225 Middelalderskoven
Middelalderskoven
Vintereg
Enebær
Flagermus
Almind betyder fælleseje, og fra gammel tid har skoven haft en større betydning end den, der kan gøres op i tal og penge
Fra den tidlige middelalder spores med bondekulturens fremgang skovens tilbagegang.
Kvæget afgnavede de friske skud. Nyplantning fandt ikke sted. Skovtyverierne var talrige og udvisningen af træ til tømmer hårdhændet.
Almindingen, der havde haft en betydelig udbredelse gik i forfald. Store dele af øen, der før var bevokset med skov, voksede til med lyng.
I 1805 var der ifølge videnskabernes selskabs kort kun tilbage nogle strækninger omkring Christianshøj og sydvest herfor.
Endelig opgjorde Rawert og Garlieb i deres rejsebeskrivelse fra 1815 skovens størrelse til at være ca. 150 tønder land bestående af 130 til 150 år gamle egetræer, avnbøg og elletræer.
Med skoven stod det således ringe til, da Svanekekøbmanden Ancher Bohn sidst i 1700-tallet tilbød staten om at få lov til at købe Almindingen for 5000 Rigsdaler.
Tilbuddet blev afslået, men det gav anledning til en sagkyndig undersøgelse af skoven.
Man var blevet klar over, at den siddende Holzførster ikke duede og ansatte den 6. august 1800 en ny mand, Hans Rømer, med den opgave at indhegne skoven og forstligt opelske skoven.
Og skoven voksede til med det pulserende hjerte i og omkring naturskoven på de to Jomfrubjerge og Hallebakken.
Rømer passede godt på sin skov, og der blev ikke fældet "unødvendigt", og det kan vor generation ikke takke ham nok for.
Alligevel opstår situationer, hvor "skovens til enhver tid siddende ansvarlige folk" skal tage en afgørelse om at afbryde livet på en af skovens kæmper.
Således skete det i det tidlige forår 1989, da to af Christianshøjs største og flotteste egetræer med stor biodiversitet i form af laver, mosser og hulerugere blev ombragt.
Og det til trods for, at stedets mange gamle egetræer i Afdeling 164, som omfatter netop dette område, allerede i Driftsplanen 1904-1919 var blevet fredede. Tryk her og læs nærmere.
Efterfølgende optællinger af årringe kundgjorde, at de to træer kunne dateres tilbage til tiden omkring 1710.
Altså nogle træer, Rawert og Garlieb allerede havde bemærket i 1815!
I Landbrugsministeriets Skrivelse af 8. april 1907 er et større areal i det centrale Almindingen blevet administrativt fredet. Tryk her og læs mere.
Og tryk her for at se områdets udstrækning omkring Christianshøj samt her for at se udstrækningen langs Ekkodalen.
På grund af stedets store værdi har det i nyere tid opnået beskyttelse som et såkaldt Natura2000-område, se ved at trykke her.
Alligevel inviterede de ansvarlige myndigheder den 29. marts 2009 til en opvisning af, hvorledes man fælder et af stedets indtil den dag ældste individer.
Egetræet skulle efter myndighedernes sigende være til fare for skovens gæster, hvorfor det måtte lægges ned.
En udførlig beretning om denne begivenhed er bragt i Bornholms Tidende den 31. marts 2009. Tryk her og læs mere - samt her. En aktivitet, der trak mere end 300 bornholmere ud i skoven.
En efterfølgende optælling af årringene afslørede, at dette træ var endnu ældre end først anslået og ligeledes ældre end de to, der blev fældet i 1989, nemlig mere end 400 år!
Tænk engang, et individ, der har "oplevet" den svenske besættelse af Bornholm!
Glædeligt er det så, at samme Styrelse i 2017 er hoppet over i den helt anden grøft og nu sørger for at bevare andre af skovens store træer som "livstræer". - Tryk her og læs om projektet.
Brændevins-ege
I "Jul på Bornholm" 1947 og 1948 har Cand. Mag. Ellen Hansen, Fredensborg beskæftiget sig med øens brændevins-ege og andre historiske egetræer. Læs mere om disse egetræer ved at trykke her.
Bechsteins flagermus
I naturtidsskriftet "Natur på Bornholm 2011" har Biolog Hans Jørgen Baagøe gennemgået de bornholmske flagermus' forekomst og levesteder.
14 arter er registreret, og da netop Danmarks sjældneste flagermus, Bechsteins flagermus, et par gange er blevet registreret netop her i den gamle egeskov og det forhold, at arten generelt er vanskelig at registrere og udelukkende er knyttet til hulheder i træer, må en fortsat fældning af disse egetræer være tankevækkende for mulighederne i at kunne bevare denne sjældne flagermus i den bornholmske fauna.
"Kriterierne for naturkvaliteten i denne middelalderskov:
vildhed, oprindelighed, autencitet, kontinuitet
bør derfor gå forud for menneskets behagelighed",
mener Baagøe.
Om nødvendigt bør man indhegne de arealer med ældre træer, der om muligt vil kunne virke som en trussel mod menneskets sikkerhed.
Det kan man andre steder i verden, og netop i Naturreservatet Halltorps Haga på Øland er man gået foran og vist vejen.
Her er det de gamle ruiner af egetræer, der med deres helt specielle og fredede dyre- og planteliv er tiltrækningskraften og får folk til at rejse til stedet fra fjerne destinationer.
Bla. a. kan man være heldig at opleve en af Europas største biller, Eghjorten, der også er oplevet på Bornholm nogle få gange i nyere tid.
En bevaring af egetræerne i Middelalderskoven på og omkring Christianshøj vil kunne fremme mulighederne for at en mindre bestand af dette spændende insekt vil kunne genskabes, hvis det en skønne dag finder på at flyve til øen igen.
Og chancerne for at kunne bevare den lille bestand af og om muligt kunne optimere levebetingelserne for landets nok sjældneste pattedyr - Bechsteins flagermus, vil kunne øges.
Endnu en af de arter, der gør gammelskoven til et spændende sted at besøge er forekomsten af løbebillen Bøgeløber Carabus intricatus. Tryk her og læs mere om dette spændende dyr.
Driften af skoven i perioden 2015-2030 er senest fastlagt i Driftsplan Bornholm, som kan læses ved at trykke her
Biodiversitet i Almindingen
Der sker meget på det lovgivningsmæssige hvad angår bevaring af gammel skov i disse år.
Senest har Miljøministeren udlagt en del af Almindingen til at være en såkaldt Biodiversitetsskov. Tryk her og læs mere.
