53 Salomons Kapel
Salomons Kapel
Kapelstrandkæret
Guldkilden
I middelalderen sirlede der livgivende vand frem i Salomons Kilde i nærheden af Bornholms nordspids.
Den var en af flere helligkilder på øen, som folk valfartede til for at blive helbredt. Især Sankt Hans aften skulle det være gået "hedt" for sig ved mange af disse helligkilder!
Det fortælles om silden i middelalderen, at den om efteråret stod så tæt ved Østersøens kyst, at man dårligt kunne ro sig igennem stimerne. Markederne ved Falsterbo og Skanør er legendariske.
Det tiltrak købmænd fra Hansestæderne, og der blev også her på øens nordspids oprettet et større sildemarked på den jævnt skrånende flade på nordvestsiden af Hammeren.
Kapellet blev bygget, så der fra indviet jord kunne lyses en Guds velsignelse over de store fangster og folk i almindelighed.
Men, silden forsvandt pludseligt, og folk fortrak. Oven i det var der i årene efter 1775 en voldsom sandflugt, der forvandlede området mellem kapellet og Sandvig til nærmest et hvidt klitlandskab.
I Rawert og Garliebs Bornholmsbeskrivelse fra 1815 er dette omtalt på følgende måde:
"Straks Norden for Sandvig begynder Flyvesandet, hvorover man har en besværlig og tung Vej for at naa til og bestige det Bierg, der danner Bornholms nordligste Spids, Hammeren. Den nordligste Del heraf er næsten blot et stort Sandhav, og kun faa Steder paa den saakaldte Nordhammer er blevne fri for Flyvesandets ødelæggende Virkninger.Omtrent for 40 aar siden kendte man intet til dette Onde. Hele Hammeren var da en frugtbar Græsgang, den brede Dal mellem Hammersø og Havet var en skøn Eng. En stærk Storm efter en en stræng Frost rev en liden Aabning i det vegetabilske Dække, rodede Sandet op af Dybet, og spredte det over den omliggende Græsgang.Den Tid havde man let kunnet standse dette Onde, dersom man havde beplantet Stedet og belagt det med Grønsvær. Men Ligegyldighed eller maaske Uvidenhed lod de paakommende Storme have deres frie Spil; snart blev hele Nordhammeren berøvet sit frugtbare Dække, og i kort Tid havde Ødelæggelsen erholdt sit nuværende Udseende og truer med aldeles at overføje og ødelægge Sandvigs og Allinges ringe Opland.Fordum har Hammeren været bedækket med Skov; nu ser man kun Træernes Rødder og nøgne Klipper hist og her rage op af Sandet".
I dag har vegetationen igen fået sandet bundet, og kun ruinerne, brønden over helligkilden og stednavne på kortet røber, at der her har været basis for et større fiskersamfund.
Kort efter isens afsmeltning for omkring 15.000 år siden lå området noget lavere i forhold til den omgivende vandstand end nu, her på Hammeren mere end 21,5 meter!
Omkring 250 meter Øst for Salomons Kapel bemærker man et svagt terrassehak i landskabet, og nedenfor denne noterer man sig lave strandvolde med afrundede strandsten - såkaldte "hâvkalla".
Især i hjulsporene kommer disse strandsten til syne.
Kapelstrandkæret
Det er på denne strandflade man har udgravet bopladser fra jægerstenalderens yngre del. Fra disse bopladser har de tidligste bornholmere drevet jagt og fiskeri langs kysten og knogler i deres møddinger viser, at man bl.a. har fanget sæl.
Det er den danske stat, der ejer området og som sørger for, at vegetationen bliver holdt nede ved hjælp af græssende får.
Et mindre vandløb springer ud i den nordvendte skråning vest for Klinten og løber videre gennem Kapelstrandkæret mod sydvest gennem tæt opvækst af Gyvel og Birk samt El og har sit udløb sydvest for Kapellet.
I vandløbets nærhed vokser Tørvemos, Sphagnum i forskellige arter samt Vandnavle og Smalbladet Kæruld, og i denne måtte af mos finder man også flere steder den kødædende plante Rundbladet Soldug.
Denne sammensætning af planter indikerer, at man har at gøre med et såkaldt "fattigkær", der er karakteriseret ved at vandet både har en lav pH-værdi og er fattig på næringsstoffer.
Hedelyng, Revling og Blåbær er nærmest tæppedannende i en måtte af Sand-Star, og er man heldig skulle det være muligt også at få Tyttebær at se "et sted i området".
Først på sommeren er kæret domineret af et blomsterflor af orkideer, domineret af Plettet Gøgeurt. Også Skov-Gøgelilje er registreret her og den mest seværdige plante har hidtil været nogle få bestande af Bakke-Gøgelilje, svenskernes Natviol.
Den virtuelle flora
Sveriges naturhistoriske Riksmuseum, Naturhistoriska riksmuseet, har et link til "Den virtuella floran". Også den danske flora samt planternes udbredelse i Nordeuropa er nøje beskrevet.
Tryk her og skriv det danske eller latinske navn ind i søgefeltet og læs mere om den plante, du søger oplysninger på.
Heden har godt af at blive brændt af for at Hedelyng kan regenerere!
Engang i mellem går der ild i lyngen, og hvis det sker på tidspunkter, hvor der ikke er fare på færde for folk og fæ, må man anse det for at være en god og effektiv form for "naturpleje" - og naturlig, for sådan er det jo sket uden menneskets indvirken ved lynbrande før menneskets ankomst på jorden.
Et formindsket græsningstryk fra områdets får, som man havde i slutningen af 1800-tallet har imidlertid gjort, at store dele af Lyngen på Hammeren er groet til med Enebær, Birk og tildels Skovfyr.
Derfor er det bydende nødvendigt, at man fra tid til anden aktivt brænder heden af for at Hedelyng kan regenerere og ikke blive for gammel!
Det har man de seneste år gjort i området omkring Salomons Kapel, senest på en smuk februardag i 2019. Ikke hele området på en gang, men fra år til år i mindre partier således, at man hele tiden kan følge successionen i plantevæksten samt dyrelivet.
Således havde man i midten af 1960'erne en forekomst af ynglende Markpiber på et afbrændt område omkring en større vandreblok, som fuglen brugte som sangpost - det samme område, der blev brændt af i 2019.
Tryk her og læs mere om afbrænding som en metode i naturplejen.
0-parcel.
For at kunne gøre sammenligninger med hvad der ville ske, om man intet foretog sig, er der etableret en såkaldt "0-parcel" ca. 200 meter SØ for kapellet og som viser, hvordan hele Hammeren ville være vokset til i skov, hvis man bare havde ladet stå til - siden staten overtog plejen på arealerne i begyndelsen af 1970'erne.
I "Skitse til Driftsplan for Hammershus-området" fra november 1975 bemærkes, at der
"I samarbejde mellem Statens naturfrednings- og landskabskonsulent, naturfredningsrådet og landbohøjskolen er udlagt prøvefelter og referenceområder, og der vil blive gennemført en række analyser og forsøg i forbindelse med igangsætningen af fåregræsning på Hammerknuden.
Det er ca. 60 år siden, der sidst har været græsning på Hammerknuden."
Et godt sted at blive klog på de processer, der naturligt foregår omkring os mennesker - en slags naturens frie spil!
Men, dette spil er på grund af menneskets uforstand ved at tage livet af nogle for Bornholm ganske enestående plantesamfund.
Og det skyldes introduktionen af Rynket Rose, Hybenrosen Rosa rugosa i landskabet omkring fyrvæsenets boliger på Hammerodde. Herfra har den bredt sig både langs kysten mod Sandvig og især mod vest.
0-parcellerne på Hammerknuden, de såkaldte prøvefelter er igen opgivet, hegnene er forlængst fjernet og vegetationen skåret ned. Men, SØ for Salomons Kapel har en veritabel skov af Birk genetableret sig på det tidligere prøvefelts areal.
Kildevæld i strandkanten.
Følger man kysten fra Salomons Kapel mod vest bemærker man forskellige væld oppe fra bakkerne. Her er der planter som Mose-Troldurt, nok øens eneste kendte vokseplads for tiden.
Ligeledes bemærkes den kødædende plante Vibefedt i nogle væld og Rundbladet Soldug i andre.
Tranebær har en ganske fin bevoksning på et større fladt væld, og det er øens anden kendte vokseplads!
Og så er der en bevoksning af bregnen Slangetunge i kystklipperne ud for Guldkilden.
Guldkilden
Kilden har fået sit navn for at indeholde et "guldglinsende mineral i vandet".
Men, guld er det næppe, snarere en belægning af guldskinnende jernbakterier, der arbejder med at ilte vandets indhold af såkaldte Ferro-ioner til Ferri-ioner.
Har man fulgt stedets udvikling de seneste 30-40 år må man befrygte, at stedets tidligere så righoldige plantevækst om føje år er historie, idet en meget kraftig opvækst i kildeområdet ændrer forudsætningerne radikalt.
Det tog Naturstyrelsen fat på i vinteren 2015/2016, og det resulterede i, at der i foråret 2016 kunne konstateres en bevoksning af Tue-Star. Første fund af arten i over 100 år! Tryk her og læs mere.
I tidsskriftet Natur på Bornholm 2018 er fundet omtalt, tryk her og læs mere.
Selv om den særdeles invasive rose Rynket Rose, Rosa rugosa, måske ikke er den største synder i Guldkilden, så er den absolut en trussel for alle andre plantesamfund Hammeren rundt.
Læs om den voksende internationale opmærksomhed på plantens skadevirkninger ved at trykke her.
Det er blevet værre år for år, og myndighederne, i dette tilfælde den danske stat, har indset nødvendigheden af at gå til kamp mod uvæsenet, og især i efteråret 2015 er store mængder Rynket Rose skåret ned og brændt.
En ny 15 årig driftsplan for området fra 2015 til 2030 har hæftet sig ved de trusler, rosen udøver, og der er blæst til en forstærket kamp mod planten.
Tiden vil så vise, om denne indsats kan mindske rosens udbredelse eller, om den i sidste ende vil være den stærkeste i denne kamp!
De for Bornholm så enestående plantesamfund på dette nordligste hjørne af øen er i den grad truede, og den højt besungne biodiversitet, som EU på vore efterkommeres vegne ønsker at bevare, kræver derfor fortsat en målrettet kamp mod uvæsenet.
