237 Christianshøj Trinbrædt
Christianshøj Trinbrædt
Ædelgran
Skovrideren og hans kone
Som en station på Almindingen-Gudhjem jernbanen byggede man Christianshøj Trinbrædt, der blev taget i brug 27. juni 1916.
Christianshøj var og er midtpunktet i Almindingen, og der er ikke langt til Kolle Kilde, Hareløkkerne, Rytterknægten og Ekkodalen, så det var på ingen måde mærkeligt, at bornholmerne ønskede sig en jernbanestation der.
Den kom til at ligge lige opad Koldekilde Skovfogedbolig i en af skovens mange planteskoler.
Det var de to arkitekter Kay Fisker og Aage Rafn, der udtænkte ideer til udformningen af stationsbygningerne på banen, og Christianshøj Trinbrædt blev holdt helt i træ.
Den ligger der fortsat og er i dag taget i brug af Statsskovvæsenet som udstillingslokale for et og andet, der rører sig i skovens drift og årets gang. Der er gratis adgang!
Centralt i bygningen er der et meget stort rum med højt til loftet, hvor folk kunne vente, til toget kom.
Bygningen er 19 meter lang og 6 meter bred, og kun en meget lille del i bygningens vestlige ende var taget fra til kontor.
Den første sommer var stationen betjent, men da der ikke syntes at være arbejde nok til en "Stationsforstander" blev det i september samme år besluttet, at den kun skulle betjenes om søndagen måneden ud og herefter kun ved særlige lejligheder.
I sin særdeles underholdende bog: "Med dampen oppe" orienterede Svend Lund-Pedersen i 1989 om egne oplevelser i og ved denne bygning. Og det har helt sikkert været særdeles festligt og ikke altid udramatisk.
Især var det i forbindelse med dyrskuerne, der var årets store begivenhed, at stationen var bemandet. Mange af dyrene til skuet blev sendt til Almindingen med jernbanen, og desuden blev Bakken omkring Hotel Jomfrubjerget i de to dyrskuedage fyldt med gøglere fra alle dele af landet.
Gøglerne fik deres telte og andet grej sendt med toget, så stationen blev betjent i dagene før og efter dyrskuet.
Den 18. august 1952 kørte det sidste tog med rejsende på banen.
Efter i flere år at have været arbejdsplads for en stakitproduktion, blev Christianshøj Trinbrædt indrettet til en udstillingsbygning for Almindingen i al almindelighed og Gudhjem-banen i særdeleshed. Den blev indviet til denne virksomhed den 21. juni 1991
Skovrideren og hans kone
I 1812 skulle Hans Rømer efter kilderne i Dansk Skovforenings tidsskrift have modtaget de første 100 kg. ædelgranfrø fra Overførster Linstow, indsamlet i de "von Langenske plantager" i Nordsjælland.
Under en skovbrugsekskursion i juni 1931 viste daværende Skovrider Bramsen ædelgranerne i Afdeling 258 ved Bastemosehus frem, og den største mentes at være 40 meter høj.
Der var stærk efterspørgsel om dem til skibsmaster og bomme, men skovrideren kæmpede en kamp for at bevare dem "på rode".
Frede Kjøller har i en artikel i Bornholms Tidende den 13. maj 1954 omtalt to af disse gamle ædelgraner, som gik under navnet "Skovrideren og hans kone"/"Rømer og hans kone". Tryk her og læs mere.
De stod lige op ad landevejen SV for Hareløkkerne, og "Konen" var blevet fældet året før, da den var ved at tørre ud i toppen.
Som man ser på billederne fra Gudhjembanens start i 1916, tryk her, stod der fortsat mange ædelgraner ved landevejen overfor skovfogedestedet Koldekildehus og udenfor trinbrædtets areal.
I 1977 blev flere af disse fældet, da de var blevet angrebet af træhvepse, og træruinerne var til fare for trafikken på landevejen.
Det var den dengang hyppigt forekommende Sortspætte, der havde gjort opmærksom på, at noget var i vejen med træerne. Den tørre og løstsiddende bark var hakket af i store flager.
Kiggede man nærmere efter, var det tydeligt at se, at træhvepse levede i træerne - og det var rent faktisk sortspætternes livret!
I dag, 2016, står to af disse gamle ædelgraner fra 1818 tilbage ved Koldekildehus samt en ved Hvilevej i den nordlige ende af Afdeling 258.
Tryk her og se Afdeling 258 og Hvilevej-ædelgranen-*.
