Vis menu Søg

35 Blåskinsdalen

Blåskinsdalen

- Jættabujl

Blåskinsdalen er som alle andre sprækkedale på øen formet af frost, is og vand.

 

En mere eller mindre retlinet sprække i overfladen af vanggranitten har gjort, at vandet er blevet ledt ad denne under den første del af isens afsmeltning for små 20.000 år siden.

 

Men, hovedparten af smeltevandet fra den smeltende iskappe fandt ”hurtigt” andre veje efter den videre afsmeltning, nemlig mod nord- og østkysten.

 

Da landet samtidigt hævede sig, etablerede der sig et fantastisk flot vandfald på kystskrænten umiddelbart før vandløbets udløb i Østersøen. Og en "Våd Ovn" blev tør - Duehullet.

 

Vandløbet var i 1700-tallet så vandrigt, at der kunne etableres en vandmølle i den øvre del af løbet.

 

Blåskinsdalens navn fortaber sig lidt i fortiden. På Hammers kort fra 1746-1750 angives vandløbet som "Blaa Suus Beken", og i nogle skriftlige beretninger fra 1676 kaldes den ”Blaasdalen”. Dette navn har små hundrede år senere ændret sig til "Blasdalen".

 

 

 

I slutningen af 1700-tallet har dalen ændret navn til ”Blaaesingsdal", hvilket også er anført på et kort fra 1851.

 

I forbindelse med indsamlingen af bornholmske stednavne havde en lokal beboer i begyndelsen af 1900-tallet med sit bornholmske modersmål anskueliggjort navnet til ”Blåskinsdalen”, hvilket hentyder til noget, der skinner blåt.

 

Dette blå kunne både være den underliggende Østersø for enden af dalen. Men, også "det skinnende hav” af blå anemoner i skovbunden i den tidlige vår!

 

Hvorom alting er. Spørger man en bornholmer om, hvor man skal tage hen for at opleve et gryende forår, så er 2 ud af 3 svar: "Blåskinsdalen".

 

Dalens store tiltrækningskraft ligger således om foråret, når de blå anemoner mere eller mindre dækker dalens bund.

 

Ovenover står de resterende skovelm samt avnbøg på spring med at folde deres blade ud for senere på foråret hel at skygge for solen.

 

 

 

Blå Anemone - blomstrer i det tidlige forår

Også hulrodet lærkespore og lungeurt træffer man på i det tidlige forår foruden de mange både hvide og gule anemoner.

I de senere år er de mange elmetræer imidlertid bukket under for den omsiggribende elmesyge. Det er bl.a. i nogle år resulteret i et virvar af stormfældede elmetræer.

 

En anden af dalens karakteristiske planter er den stedsegrønne vedbend, der slynger sig op ad dalens træstammer også de døde samt det meste af skovbunden.

En bornholmer falder ikke i svime over at se denne atlantiske plante, men rent faktisk opholder vi os på plantens østligste forpost, og i Estland f.eks. finder man den kun vildtvoksende et sted.

Og så er der lige "jættabujl"'en, der gør stedet attraktivt hele året, men især om vinteren, hvor den som stor bold ligger fint eksponeret på sin udsatte plads lige på kanten af dalen

Vandløbet fra Blåskinsdalen vælter ud over kystskrænter og danner et fugtigt miljø
Blaa Suus Beken i 1746-50 på Hammers kort
Blåskinsdalen i det tidlige forår
Rødkløv - starter Blåskinsdalen fra havet
Vandløbet i Blåskinsdalen
Jættabujl på kanten af Blåskinsdalen
Kysten ud for Blåskinsdalen
Lungeurt i Blåskinsdalen om foråret