236 Borresø
Borresø - Borgesø
Borresø var middelalderens forsvar for Lilleborg, og vandet gik som en voldgrav hele vejen rundt om borgen.
Men, i middelalderen var søen vokset til. På et matrikelkort fra 1788 ses en mindre vandfyldt "Borre Søe" omgivet af udstrakte engarealer, der var indhegnede og "fra Kongen" overdraget til skovens "Holzförster".
En meget dyb udgrøftning af fraløbet mellem Ener Bakken og Meel Bakken ned mod Græssøen allerede i 1809 muliggjorde, at Skovrider Hans Rømer har kunnet sænke vandstanden i Borresø Engen med tre meter og skære tørv, som han solgte for at tjene penge til driften af skoven.
Det er i denne dybe grøft Svenskebækken løber i dag.
Tryk her og se disse tørvegrave på Rømers kort fra 1825-26.
I dag kontrolleres vandstanden ved et stigbord i søens østlige ende således, at Skovvæsenet efterfølgende har kunnet regulere vandstanden til optimering af skovdriften i området samt skæring af tagrør.
Denne aktivitet er imidlertid indstillet i dag, og vandet synes at have nået en konstant højde. Blot falder vandoverfladen noget i varme og tørre somre.
Pølsekedlen og Knappe Dam
Fra Hans Rømers tid er nogle "pudsige" navne tillagt de søer og tørvegrave, der opstod, efter at man havde gravet tørv i området.
Knappe Dammen var på Rømers tid en "knap" dam, der ikke optog meget plads nord for Rømers landevej ved Lilleborg. Det hed den også i 1788 på matrikel1-kortet.
Pølse Kjedelen var af Hans Rømer selv benævnt "Pølse Kjædelen" og navnets oprindelse skulle vel sagtens skyldes tørvegravenes form og forløb i Borresø-engen. En kæde af små tørvegrave, som det klart fremgår på nevøen, A C Rømers kort fra 1825-26.
I min optik har navnet Pølsekedlen ikke noget at gøre med en kedel til at koge pølser i! Men snarere en kæde af pølser, altså en kæde af små tørvegrave med tilhørende balke, der visuelt kan opfattes som en Pølsekæde.
I Borresøs vestlige hjørne har der ikke været skåret tørv, og her finder man i dag som tidligere nogle egetræer, hvoraf den største, Stenders Eg, har fået navn efter en person, der på en eller anden måde har fortjent at blive hædret, men hvilken Stender?!
Ligeledes et interessant element i floraen er klipperne i søens sydlige del. Her driver vandet ned i store dele af året, og om vinteren dannes det smukkeste "ismageri" med store istapper.
Fugtigheden fremmer et tykt tæppe af tørvemos, Sphagnum, og
pletvis vokser i tørvemos-tæppet Blåbær og Hedelyng.
Som i andre af skovens moser er Bukkeblad og Vandmynte ganske hyppige i vandkanten og på lavt vand samt Nøkkerose ude på det dybe.
Borresøs undervandsvegetation har i nyere tid ændret radikalt indhold og udseende, idet den invasive art Krebseklo samt Frøbid har bemægtiget sig store dele af de åbne vandflader.
Senest er det konstateret, at også Pilblad, Sagittaria sagittifolia, har indfundet sig i søen og således dannet den første bevoksning af arten på Bornholm.
I nyere tid er ligeledes konstateret den yderst sjældne Kæmpe-Star, der har en mindre bevoksning på søkanten i den østlige del tæt på fraløbet.
Fuglelivet er ganske rigt, og store flokke gråænder og krikænder holder til i søen - især i jagttiden, når der blever jaget andre steder i skovens moser, og senest er der set en skarv, som måske er starten på en koloni af denne art i nærmere fremtid.
