288 Bornholms Højskole
Bornholms Højskole
Højskolebevægelsen på Bornholm startede i 1856, ganske få år efter Grundlovens vedtagelse i 1849.
Det var to unge bornholmere, Lucianus Kofod og Philip Rasch Dam, der tog dette initiativ, og skolen holdt til i familien Dams gård på torvet i Aakirkeby, men lukkede efter to års virke.
Da søgningen til højskolerne ovre tog en kraftig stigning forsøgte man igen at rejse en af slagsen her på øen.
Denne gang var det i Sandvig, at lærer Peter Julius Bon i 1866 startede en undervisning af karle om aftenen, og i skoleåret 1867-68 dannede han "Højskole og Navigationsskole".
Skolen kom godt i gang, og Bon købte herefter sammen med Landbrugskandidat M. Kofoed Pæregård i Østerlars, hvor han ville fortsætte skolen som en kombineret "Højskole og Landbrugsskole".
Han havde 34 elever, og han fortsatte ufortrødent i Østerlars, men søgte efter nye lokaliteter. Trods megen modstand blandt de lokale lykkedes det ham at få tegnet så mange aktier, at han kunne bygge en helt ny højskole i Østermarie.
Denne nye højskole blev indviet i november 1870, bl.a. med en tale af P C Trandberg.
Martin Andersen Nexø var elev på skolen midt i 1880'erne, og højskolelivet er videregivet udførligt i hans erindringer.
I begyndelsen af 1890'erne gik skolen helt i stå, og i 1893 blev den solgt til en nyoprettet andelsbevægelse, der ville bruge bygninger til en dagligevarebutik - Østermarie Brugsforening, som fortsat holder til i bygningerne.
Men, forinden havde man i maj 1893 holdt et møde på skolen og besluttet, at man skulle bygge en helt ny højskole et mere naturskønt sted i nærheden af Almindingen.
Valget faldt på Ekkodalen, og grunden blev købt af ejeren til Vallensgård, der selv købte aktier for pengene og derfor reelt skænkede grunden til skolen.
Det var et smukt sted, 5 minutters gang til Ekkodalen og med et lile åløb gennem grunden og nær til skov, eng og krat.
Professor Mathias Bidstrup havde tegnet bygningerne. Den 16. juli 1893 blev grundstenen lagt og skolen var færdig til brug den 1. november samme år med Niels Peter Jensen som forstander.
Frokoststenen i Vallensgaardsskoven tæt på Ekkodalen er et yndet mål for højskolens ekskursioner i nærområdet.
Stenen bærer Kong Christian IXs monogram samt årstallet 1901. Desuden står der et bogstav G efter begyndelsesbogstavet på fornavnet på en af Vallensgårds tidligere ejere.
Videre nede i Ekkodalen besøges det sted, hvor Trandberg talte til en tusindtallig skare i 1863.
Her står også en talerstol, men den er langt yngre. Den er efterfølgeren af en talerstol af træ, der blev benyttet ved højskolens indvielsesfest i 1893.
