54 Hammerodde
Hammerodde
Fugleobservationer
Kun få steder i Danmark har der været opført så mange skanser langs kysten som på Bornholm.
De ældste skanseanlæg er bygget som lange, lave jordvolde så nær strandkanten som muligt. Og de blev anlagt ved kyststrækninger, der havde gode landgangsmuligheder for mindre fjendtlige både.
Og på Hammers kort fra 1746-50 er der på Hammer Odden både angivet placeringen af et Vagthus og et Krudthus, begge vigtige lokaliteter i forsvaret af øens kyster.
I takt med at kanonerne fik større rækkevidde og gennembrudskraft forbedrede man de eksisterende skanser.
I 1700- og 1800-årene anlagde man endvidere en række kanonbatterier på næsten alle kystfremspring øen rundt.
Disse batterier er i regelen bygget som græstørvsvolde med en lige front og bagudrettede flanker. Kanonerne fik tillige et fast fundament af sten og fri skudhøjde.
I 1808 fandtes øen rundt i gennemsnit en skanse for hver 400 meter.
I bogen De Bornholmske Kystskanser har Jens Chr. Skaarup indgående omtalt disse skanser og batterier på Hammeren.
Fra Oasandet på Hammerens østside til Hammerodde er der anlagt tre skanser, ved Salomons Kapel er der en og ved Ørnevig for foden af Sandhammeren en.
Men den eneste, der er udrustet med kanon er skansen ved Hammerodde. Tryk her og se den i stor forstørrelse.
Hammeroddefyr blev taget i brug i 1895. Godt nok havde man 25 år tidligere opført Hammerfyret 82 meter oppe på toppen af Hammeren, men det fungerede ikke hensigtsmæssigt i tåget og usigtbart vejr.
Læs mere om Hammerfyret ved at trykke her.
Derfor blev man af hensyn til skibsfartens sikkerhed ud for dette øens nordligste punkt nødt til at opføre endnu et fyr med lyset kun 20 meter over havets overflade.
For at skabe lidt læ for fyrpersonalets beboelser på dette vindudsatte sted blev der plantet skovfyr i den gamle lyngflade - men skoven mistrives, omend den udfylder sin mission.
En anden kulturledsager er Rynket Rose, der her og andre steder på Hammeren har naturaliseret sig og vokser truende ud i klipperne og overgror de oprindelige strandengsamfund.
Rastende fugle spiser gerne frøene, og frugtkødet er vitaminrigt!
Det er også fuglene, der er omdrejningspunktet, når øens fugleinteresserede om foråret samles ved Hammerodde fyr tidligt om morgenen for at følge store skarer af finker, duer samt andefugle på deres videre færd mod nord og ynglepladserne i det nordlige Europa og Sibirien.
Når det tidlige morgentræk er overstået søger man højere op "i landet" og følger især rovfuglene, der kan "ride" på stedets termik.
Tryk her og læs mere om fuglefolkets seneste observationer på Hammerodde.
I nyere tid er der på forstranden godt 200 meter vest for Hammerodde Fyr etableret en stenspiral af anseelig størrelse.
I følge tidligere Fyrpasser Mogens Christensen, der tillige er Strandfoged, opstod fænomenet en sommer omkring 1980.
Nogle "turister" havde lagt de første stencirkler, og det var starten på noget meget større, som man i dag kan betragte på sin tur "Hammeren rundt".
Folk har siden lagt sten på sten, pudsigt er det dog, at stenene får lov til at blive liggende!
På øen Blå Jungfrun mellem Øland og Gotland er der en såkaldt Trojeborg, der også er bygget i koncentriske cirkler med mindre strandsten omend i et andet mønster.
Se andre billeder af Trojeborge ved at trykke her.
Om det er en Trojeborg, der har været forbillede for de første "cirkelbyggere", må stå hen i det uvisse.
