235 Lilleborg

Lilleborg

Kongens borg

Højlyngsstien

Lilleborg afløste Gamleborg midt i 1100-tallet som den danske konges tilholdssted på Bornholm. Læs mere ved at trykke her.

Han havde på det tidspunkt måttet afgive størsteparten af øen til Ærkebiskoppen i Lund, der etablerede sig på Hammershus.

Lilleborg eksisterede imidlertid kun omkring 100 år, for i året 1259 blev den indtaget og afbrændt af ærkebisp Jacob Erlandsens håndlangere på øen ledet af broderen Anders Erlandsen og fyrsten Jaromar fra Rügen.

Siden har den ligget som ruin på den 16 meter høje klippeknold midt ude i Borgesø, der i nyere tid har fået sænket sit vandspejl.

Som fundament til sine mange veje gennem Almindingen hentede Hans Rømer i begyndelsen af 1800-tallet utallige læs byggematerialer fra ruinen, men i 1821 mente man, at det var gået for vidt, og den blev fredet, og det var ikke mere tilladt at hente vejfyld fra ruinen.

I slutningen af 1880 tallet og begyndelsen af 1900-tallet levede der en fotograf i Svaneke, Valdemar Myhre, som blandt mange andre gøremål forsøgte at få så mange af øens turistseværdigheder bragt på glasplade.

Ved hjælp af disse glasplader fik han fremstillet et meget stort antal postkort, som datidens turister kunne sende hjem til familie og venner.

Damer på udflugt. Foto: Myhre/Byforeningen Svanekes Venner

Også Lilleborg blev foreviget, og som et ekstra plus er det muligt at erkende Skovrider Stens vejviser markeringer i indgangen til borgen. En Dansk Cocarde under et Dannebrogsbånd.

Læs mere om Skovrider Stens vejvisermærker ved at trykke her.

I nyere tid har Staten stået for en omfattende restaurering af de tilbageværende bygningsrester, og der er bygget noget ovenpå således, at borgens omrids manifesterer sig tydeligere i landskabet.

På grund af denne opkoncentrering af kalk på et ellers meget goldt og nærmest surt miljø, er floraen noget speciel.

Lilleborg er en "god" botanisk lokalitet

Botanikken er rigt repræsenteret med flere såkaldte levende fortidsminder som Mørk Kongelys og Hvid Døvnælde, der giver de besøgende anderledes kulturhistoriske oplevelser

F.eks. er Soløje normalt en plante, der forekommer på udstrakte kalksletter, og Blå Anemone samt Druemunke finder man for det meste i muldrige skove.

Rundfinnet Radeløv, Jordbær-Potentil og Skinnende Storkenæb er gode bornholmske planter, der her har fundet sig et refugium i skoven sammen med Svalerod og Slangehoved.

Tryk her og se, hvilke planter Botanikeren Peder Lütken samlede på og ved Lilleborg i 1986.

Svalerod og Soldatertæge

Svalerod forekommer spredt på den bornholmske klippekyst. Det er en østlig art, og den er ikke særlig udbredt i det øvrige Danmark.

Planten er giftig og bliver ikke spist af græssende dyr. Det giftige indholdsstof hedder vincetoxin, og det findes især i roden, i frøene og også i mælkesaften.

Symptomer på forgiftning er kvalme, opkastninger, diarré og lammelser af muskulaturen. Planten blev anvendt som lægeplante i Middelalderen mod bl.a. pest, gulsot og dyrebid. Planten skal virke sved- og vanddrivende.

Men, det er ikke giftigt for Soldatertæge. Derfor er der her på øen langs kysten pletvis store forekomster af dette sjældne dyr.

En Soldatertæge fra Svalerod på Lilleborg sommeren 2019.

I få tilfælde har man kendt til bevoksninger af Svalerod "inde på øen", Gamleborg, Ekkodalen og her fra Lilleborg. Men, frem til 2019 havde man intet kendskab til nogen forekomst af Soldatertæge fra disse lokaliteter.

Det undrede mig, og jeg gik i gang med at lede. Og den 17. juni 2019 fandt jeg det første eksemplar på Gamleborg. Og siden også her på Lilleborg.

Jeg har skrevet om Svalerods indlandslokaliteter i almindelighed og Soldatertæge i særdeleshed i Natur på Bornholm 2020 siderne 70-73. Tryk her og læs videre.

Svalerods blade bliver i løbet af efteråret karakteristisk gule - som bladene på Avnbøg. Her en bevoksning på ydersiden af Lilleborgs mure

Højlyngsstien

Sommeren 2020 etablerede Bornholms regionskommune og Naturstyrelsen i fællesskab med midler fra regeringens aftale "Sommer i naturen 2020" en sammenhængende vandrerute hen over det centrale Bornholm, kaldet Højlyngsstien.

I alt 67 km. sti er afmærket mellem Sandlinien på Hammeren gennem den centrale del af øen, deraf navnet, til Aarsdale.

Læs mere om Bornholms regionskommunes omtale af stien ved at trykke her eller/og Naturstyrelsens omtale af stien ved at trykke her .

Højlyngsstien er første del af det større projekt "Bornholms Grønne Bølge", som skal skabe rekreativ og naturmæssig sammenhæng i det bornholmske indland.

Stiens forløb er af praktiske grunde delt op i mindre kortudsnit. Tryk her og hent de enkelte detailkort for hele stien samt en generel beskrivelse af fænomenet "Højlyngen".

Tryk her og se stiens forløb over Lilleborg.

Stien blev åbnet af landets Miljøminister og Bornholms Borgmester den 4. september 2020. Tryk her og læs mere om denne begivenhed - som en efterdønning ovenpå sommerens "coronakrise".

Marts-Viol i Lilleborgs borggård tidligt på året

Lilleborg omkranset af Borresø, Knappedam og landevej

Skovrider Stens stimærker: Dannebrogsbånd og Rød Kokarde på sten i indgangen til Lilleborg. Foto Myhre

Skinnende Storkenæb på klipper ved Lilleborgs indgang

Matrikelkort over Almindingen fra 1788 med Borre Søe og Knappe Dam. Borresø Engen endnu ikke udnyttet til tørvegravning men "flyttet til "Holtsförsten fra Kongen"

Bidende Stenurt sammen med mos på Lilleborgs murkrone

Forskelligblomstret Forglemmigej i indgangen til Lilleborg

Forekomst af Svalerod på Bornholm 2019 som vist i Natur på Bornholm 2020

Soldatertæge på Svalerods efterårsløv på Lilleborg i september 2029

Jordbær-Potentil på Lilleborgs mure ved indgangen fra øst

Mosset Hedwigia-stellata på klipperne ved Lilleborgs indgang

Botanisk ekskursion med fokus på mosser til Lilleborg med Irina Goldberg

Kongens Borge-sti og Højlyngsstien passerer Lilleborg