Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 12. I Pelles fodspor :: 147. Gamleborg
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
Kort
140. Klint -Paradisbakkerne
141. Helletsbakkerne
142. Fjældstauan
143. Rokkestenen
144. Grydesø
145. Slingesten
146. Linkisten
147. Gamleborg
148. Ellesmyr
149. Midterpilt
150. Majdal
151. Ravnedal og Tamperdal
152. Dybedal
153. Gamledam
154. Oksemyr
155. Kodal
156. Østre Pilt
157. Aarsdale Ret
158. Gryet
159. Bodils Kirke
160. Slamrebjerg
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Vejviser til Gamleborg
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Gamleborg med udsigt til Slamrabjerg
 
Gamleborgs konturer på Herredskortet fra 1864
 
Gamleborg - borggaard
 
Gamleborg sti paa voldkanten
 
Gamleborg med fuglekirsebaer
 
Fuglekirsebær flaekker et stykke paradisbakkemigmatit

Gamleborg i Paradisbakkerne

UTM 0505085 / 6104237
 
I det sydvestligste hjørne af Paradisbakkerne ligger et velbevaret borganlæg, hvis tidligste anlæg kan føres tilbage til tiden omkring 200 år efter Kr.
 
I middelalderen har Gamleborg ligget hen som ruin og på Herredskortet fra 1864 fremstår den overgroet af lyng i det sydvestligste hjørne af Ibsker Sogn.
 
Tænker man sig den slørende vegetation fjernet, vil borgknuden hæve sig 14 meter over det omgivende flade terræn. Mod nord ville en genskabelse af den nu tørlagte Borgesø forhindre adgangen herfra og mod sydøst rejser klippen sig 10 meter lodret op.
 
Det mærker man tydeligt, når man ad stien nærmer sig stedet i retning fra Linkisten.

Kort over Gamleborg

Gamleborg er en såkaldt tilflugtsborg fra jernalderen fra ca. 400 til 1000 år efter Kristus. Der er kun fundet få bosættelser bag voldens tykke mure.
 
Man kommer lettest til stedet ved at søge til P-plads ved Slamrabjergvej og herfra søge til stien med "Blå firkant".

Gamleborgs fritliggende klippebanke har øverst en ret ujævn klippeflade, der er indhegnet af en vold af jord og sten. Nogle steder mandshøj andre steder lavere.

Forsiden har en beklædning med "tør mur", der har raget så højt op over den bagved liggende voldgang, at den har udgjort brystværn.

Det meste af stenmuren er nu skredet ned, og volden ligger som en rundet rygning langs bakkekanten.

I sydvest har der været en opgang over bakken, som fører hen til en åbning i volden, hvis ender går forbi hinanden, så indgangen er dækket mod direkte adgang.

På nordsiden af voldindhegningen bemærker man en sammenstyrtet portbygning, hvortil en kørevej har ført.

Midtvejs på bakkeskråningen ses rester af en lavere vold, og i dalene nedenfor er rester af gamle dæmninger, som har holdt vandet tilbage i lavningerne.

Inde på borgpladsen er der en lille dam, som nu er tilgroet, men som selv i tørre somre skal kunne indeholde vand.
 
Under Kronprins Christians, den senere Christian VIII, besøg på Bornholm i 1824 gravede han indenfor borgmurene, og senest har Nationalmuseet undersøgt borgen i 1950'erne.
 
Gamleborg blev fredet i 1899.
 
Foruden de kulturhistoriske og historiske oplevelser på Gamleborg vil man gennem året kunne møde mange forskellige planter.
 
Fuglekirsebær, vintereg og almindelig ene vokser tæt og først på sommeren er de velduftende kaprifolier hyppige.
 
Og så er området sidst på sommeren på og omkring borganlægget en god svampelokalitet.
 

Siderne er bygget i en WEB123