229 Hallebakken
Hallebakken
Krigsmindesmærker
I Amtmand Urnes indberetninger om øens forhold i anden halvdel af 1700-tallet omtalte han "Haille Backen", der sammen med de to Jomfrubjerge og sine 385 Fod dannede den tredje forhøjning inde i det centrale af Kongens Alminding.
Navnet "Hald" eller Halle forekommer i et utal bornholmske stednavne og anvendes ofte om fritlagte horisontale klippeflader, der hæver sig lidt over det omgivende terræn.
Klipperne skjuler sig i dag under mos og lav, og den omgivende skov er det, man kommer nærmest på bornholmsk naturskov med en blanding af Avnbøg og Vintereg.
Hist og her støder man på en "moderne" Rødbøg eller en højtragende Rødgran, men begge arter er sjældne i denne gammelskov.
På grund af skovens høje alder vil det være netop her, man som botaniker eller zoolog har de største chancer for at finde gammelskovsformer.
Måske finder man ved nøjere eftersyn nogle arter, der indvandrede til øen i fastlandstiden og siden har haft sit hengemte levested her i øens hjerte.
Og stedet er et af de sikre for iagttagelser af den ellers sjældent forekommende finke: Kærnebideren, der med sit kraftige næb har let ved at bearbejde avnbøgens frugter.
Lige som på de nærliggende Jomfru Bjerge har man også her rejst mindesmærker til ære for bornholmere i kamp. I en artikel i Jul på Bornholm fra 1951 har daværende Lektor Th. Lind skrevet om disse mindesmærker.
Således kunne han berette, at der sidst i 1930'erne på initiativ af Bornholms daværende kommandant rejstes en dysse på skytteforeningernes daværende mødeplads lidt nord for landevejen et par hundrede meter vest for Jomfrubjerget.
Tryk her og læs mere om begivenheden, som den er refereret i Bornholms Tidende den 13. juni 1938.
På overliggeren er hugget:
Til Minde om Bornholmere som deltog i Kampen for Sønderjylland for brødres Frihed - for Danmarks Ret.
Og på hver af de fem støttende kampesten er indgraveret navne og data for fire faldne bornholmere og en christiansøbo:
Lars Andreas Holm 18. R., * 12/1 1836 i Nexø, d. 29/6 1864Harald Rudolf Nielsen 3. R., * 2/2 1845 i Rønne, d. 28/6 1864Carl Chr. Holm, * 17/2 1841 paa Christiansø, d. 29/6 1864Peter Chr. Riis 18. R., * 25/2 1841 paa Riisegaard Klemensker, d. 25/7 1864Jørgen Peter Juul LDG. ,* 16/4 1836 i Østerlars, d. 18/4 1864
I lavningen mellem Jomfru-Bakken og Hallebakken kan man på bevoksningens sammensætning med bl.a. et tæppe af Blågrøn Star antage, at der her i tidernes morgen har været et kær med en del ret sjældent forekommende planter.
I dette kær gravede man i slutningen af 1800-tallet en dyb brønd til forsyning af det ny opførte Hotel Jomfrubjerget med vand.
I dag prydes brønden af en dobbelttudet vandpumpe, men hvad man ikke kan se er, at der under de kraftige egeplanker forekommer et mylder af liv med bl.a. grotteedderkoppen som et eksotisk islæt.
En større forekomst af grotteedderkop kan man notere sig i den stensatte underføring under den Gamle Landevej på vej mod Segen. Tryk her og læs mere om grotteedderkoppen i området.
Og så var det, at man på denne plads, Trekanten, som den kaldes, i august 1950 afslørede monumentet for de bornholmere, der satte livet til i modstandsbevægelsen under den tyske besættelse i 2. verdenskrig.
Med Johannes Bjergs Davidstatue fik Bornholm et varigt minde om det bedste i bornholmsk ungdom, og på forsiden af sokkelen er indhugget Hans Hartvig Seedorff Pedersens minderune:
Den danske ungdom - David lig -stod frygtløs frem mod Vold og Svig,til kæmpens Hjælm omsider brastfor Hyrdens Tro og Slyngekast.Nu suser Skoven, nu synger Vindom Vovemod og Offersind.Og i de faldnes Sagabogstaar sejrens Tegn: Det brudte Aag.
På bagsiden af sokkelen er indmejslet navnene på de bornholmere, der faldt i kampen om et frit Bornholm - et frit Danmark.
Og så er det på denne plads, man fortsat finder to mærker, som daværende Skovrider Adolf Steen forsynede sine vandrestier med i den centrale del af Almindingen.
