Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 16. Alm. Gammelskov :: 230. Gamleborg
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
Kort
225. Middelalderskoven
226. Christianshøj
227. Jomfrubjerget
228. Klemmekuld
229. Hallebakken
230. Gamleborg
231. Skovriderminder
232. Rømers landevej
233. Lysthuset
234. Græssøen
235. Lilleborg
236. Borresø
237. Chr.høj Trinbrædt
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Gamleborg - nye indgang med Rømers forraadshus
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Faar graesser af - her foran vestlige indgang
 
Gamleborg - opvækst spises af faar
 
Svalerod med honningbi
 
Gamleborgs sydindgang genaabnet
 
Tuesiv

Gamleborg - Kongsgård i Vikingetid

UTM 0494046 / 6107444
 
En hyppigt refereret historie fortæller, at man i en engelsk rejseberetning fra 890'erne kan læse, at Bornholm på det tidspunkt havde sin egen konge.
 
Denne konge kunne fint have haft Gamleborg midt inde på øen som sin kongsborg, måske havde han endog selv bygget den.

Gamleborg - fotograferet fra luften i juni 2006

 
Gamleborg har igennem hele vikingetiden været Bornholms hovedfæstning, og den er placeret på en svært tilgængelig klippeknude, 270 meter lang i den nord-sydlige retning og 110 meter bred.
 
Adgang til borgen fik man gennem portene i nord og og i syd. Indenfor borgområdet er det især mod nord og øst, at overjorden er blevet fjernet til voldbyggeriet, og i det nordligste hjørne finder man det vandhul, der har forsynet borgen med drikkevand.
 
I borgens centrale dele bemærkes nogle flade plateauer, hvor der kan have stået beboelsesbygninger.
 
Området er karakteriseret ved, at der er større fladedækkende bevoksninger af Svalerod, som man normalt kun træffer på i granitterrænet langs de nordbornholmske kyster.
 
Det er her, man ser de sjældne Soldatertæger suge saften ud af denne for andre dyr giftige plante, men tægerne er endnu ikke påvist her inde i landet på Gamleborg!
 
Endelig finder man på de mere fugtige arealer den sjældnere Tue-siv, men om dens forekost her kan forklares ved den tidligere større udveksling i Østersø-området er ikke umiddelbart mulig.
 
Omkring år 1100 forstærkede man volden omkring den vestlige del af borgplateuet med en to meter tyk, 275 meter lang og op til seks meter høj granitstensmur. Porten i syd blev muret til, og en ny og bredere port med tilhuggede marksten blev åbnet i sydvest.
 
Som hjørnesten er der her som i andre bornholmske byggerier fra den tidlige middelalder anvendt kvadre af komstadskalk, hvis nærmeste forekomst er i et stenbrud i Læsåen ved Vasegård, og hvor der også er brudt sten til Aa Kirke. Tryk her og læs mere.
 
Kort tid efter forstærkningen må Gamleborg imidlertid være opgivet som befæstning, idet Lilleborg blev påbegyndt opført omkring 1150, blot 700 meter NV herfor. Læs mere om Lilleborg ved at trykke her.
 
Gamleborg blev fredet i 1821.
 

Siderne er bygget i en WEB123