Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 12. I Pelles fodspor :: 149. Midterpilt
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
Kort
140. Klint -Paradisbakkerne
141. Helletsbakkerne
142. Fjældstauan
143. Rokkestenen
144. Grydesø
145. Slingesten
146. Linkisten
147. Gamleborg
148. Ellesmyr
149. Midterpilt
150. Majdal
151. Ravnedal og Tamperdal
152. Dybedal
153. Gamledam
154. Oksemyr
155. Kodal
156. Østre Pilt
157. Aarsdale Ret
158. Gryet
159. Bodils Kirke
160. Slamrebjerg
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Midterpilten 113 meter over havniveau
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Iseroderet Stendal SØ for Midterpilt
 
Rundfinnet Radeloev i Stendal
 
Tamperdal-spulerende på vandresti
 
Tamperdaldiabasgang
 
Tamperdaldiabas på vandresti mellem Midterpilt og Majdal
 
Gule Hald-diabasgang ender i Tamperdalen
 
Sphagnumsump NØ f Midterpilt

Midterpilt - Varder - Diabasgang

UTM 0505772 / 6105192
 
Midterpilt ligger på det højeste punkt i Paradisbakkerne, 113 m. over havniveau og forsynet med en stenvarde, en såkaldt pilt.
 
Den ligger i det SydØstligste hjørne af Gåsemyr-fredningen. Tryk her og se nærmere.

Midterpilt - et moedested i dag som i middelalderen

Ordet "pilt" er afledt af det oldnordiske ord "piltr", der hentyder til "en lille dreng".
 
Anvendelsen af ordet i den betydning beror rimeligvis på stenhobenes menneskelignende form, og kan sammenholdes med naturnavnet "Knægten" og stednavnene "Hellig Haagen" "Strage Mads", Krogede Didrik" og "Store Stine".

I bornholmsk sprogbrug er ordet udelukende brugt til at beskrive kegleformede stenhobe, der har tjent til at vise vej bl.a. gennem det gamle lyngområde Højlyngen.

En anden og nok ældre betegnelse er en "varp", der også kendes som vejviser-varder fra Norge og Sverige.

I Paradisbakkerne finder man også andre endnu bevarede pilte, og det kan tænkes, at folk, der kom fra området syd for Paradisbakkerne i gamle dage for at komme til sognekirken Skt. Ibs Kirke først har søgt mod Søndre Pilt.
 
Herfra har de taget bestik af Østre Pilt og Midterpilt, hvorfra man kunne se Aarsdale Ret, Vestre Pilt og Nordre Pilt. Herfra kunne kirken ses i det fjerne.
 
Tryk her og læs mere om øens vejviservarder.
 
I nyere tid er skoven vokset op, selvom fredningen af området omkring Midterpilt i 1930'erne netop blev vedtaget for at bevare landskabet som det så ud i hine tider.
 
Stendalen umiddelbart Øst for Midterpilt er særdeles smukt iseroderet med større bevoksninger af forskellige arter bregner, bl.a. Rundfinnet Radeløv.
 
NV for Midterpilt finder man på stien ned ad Tamperdals sydskråning en større diabasgang, der i lige linje fortsætter mod NØ til Gule Hald i Listed.
 

Kaempesten mellem Tamperdal og Majdal

 
Endelig ligger der midt på den nu frilagte lyngflade NØ for Midterpilt en temmelig stor vandreblok.
 
75 tons! vurderer naturvejleder Erik Lind den til at være i bogen "Kom med i Paradiset".
 

Siderne er bygget i en WEB123