Hammeren er Bornholms bedste lokalitet, når det gælder at kigge på fuglenes træk om foråret.
Fuglene kommer fra syd på en bred front fra de polske og tyske østersøkyster ind over hele Bornholm, men da øen spidser til mod nord, sluses de alle over Hammeren på deres vej videre til Sverige.
Der er flere gode udsigtsposter på Hammeren.
Det højeste punkt ved odden er den 41 meter høje Bavnebakke, hvor bavnen i sin tid stod klar til at blive tændt i tilfælde af fjendtlige angreb.
Bavnen og Vagthuus i 1818
Det er også her, "Vagt huuset" synes at have stået ifølge Hammers kort i 1745-50, og går man rundt i området i dag støder man på en del bygningsfundamenter.
Også nogle vandreblokke har lagt sig tilrette her på Bavnebakken, bl.a. en hvid scolithussandsten. Den er bragt hertil af isen fra området omkring Simrishamn, og siden istiden har vejr og vind fået den til at knække i tre dele.
Scolithussandsten bragt hertil fra et sted i nærheden af Simrishamn
Ligeledes ligger en rødlig granit-vandreblok her tæt på Hammergabet. Tidligere har den ligget markant i landskabet, men i dag er den noget skjult af opvækst. Tryk her og se nærmere.
Medens småfugletrækket bedst iagttages helt ude ved odden, kigger man efter de store vingefang som musvåger, glenter og fiskeørne fra den 48 meter høje Klinten eller det 65 meter høje Hjortebjerg tættere på Ørnebjerget. Tryk her og læs mere.
I vinterperioden kan man se alk, lomvie, tejst og skarv på havet udenfor Hammerodde foruden de almindeligere andefugle med edderfugl og toppet skallesluger som de hyppigste.
Også fra asfaltsvejen mellem Østersøbadet og Hammerodde er der gode observationsmuligheder langs det meste af østkysten mod Allinge og Tejn. I det fjerne skimtes Gudhjen-pynten.
På vejens højeste punkt står en sten til minde om tre druknede bornholmske søfolk ved Skoleskibet Københavns forlis i 1928.
Og det er ret ud for denne sten, at man i magsvejr kan se et skær omkring 20 meter fra klipperne.
Skæret har fået sit navn af, at to søskende, Anna og Mads, druknede her på en fisketur i en fjern fortid.
Anna Madse Skær ud for hammerklipperne
Vigen umiddelbart nord for skæret hedder Vragvigen, og det henviser naturligvis til, at der på dette sted strandede et skib; men historien fortaber sig i fortidens glemsel.
På strækningen mellem Oasandet og Anna Madse Skær bemærker man mellem vejen og havet tre velbevarede skanseanlæg.
Det er nemt at forestille sig, at ikke mange fjendtilige både turde anløbe stranden i Sandvigen med disse forsvarsanlæg i brug!
Og så er der en karakteristiske flora i de små strandenge langs kysten mellem Hammerodde og stranden ved Oasandet.
Umiddelbart ser det ikke ud af noget særligt, men går man bort fra asfaltvejen og kigger nærmere efter, så er der en forbavsende stor variation i vegetationen.
På grund af undergrunden løber vandet ovenpå klipperne mod kysten og vælder ud i strandengen.
Men, det viser sig, at vandet har forskellige salte i sig, hvordan det end kan ske på så lille et område!
Indenfor Anemadse Skær pibler kalkholdigt vand frem, og det fremmer en såkaldt rigkærsflora med både Tormentil Potentil, Jordbær-Kløver, Maj-Gøgeurt, Plettet Gøgeurt og Melet Kodriver!
Jordbær-Kløver
Lige i nærheden er det absolut kalkfattigt vand, der presser sig frem i engen, og her er det helt andre arter som Vandnavle, Rundbladet Soldug og Katteskæg, der dominerer et såkaldt fattigkær.
En tur nede i klipperne på de små grønne strandenge er derfor langt at foretrække med store oplevelser til følge end den behageligere, skønt mindre interessante oppe på asfaltvejen.
En noget usædvanlig konstruktion er fastgjort i klipperne og minder om en pullert til fastgørelse af skibes tovværk.
Mange har spekuleret over oprindelsen, der slet og ret er en drejeanordning til håndtering af bundgarn i bugten. Den blev etableret i 1950'erne og fungerer ikke mere efter hensigten.
Endelig har området i små fyrre år været præget af ASTEs bølgebad, der igen blev fjernet fra stranden i 2011.
Hylde-Gøgeurt blomstrede med tre eksemplarer i 2017 i overdrevsvegetationen over Anna Madse Skær
Fuglekiggere over Anna Madse SkærMindesten efter tre faldne søfokBavnebakken - med højdekurverBavnet på Hammeren 1813, fra von-Salchows kort 1813Bavnebakke - lettere sløret i landskabetVandreblok på hammerklipperne SV for BavnebakkeKær yderst i klipperne med en ekstremrigkærvegetationMelet Kodriver i kæretPlettet Gøgeurt i kæretDrejefod til indhaling af bundgarnFangstgård for bundgarn nordligst i Osandet 1929. Billede tilhører Foreningen BornholmGeodætisk Instituts højdemærkeHøjdemærketHylde-Gøgeurt på Hammeren i maj 2023 over Anna Madse SkærVår-Spergel på åbne erosionsflader over Anna Madse Skær
