Vis menu Søg

59 Krystalsøen

Krystalsøen

Sibirien

"+" - mærker med numre i klippen

Når man ad stien kommer fra Hammerfyret forbi nogle stengærdeomkransede haver, som er rester efter den gamle fyrmesterbolig, åbenbarer der sig et højtliggende plateau lige for øjnene af en.
 
Og udsigten mod syd er formidabel.
 
Her har der været bjergværksdrift fra "tidernes morgen", altså længe før 1. Verdenskrig. I dag er der kun sporene tilbage og en del løsttliggende ros.
 
Stedet har i følge Stednavnebogen med Chr. Stub-Jørgensen som kilde haft betegnelsen Sibirien, idet det var udsat for "vejr og vind".
 
I A Dyhrs fortrinlige artikel om "De svenske stenhuggere på Nordbornholm 1860-1921" er der flere illustrationer, der fortæller om disse stenbruds udsatte position for vejr og vind.
Åbne brud før 1914 - de senere Krystalsøer og Sibirien. Foto tilhører Bornholms Museum
Regnvandet, der efterfølgende har samlet sig i de gamle brud uden afløb, har været krystal klart, og det største brud har efterfølgende fået betegnelsen Krystalsøen.
 
 
Krystalsøen - i tilgroning på grund af forurening med franskbrødsstykker!
Men, vandet er ikke mere krystalklart, for selv på dette afsides sted med langt til nærmeste gyllebeholder rammer den luftbårne gødning ubarmhjertigt.
 
Så, fra at have været det mest krystalklare vand for en menneskealder siden er vandet i Krystalsøen nu nærmest en grøn ærtesuppe med ringe gennemsigtighed.
 
Og så er der også blevet sat guldfisk ud i Krystalsøen, og det hjælper absolut ikke på vandets renhed. Slet ikke, når folk fodrer fiskene med franskbrødsstykker! 
Krystalsøen med Sibirien i november 2024

Brydningszonens markeringer dybt ind i Hammeren

I kanten af dette flotte landskab finder man enkelte +'er med numre, som angiver afgrænsningen af det område, der var blevet afsat til brydning efter at Staten havde overtaget Hammerknuden i 1914 og igen overdraget brydningen til en stenbryder i 1921. 

Læs mere om denne historie ved at trykke her.
Hertil - og ikke længere! Punkt 12- yderste markering mod nordvest for stenbrydning efter 1914
Opmåling af brydningsgrænsen ved Hammerens Granitværk 1957
Punkt 10 med udsigt over det nordligste punkt 11
Brydningsmærke 29 højt over Opalsøen
Krystalsøen i Sibirien i november
Stejlebjerg - Sibirien
Sibirien med Krystalsøen og Kanalen i baggrunden
Kryds i klippen - en angivelse af brydningsgrænsen
Forpagtningskontrakt mellem Staten og stenbryder
Brydningskort - den fremtidige nordlige grænse for stenbrydning markeret som punkterne 10, 11 og 12 bragt i Bornholms Tidende 28.2.1968
De nordligste punkter 12,11 og 10 som den fremtidige grænse for stenbrydning
Punkt 11
Punkterne 11 og 10 set fra nord
Mærket 12 i klippen. Hertil kan der brydes og ikke længere mod nordvest!
Brydningsmærke 15 i klipperne over Krystalsøen
+ 15
Brydnings mærker i klippene omkring Krystalsøen
Brydningsmærke 16
Brydningsmærke 28 på del af det tidligere Stejlebjerg højt over Opalsøen
Brydningsmærke 28
Brydningsmærkerne 28 og 29 højt over Opalsøen
Mærke 29 over Opalsøøen