227 Jomfrubjerget
Jomfrubjerget
Hotel Jomfrubjerget
Almindspavillonen - Kyllingemoderen
Centralt på øen og midt i den gamle Alminding har en mindre klippeknude med to små toppe rejst sig brat fra det omgivende flade landskab. Som et hjulnav har knuden dannet centrum, og vejene i alle fire verdenshjørner ud på øen dannet hjulets fire eger.
Navnet har sin oprindelse i lokale forhold. Amtmand Urne henviste i sine skrivelser til Jomfrue Bakken, og under en skovtaksering i 1775 har Bakkens to toppe fået betegnelserne "Det Nordre Jomfrue-Bierg" og "Det Syndre Jomfrue-Bierg", højst sandsynligt refererende til en ung kvindes attributter!
Dette er gentaget på matrikelkortet over Almindingen fra 1788.
Under Prins Christian Frederiks besøg på øen og fest på Det Syndre Jomfrue-Bierg den 21. juli 1824 proklamerede denne høje person, at stedet for eftertiden skulle hedde Christianshøj, og siden har Det Nordre Jomfrue-Bierg blot heddet Jomfrubjerget!
Siden den tidlige middelalder har området været et sted, man valfartede til ved Sankt Hans. For foden af bjerget mod øst ligger helligkilden Kolle Kilde, og den fest og gøjl, der fulgte de katolske skikke omkring Johannes Døberens fødselsdag, havde også indvirkninger på udformningen af Jomfrue-Bakken.
Hulvejen fra Kolle Kilde til Bakkens top var under kildefesterne og de efterfølgende dyrskuefester tilholdssted for boder og telte.
I 1825 indviede man Prinsestøtten og Christiansminde på Christianshøj. I 1869 blev der opført en tilbygning vinkelret på Rømers pavillon, hvor der blev indrettet krostue samt beboelse, nutidens Christianshøjkro.
I 1889 søgte daværende Reder og skibsprovianteringshandler Hintze i spidsen for en kreds rønneborgere Bornholms Amtsråd om tilladelse til at opføre et hotel midt inde i Almindingen. Det fik man lov til og efter tegninger af arkitekten Philip Smidth påbegyndte man byggeriet allerede året efter, og det blev som Hotel Jomfrubjerget taget i brug på Valdemarsdagen, den 15. juni 1891.
Skovrider C E Balsløw blev i 1892 afløst af Adolf Steen som skovrider over Statens skove på Bornholm, og dermed også Almindingen.
Han fandt hurtigt ud af, at de mange gæster på hotellet burde opleve Almindingens mange seværdigheder og etablerede et system af vandrestier rundt i skoven med fire forskellige vejvisermærker: Dannebrogsflag, Dansk Kokarde, Dannebrogsbaand og Hvidt Kors paa rød Bund.
Herefter stod Hotel Jomfrubjerget højt knejsende på det Nordre Jomfrue-Bierg over Aaremyre frem til den 30. oktober 1974, da det på grund af en kortslutning i de elektriske installationer brændte ned til jorden.
Bygningsresterne blev blandt andet brugt til at befæste nogle våde arealer ved Bastemose!
I starten af 1900-tallet var der skabt tradition for, at flere og flere store fester og møder blev henlagt til pladsen omkring Prinsestøtten, men ved dårligt vejr kneb det med at få folk under tag. Derfor opstod naturligt tanken om at få bygget et større forsamlingshus i området, og det resulterede i byggeriet af Almindspavillonen, der kunne tages i brug på grundlovsdagen den 5. juni 1929.
På grund af sit specielle udseende fik pavillonen hurtigt kælenavnet Kyllingemoderen, og selvom den var dømt til nedrivning senest 1. april 1976, lægger den fortsat skygge, læ og varme til tidens folkelige fester som bl.a. den årlige fejring af den danske grundlovs indstiftelse den 5. juni 1849.
En samlet beskrivelse af historien omkring bygninger og beboelser på Jomfrue-Bakken finder man i Svend Erik Nielsens fortrinlige bog "Jomfrubjerget. Sommerhotel og samlingssted" fra 1992
