Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 12. I Pelles fodspor :: 140. Klint -Paradisbakkerne
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
Kort
140. Klint -Paradisbakkerne
141. Helletsbakkerne
142. Fjældstauan
143. Rokkestenen
144. Grydesø
145. Slingesten
146. Linkisten
147. Gamleborg
148. Ellesmyr
149. Midterpilt
150. Majdal
151. Ravnedal og Tamperdal
152. Dybedal
153. Gamledam
154. Oksemyr
155. Kodal
156. Østre Pilt
157. Aarsdale Ret
158. Gryet
159. Bodils Kirke
160. Slamrebjerg
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Udsigt fra Klint
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Hoejdekurverne ligger taet op mod Klint
 
Klinteby i lae af Paradisbakkerne
 
Afgraessende dyr fremmer en alsidig flora
 
Anemoneflor paa Klint aaret efter rydning og afgraesning
 
Hyldegoegeurt, Adam og Eva vokser paa Klint
 
Vandingsdam paa Klint
 
Milturt ved vandingsdammen
 
Klint tidligt foraar med stengaerde, eg og avnboeg i udspring
 
Oestlige fredede eg
 
Fredede vestlige eg
 
Storblomstret Kodriver paa Klint
 
Kandelabereg på Klint

Klint - Paradisbakkerne - Klinteby

UTM 0506750 / 6103773
Klint er sprogligt forklaringen på "en i landskabet høj bakke, der på den ene side afgrænses af en stejl klippeskrænt og til den anden flader mere eller mindre ud videre ind i land".
 
Og sådan må Klint eller Klintebakken have set ud, da man i sin tid ad hulvejen kom fra Nexø og begav sig op til og videre ind i Paradisbakkerne.
 
Hvide skyer over Klinteby
 
Paradisbakkerne er navnet på de bakker, der befinder sig syd for Paradisgårdene, som allerede i 1528 efter nogle skriftlige aktstykker til Bornholms historie havde fået disse navne og angiveligt skulle have ligget i et paradislignende landskab!
 
Klint er ligeledes det sydøstligste hjørne af middelalderens Højlyngen.
 
Og her i læ af Klinten har de fire Klintebygårde ligget, første gang omtalt allerede i juni 1489 i en såkaldt Herredagsdombog!

Klinteby i 1930'erne

Klinten ligger højt i landskabet, 78 meter, og har til alle tider været et blikfang for nexøboerne, der ville op i Paradisbakkerne.
 
Og naturværdierne i området har været så store, at man meget tidligt er gået med til så vidt muligt at bevare disse værdier for eftertiden ved at foretage en fredning. Således sørgede i 1934 Foreningen Bornholm for, at området blev fredet således, at man bl.a. ikke måtte påbegynde stenbrydning i området.
 
Tryk her og læs mere om tankerne omkring denne fredning.

Deklarationskort over Klint

Men, en fredning, der lægger op til, at status på et areal med dets kultur- og naturhistoriske værdier skal forblive som på fredningstidspunktet, har vist sig ikke at kunne holde uden, at man gennemfører en såkaldt "naturpleje".
 
Her på Klint er det sket ved aktiv fældning af opvækst og afgræsning, som "i gamle dage" ved kreaturer.
 
Og østligst på arealet er en vandingsdam til kreaturerne blevet renset op, ligesom i "gamle dage" og her har en større bestand af løvfrøer genfundet et levested, som de også havde "i gamle dage".
 
I en artikel i Jul på Bornholm fra 1958 skriver Axel Niebe, at:
"endnu mindes gamle folk glade festdage på Klint, når Ole Linds karrusel snurrede til tonerne af "Lille Fiskerpige", limonadepropperne knaldede i beværtningsteltet og dansen gik til gigers og fløjters klang under de gamle ege."
Klint var en festplads for nexøboerne, og senest den blev anvendt som sådan var i somrene 1982-1984, da Nexø Amatørscene opførte Martin Andersen Nexøs stykke "Under åben himmel".
 
Klintebakken tilhørte Østre Klintebygård, også kaldet Lisegård, 28. Selvejergård i Ibsker Sogn, og har altid været afgræsset af ungkreaturer og heste bag områdets stengærde.
 
Flere af de store egetræer er således kandelaberformede, idet kreaturerne har kunne spise de nederste grene, hvorimod de øverste har kunnet udvikle sig på naturlig vis.
 
Fremhævet i ovennævnte fredningsdeklaration for området er to store gamle egetræer på festpladsen syd for klintebakkens top.
 
De kan fortsat opleves på Klint, men er i sagens natur blevet lidt ældre!
 
Læs mere om egetræer i almindelighed og brændevinsege på Bornholm i særdeleshed ved at trykke her.
 
Fredede oestlige eg 2012
 

Siderne er bygget i en WEB123