Vis menu Søg

38 Vang

Vang

- Jacob Mogensens stenhuggeri

Ligesom Hellig Peder og Teglkås samt flere andre små fiskerlejer på øen har Vang oprindeligt været et naturligt landingssted for middelalderens bornholmske fiskere.
 
I andre af øens byområder har man fra tidligere haft en byvang udenfor byerne. Det har man dog aldrig haft ikke haft i Vang, der har ligget på en flad forstrand i ly af en stejl kystskrænt.
Vang midt i 1700-tallet
Alligevel har de bagvedliggende grønne marker ovenover Vang fra havet kunnet være opfattet som en sådan vang, og stedet har med navnet "Wegne" allerede forekommet i skriftlige beretninger i 1570'erne. Midt i 1700-tallet hed stedet Vang i følge ovenstående udsnit af Hammers kort.
 
Det var imidlertid ikke havets rigdomme af fisk, men grundfjeldet "i baghaven", der har bidraget til stedets vækst, og omkring 1900 var Vang et centrum for de nordbornholmske stenhuggerier.
 
Det startede med, at en stenhugger fra Nylars, Jacob Mogensen, der efter at have solgt sit stenhuggeri på Landemærket i Rønne til "De forenede" i 1895 lejede nogle matrikler af Ringemarken, tilhørende Hullegård, og etablerede Vang Stenhuggeri.
 
Ringemarken var en del af Kongens Udmark, der blev overdraget Rutsker Sogn i forbindelse med udskiftningen i 1832, og på et senere matrikelkort bemærkes, hvorledes der er sket en omfordeling af de kystnære matrikler.
Matrikler i Klondyke
Hovedmatriklen 103h er mod nord tillagt en del af matrikel 103i, kaldet 103ak, og mod syd matrikel 103ag fra hovedmatrikel 103b samt et ganske lille stykke 103ak af matrikel 103h, og det var på disse arealer, brydningen af granit blev påbegyndt.
 
Stenværket gav arbejde til mange stenhuggere, og Vang blev den faglige arbejderbevægelses fremskudte stillinger på Nordbornholm.
 
Selv mente Mogensen, at området kunne udvikle sig til et Klondyke med henvisning til guldgravereventyret i Amerika.
 
Efter at have fået en større ordre til Københavns Rådhus etablerede han på forstranden for foden af kystklipperne et spor til tipvogne for at man lettere kunne bringe stenblokkene til en "stenbane" ved havnen, hvor de kunne bearbejdes til monumenter og udskibes.
 
Tryk her og se tipvognssporet med "bremsen", dobbeltsporet, hvor en nedadkørende lastet vogn trak en anden og tom op ad sporet.
Hvalros foran Københavns Rådhus
Mogensen ejede selv tre skonnerter til denne sejlads!
 
Men, men. En kraftig vestlig storm ødelagde i 1905 dette for vind og vejr udsatte jernbanespor, og efter at det igen var repareret tog endnu en storm i 1906 sporet, og siden er der ikke forsøgt at bringe granit over forstranden.
 
Man kørte i stedet granitblokkene ad en vej ned i bunden af Ringedalen og videre til havnen forbi Vang Vandmølle. Tryk her og se stenbryggen frilagt efter et kraftigt regnskyl.
 
Mogensen gik i kompagniskab med et firma i København, "Københavns mekaniske Stenhuggeri", men da dette gik fallit trak det Mogensen med i faldet, og han måtte afstå sine aktiviteter i Vang!
 
Historien om graniteventyret i og ved Vang er forbilledligt beskrevet på de plancher, projektet "Det maritime Hasle" har udarbejdet og som kan studeres i et renoveret bindingsværkshus med stråtag ved P-pladsen på Vang Havn, hvor man kan læse:

I 1911 solgte Jacob Mogensen firmaet til Holm og Strøberg. Fra 1941 var A/S De danske Granitbrud ejer af bruddet. Vang Granit A/S, under Kosangas, overtog bruddet i 1969 og drev storstilet skærveproduktion til 1975. I starten af 1980'erne kom der atter nye ejere, A/S Hasle Granit, hvor Superfos i 1992 overtog aktiemajoriteten.

Lokalhistorikeren Jørn Uffe Hansen mener i en artikel i Bornholmske Samlinger 2014, at dette ikke stemmer med virkeligheden, idet Mogensen i 1906 solgte til C Wienbergs Stenhuggerier, der igen solgte videre til Holm og Strøberg i 1911.
 
Man var på det tidspunkt begyndt at bryde i Strandbjerget godt 300 meter syd for havnen, hvor der i 1920 blev opført et motorhus med dieselmotor til luftkompressorer, knuseværk og faldhamre.
 
Da granitten her var af ringe beskaffenhed flyttede man virksomheden til Tværdalen, lavningen mellem Store og Lille Ringebakke.
 
På den tidligere "stenbane" på Vang Havn er der etableret en mindeudstilling over stenhuggernes "mindre heldige" arbejder, bl.a. en del arbejder, der skulle være anvendt ved bygningen af Christiansborg Slot efter branden i 1884.
 
På en mindetavle er et vers af den svenske arbejderdigter Dan Andersson, oversat efter svensk af Valdemar Thorvald Hansen Svarth. Tryk her og læs teksten på tavlen og digtet: I timmerkojan på Sami.
 
Svarth var i følge lokalhistorikeren Jørn Uffe Hansen fascineret af Dan Anderssons digte, og linien "Gnisslande kugger i hjulet" er blevet til Gnistrende kugger i hjulet, velvidende, at ikke én dansker aner, hvad "kugger" er. Til orientering skal det nævnes, at kugger er det svenske og rent faktisk også det gammelnordiske og dermed bornholmske navn for "tænder i et tandhjul"!
 
Vang er i dag et yndet tilholdssted for turister, og havnen har hver dag i sæsonen et stort antal gæstende sejlere. Bussen mellem Rønne og Sandvig kører ned til havnen hver time, og kyststien fra Hasle til Hammershus går gennem Vang.
Defekt hjørne af monumentsten
Oprydningen efter stenbrydningen under projektet Mulighedernes Land har gjort Vang til et yndet mål for "søndagsturen", og da folk normalt kommer i bil, kan parkeringsforholdene engang imellem virke kaotiske.
 
Også den restaurerede lastepier indbyder til en spadseretur, og herfra kan man se Vangkysten så at sige "fra havet". Og der er etableret en fin sandstrand med gode bademuligheder.
Vang og Ringebakkerne fra luften
Granitbrydningen i Klondyke
Tipvognssporet over forstranden fra Klondyke til Vang Havn
Forstranden i dag
Klondykebrud vandfyldt
Matrikelgrænse i Klondyke markeret med stengærde
Monument på Københavns Rådhus
Vinduesindramning med monument på Christiansborg
Det danske rigsvåben på Christiansborg
Tværdalen mellem Store og Lille Ringebakke i 1854
Tværdalen i 1963
Tipvognsspor ved Smedjen på Vang Havn
Stenhuggeriet på Vang Havn - i dag Galleri Vang
Lastekran på Vang Havn
Vang strand under en kuling fra vest