Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 4. Ringebakkerne :: 35. Blåskinsdalen
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
Kort
33. Ginesminde
34. Jons Kapel
35. Blåskinsdalen
36. Duehullet
37. Store Ringebakke
38. Vang
39. Ringedalen
40. Krogeduren
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Blaaskinsdalen fra oven i det gryende foraar foer bladenes udspring
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Blaaskinsdalens Roedkloev
 
Kysten ud for Blaaskinsdalen
 
Blaaeskinsklipper på kysten
 
Blaaskinsdalens vandfald ved kysten
 
Blaaskinsdalens baek slynger sig op gennem dalen
 
Lungeurt
 
Jaettebujl på toppen af Blaaskinsdalen

Blåskinsdalen - Jættebujl

UTM 0482839 / 6120805
 
Blåskinsdalen er som alle andre sprækkedale på øen formet af frost, is og vand.
 

En mere eller mindre retlinet sprække i overfladen af vanggranitten har gjort, at vandet er blevet ledt ad denne under den første del af isens afsmeltning for små 20.000 år siden.
 

Men, hovedparten af smeltevandet fra den smeltende iskappe fandt ”hurtigt” andre veje efter den videre afsmeltning, nemlig mod nord- og østkysten.
 
Da landet samtidigt hævede sig, etablerede der sig et fantastisk flot vandfald på kystskrænten umiddelbart før vandløbets udløb i Østersøen. Og en "Våd Ovn" blev tør - Duehullet.
 
Vandløbet var i 1700-tallet så vandrigt, at der kunne etableres en vandmølle i den øvre del af løbet.
 

Blåskinsdalens navn fortaber sig lidt i fortiden. På Hammers kort fra 1746-1750 angives vandløbet som "Blaa Suus Beken", og i nogle skriftlige beretninger fra 1676 kaldes den ”Blaasdalen”. Dette navn har små hundrede år senere ændret sig til "Blasdalen".
 
 

Blaa Suus Bekken 1746-50

 
I slutningen af 1700-tallet har dalen ændret navn til ”Blaaesingsdal", hvilket også er anført på et kort fra 1851.
 

I forbindelse med indsamlingen af bornholmske stednavne havde en lokal beboer i begyndelsen af 1900-tallet med sit bornholmske modersmål anskueliggjort navnet til ”Blåskinsdalen”, hvilket hentyder til noget, der skinner blåt.
 

Dette blå kunne både være den underliggende Østersø for enden af dalen. Men, også "det skinnende hav” af blå anemoner i skovbunden i den tidlige vår!
 

Hvorom alting er. Spørger man en bornholmer om, hvor man skal tage hen for at opleve et gryende forår, så er 2 ud af 3 svar: "Blåskinsdalen".

 
Dalens store tiltrækningskraft ligger således om foråret, når de blå anemoner mere eller mindre dækker dalens bund.
 
Ovenover står de resterende skovelm samt avnbøg på spring med at folde deres blade ud for senere på foråret hel at skygge for solen.
 

Blaa anemone i Blaaskinsdalen

 
Også hulrodet lærkespore og lungeurt træffer man på i det tidlige forår foruden de mange både hvide og gule anemoner.

I de senere år er de mange elmetræer imidlertid bukket under for den omsiggribende elmesyge. Det er bl.a. i nogle år resulteret i et virvar af stormfældede elmetræer.
 
En anden af dalens karakteristiske planter er den stedsegrønne vedbend, der slynger sig op ad dalens træstammer også de døde samt det meste af skovbunden.

En bornholmer falder ikke i svime over at se denne atlantiske plante, men rent faktisk opholder vi os på plantens østligste forpost, og i Estland f.eks. finder man den kun vildtvoksende et sted.

Og så er der lige "jættebujl"'en, der gør stedet attraktivt hele året, men især om vinteren, hvor den som stor bold ligger fint eksponeret på sin udsatte plads lige på kanten af dalen.

 

Siderne er bygget i en WEB123