også Rønne har sit navn efter denne middelalderlige tilstand på kysten, tryk her og læs mere.
Et andet særdeles interessant træk ved denne flere steder flade kyststrækning mellem Sandkås og Kås er lokaliteterne Nørre og Søndre Svinslett mellem nutidens Aalebæk og Møllebæk.
Ifølge Stednavnebogen er navnene tolket i retning af, at det er "steder på kysten, hvor der tidligere er blevet slagtet marsvin"!
Tejn fik sig en stubmølle i 1849, da den som Træbene Mølle blev flyttet fra Aarsballe og sat op på et højdepunkt over havnen.
Her har den stået og virket frem til sidst i 1930'erne, og for at den ikke skulle ende som brænde blev den i 1941 overtaget af Foreningen Bornholm.
Tejn var imidlertid vokset sig stor omkring den, og den tilbragte en lidt skjult tilværelse "oppe bag i", og i 2006 blev den pillet ned og genopført ved Landbrugsmuseet Melstedgård i Melsted.
Fiskeriet fra Tejn har "i starten" været ganske begrænset, idet stedet lå temmeligt eksponeret ud mod det åbne hav uden nævneværdig beskyttelse.
Stedets skolelærer i begyndelsen af 1900-tallet, Karl M Kofod har i en artikel i Bornholmske Samlinger, 1912, berettet om Fiskerlejets første år.
Begyndelsen til den senere havn skulle ifølge Kofod være gjort i 1828, idet man i den strenge vinter kørte sten over isen og lagde dem i bunker og rækker, som sank til bunds, da tøvejret trådte ind og dannede havnemoler!
40 år senere var havnen blevet udvidet og forstærket, men Stormfloden i 1872 havde også katastrofale følger for dette lille fiskersamfund og deres havn - de måtte starte helt forfra!
Det første silderøgeri blev bygget i 1874 og ved århundredeskiftet 25 år senere var der hele ni i fiskerlejet.
Et større statslån sikrede, at man i 1887-88 kunne bygge nærmest en ny havn med en inder- og en yderhavn med slæbested.
På den nordre mole blev der rejst en granitmur således, at den sammen med de udenfor liggende klipper skulle hindre bølgerne i at
trænge ind i havnen.
Dybden var 2,5 meter og nu kunne større dæksbåde, fiskekvaser og andre små fartøjer søge havn her, og Tejn kunne vokse sig stor - ja faktisk til øens største fiskerihavn med industrier og beboelser.
Og sådan foregik det frem til sidst i 1970'erne, da bøtten vendte.
Indtil for få år siden var der daglig postforbindelse mellem Tejn og Simrissham, og hvert år i april afholder det lokale TV2 sit årlige Trollingtræf med deltagelse af flere hundrede såkaldte trollingbåde, der fisker efter Østersøens laks.
Toget kom til Tejn i 1913 og forlod stedet igen i 1953. Efterfølgende er der bygget faciliteter til at huse turister i form af pensionater og et par større hoteller.
Tejn har således de seneste 40 år udviklet sig til et lokalt turistmekka omkring strandene Store og Lille Sandkaas, hvor man på lune sommeraftener kan opleve en helt sydlandsk feriestemning.
Ligesom i Sandvig længere oppe ad kysten.
Storedal
Storedal kan som en sprækkedal følges i landskabet fra Nydam i Rutsker og videre gennem Gamledam og Krubbedal lige nord for Olsker by. Her går den over i Storedalen øst for Allinge-Olsker-landevejen.
Der er ikke almen adgang til disse dalstrøg, men en meget benyttet sti kan følges fra strandvejen og mod sydvest ind i dalen.
Især dalens klippevæg mod syd er stærkt markeret, og der forekommer en del ur. Det er store klippeblokke, der i tidens løb ved erosion har løsnet sig fra klippesiden og nu ligger mosbegroet i bunden af dalen og gør den mere eller mindre ufremkommelig.
Det er ellers på disse klippeflader, man har chancer for at finde de "gode" bornholmske bregner: rundfinnet og nordisk radeløv.
Skovbunden er typisk for øens sprækkedale, frodig med et stort og hurtigt afblomstrende forårsflor med vorterod, hulrodet lærkespore blå, gul og hvid anemone, bingelurt, ramsløg samt barsvælg. Senere på sommeren lukker træernes blade lyset ude fra skovbunden, og så er det et yppigt mosdække samt den grønne efeu, der dækker klippeblokke og jordbund.
Man møder hurtigt en jordvold på tværs af dalen, og det er en af de store dæmninger, der blev bygget, da jernbanen Rønne-Allinge blev anlagt i 1913 - et stykke kulturhistorie, der har udtjent sin funktion allerede i 1953, da jernbanen igen blev indstillet.
På den anden side af dæmningen skal man ikke gå langt inden dalen igen er fyldt op med ufremkommeligt ros samt enkelte rustne lig efter tipvogne.
Her ligger Lundegårds-stenbruddet, Klinteløkken, hvor der for omkring 50 år siden foregik en større produktion af chaussésten.
Kig nærmere på granitten, hvad er det for noget. Har man fulgt alle ture frem til i dag, så har vi allerede flere gange været i stenbrud med netop denne type granit.
Det er Vang Granit
