Svenske Havn

Fedtemøg

"at når hylden stod i blomst, væltede ordentlige mennesker efter god gammel skik saltkarrene frem og kiggede mod havet - da er silden fedest.

Fra det skrå land, der næsten overalt har et glimt af søen, spejdedes der i tidlige sommermorgener efter de hjemvendende både; vejret og bådenes leje i søen gav varsler for vintersulet".

"og en skønne dag kom Egerne! De kom strygende over havet fra Hällevik og Nogersund og de andre steder derover på svenskekysten, kækt pløjer de vandet med de forunderlige latinske sejl i skrå flugt."

 

 

Kommer man vandrende til stedet ad kyststien fra nord skal man bemærke en uendelig stor mængde mindre mørke gange, der går vinkelret på kysten og fortaber sig videre ind i land.

Det er sprækker i den porøse svanekegranit, der for lang tid siden er fyldt op med magma som i dag går under betegnelsen diabas.

Fedtemøg

Fedtemøg er en populær benævnelse for masseforekomster af især to brunalger: Dunalge (Pylaiella littoralis) og Almindelig vatalge (Ectocarpus penicillatus). 

Her på kysten ser man dem især voksende på andre brunalger som Fingertang.

De er encellede og har en ringe modstandskraft mod kraftige bevægelser i vandet. I stormvejr bliver de som regel stødt af voksestedet og samler sig i store uigennemtrængelige plamajer på kysten - det, som populært benævnes "fedtemøg".

Det er sjældent at se rene opskyl af de to alger, men sammen med store mængder løsrevne rødalger kan de dække store kyststrækninger, som her ved Bro Odde.

Enkelte steder overraskes man af at se Asparges ude i disse klipper, men det er ikke usædvanligt, nærmest ganske naturligt