324 Myregårdsmyren
Nylars Myre
Myregårdsmyren
Nylars Myre syd for kirken var i vikingetid og middelalderen en naturlig forhindring for indtrængende fjender i at nå frem til sognets skatte i Nylars Kirke på den anden side af vådområdet.
Flankeret af to højdedrag nord og syd for Myren har der her siden isens bortsmeltning været naturlige enge, moser og vådområder frem til det tidspunkt, nylarsboerne mente, at området skulle bringes i omdrift efter større udgrøftninger og dræningsarbejder.
Alligevel har området rummet "natur" og især langs den såkaldte "Mejerigrøften", den uddybede del af Præsteåen efter etableringen af mejeriet i Lobbæk, har der i bevoksningen levet og vandret dyr fra levested til levested.
Det offentlige indførte omkring 1970 de såkaldte slagleklippere til slåning af vej- og vandløbskanter.
Disse altødelæggende maskiner har skånselsløst fjernet alt levende på stedet - til stor skade for bl.a. den beskyttede Løvfrø, der på europæisk plan er beskyttet ved det såkaldte Habitatdirektiv.
Læs mere om disse beskyttelseshensyn ved at trykke her.
Engang imellem tager vejret skeen i den anden hånd og viser, at når alt kommer til alt, har naturen de stærkeste kræfter!
Og man kan med egne øjne for en tid opleve, hvilke naturværdier, der har været tilstede i middelalderens Nylars
