Under sit besøg på Bornholm i 1824 havde Prins Christian Frederik, den senere Kong Christian den 8., inviteret bornholmerne til folkefest den 21. juli på det Søndre Jomfrubjerg.
Det blev en stor begivenhed, for det var første gang siden 1687, at en kongelig person besøgte øen. Dengang havde Christian den 5. været en smut på Bornholm i forbindelse med indvielsen af den nyanlagte fæstning Christiansø.
Skovrider Rømer havde ladet bygge en interimistisk overdækket træpavillon på dette Søndre Jomfrubjerg, men den var langtfra stor nok til at kunne rumme alle fremmødte.
Det halve Bornholm, mere end 10.000 mennesker, mødte nemlig frem og fejrede prinsen med taler, sang og fyrværkeri samt dans til den lyse morgen!
På det sted, hvor festen blev holdt, rejstes året efter den 6,3 meter høje "Prinsestøtten" efter tegning af Toldinspektør Lohmannn.
Stenhugger Peter Andreas Løppelmann stod for tilhugningen af granitblokke, sprængt ud af Jomfrubjergets grundfjeld og med Rektor P.G.Bohrs svulmende kongetro indskrift mod alle fire verdenshjørner:
Mod vest: For Christian Frederik Prinds af Danmark Kongens og Folkets Ven indviede Almeen Borgeraand dette Kjærligheds Minde og Hædrede stedet Med navnet Christianshöj.
Mod syd: Aar 1824 Den 21de Juli samlede Prinds Christian her Bornholmerne til en folkesfest Og deeltog med Mildhed og Naade i Folkets Jubel.
Mod øst: Under Folkets Fryderaab og Enighed i Aand Udtaledes her Dannerfolkets Ønsker for Landets Fader Frederik den VI af Kongens Frænde Danmarks Christian.
Mod nord: Prinds Christian glædede Landets Indvaanere med sin Höie Nærværelse fra 12te til 25de Juli 1824. Naar Fyrsten Glæde finder I Folkets Kjærlighed I Hjerterne Han vinder Et varigt Mindested.
Illustreret Tidende
Samme sted og til erstatning for pavillonen byggede Rømer for egen regning et grundmuret skovhus med tegltag.
Både Prinsestøtten og "Christians Minde", som prinsen havde givet Rømer lov til at kalde sin pavillon, blev indviet på Prins Christians fødselsdag den 18. september 1825 under en stor fest med kanondundren og en times kimen fra alle øens kirkeklokker.
Siden den dag har det Søndre Jomfrubjerg båret navnet Christianshøj og med den senere tilbygning, Christianshøjkroen, været et yndet udflugtsmål for bornholmerne i arbejde og fest sommer og vinter.
Allerede året efter var stedet markeret som Christians Høy på det kort, Hans Rømer fik sin nevø til at tegne over Almindingen og den omgivende Højlyngen. Tryk her og læs mere.
Stille sne på Christianshøj
Adolf Steen var Skovrider fra 1892-1900, og med udgangspunkt i det nybyggede Hotel Jomfrubjerget lagde han fire stier ud i skoven til de vigtigste seværdigheder. Fire forskellige vejvisermærker blev benyttet til at lede folk på vej: Dannebrogsflag, Dansk Cocarde, Dannebrogsbånd og Hvidt Kors i Dansk Cocarde.
Her for foden af Hallebakken kan man fortsat opleve 2, Dansk Cocarde og Dannebrogsbånd. Tryk her og se de fire ruter.
Nordslesvigs genforening med moderlandet fremkaldte også på Bornholm ønsket om et synligt minde for denne store begivenhed. Tryk her og læs mere.
En indsamling kom i gang, og 1921 rejstes i kanten af Christianshøj en anselig vandreblok med indskriften:
Sten skal staa og Slægter melde:
Magt ei mer for Ret skal gælde.
Reist til Ære for de Sønderjyder,
der i 1920 stemte: "Hjem til Danmark!"
Det relativt sjældne græs: Lav Rapgræs, Poa supina på Christianshøj.
Da "Almindspavillonen" , Kyllingemoderen, skulle tages i brug i 1929 besluttede man fra Statsskovvæsenets side, at træverandaen omkring Christianshøjpavillonen skulle rives ned og fjernes. Tryk her.
Man ansøgte Foreningen Bornholm om midler til dette arbejde, og det blev overdraget til lokale folk i området, bl.a. Thorvald Petersen.
Han bevarede noget af det fint udskårne træværk for senere at bruge det i forbindelse med ombygningen af et hønsehus i Melsted - til sommerhuset Solhytten. Tryk her og se et nutidigt levn fra Christianshøjpavillonen.
Christianshøjkroen under udspringende bøgetræerPrinsestøtten på ChristianshøjRømers kort fra 1825-26Christianshøjkro i efterårsløv - flere stød efter fældede egetræerGammel eg på ChristianshøjSkovrider Steen, fra Bornholmske BillederSkovrider Steens kort. Trykt i 1917, derfor er jernbanen medtaget. Strækningen fra Ekkodalen til Gudhjem blev taget i brug i 1916Sten med Skovrider Steens stivisermærkerDannebrogsbånd og Dansk kokardeGenforeningsstenen på ChristianshøjChristianshøj "klæder sig på" til en ny sæsonChristianshøjkroen skærmet og i nogle menneskers øjne skæmmet af en veranda i første halvdel af 1900-tallet. Billedet tilhører Bornholms Museum
