Vis menu Søg

133 Svenske Havn

Svenske Havn

Fedtemøg

 
Læser man i Martin Andersen Nexøs Pelle Eroberen fortælles det,
 
"at når hylden stod i blomst, væltede ordentlige mennesker efter god gammel skik saltkarrene frem og kiggede mod havet - da er silden fedest.

Fra det skrå land, der næsten overalt har et glimt af søen, spejdedes der i tidlige sommermorgener efter de hjemvendende både; vejret og bådenes leje i søen gav varsler for vintersulet".

Videre hedder det,
 
"og en skønne dag kom Egerne! De kom strygende over havet fra Hällevik og Nogersund og de andre steder derover på svenskekysten, kækt pløjer de vandet med de forunderlige latinske sejl i skrå flugt."
 
 
Eger på vej ud på fiskeri. Foto: Valdemar Myhre/Byforeningen Svanekes Venner
 
Om de svenske fiskere søgte til Svenskehavn, vides dog ikke med sikkerhed. Et ældre navn for stedet er Vagtbodhavn, og i begyndelsen af 1800-tallet skulle syv fiskerbåde være hjemmehørende på stedet.

Kommer man vandrende til stedet ad kyststien fra nord skal man bemærke en uendelig stor mængde mindre mørke gange, der går vinkelret på kysten og fortaber sig videre ind i land.

Det er sprækker i den porøse svanekegranit, der for lang tid siden er fyldt op med magma som i dag går under betegnelsen diabas.

Bemærk det gule Fuglelav, der især knytter sig til disse diabasgange på kysten.
Diabasgang i kystklipperne

Fedtemøg

Fedtemøg er en populær benævnelse for masseforekomster af især to brunalger: Dunalge (Pylaiella littoralis) og Almindelig vatalge (Ectocarpus penicillatus). 

Her på kysten ser man dem især voksende på andre brunalger som Fingertang.

De er encellede og har en ringe modstandskraft mod kraftige bevægelser i vandet. I stormvejr bliver de som regel stødt af voksestedet og samler sig i store uigennemtrængelige plamajer på kysten - det, som populært benævnes "fedtemøg".

Det er sjældent at se rene opskyl af de to alger, men sammen med store mængder løsrevne rødalger kan de dække store kyststrækninger, som her ved Bro Odde.

Brunalgen Fingertang overgroet af fedtemøg: brunalgen Dun alge og brunalgen Alm. vatalge samt brakvandsruren Balanus på kystklippern
Ligeledes bemærker man på kystklipperne umiddelbart under daglig vandstand de noget usædvanlige Brakvandsrurer - Balanus improvisus.
Læs mere om Brakvandsrurer ved at trykke her
Brakvandsrurer på blæretang
I øvrigt ligger der mellem de nederoderede kystklipper tykke lag af årsdalegrus, der danner grobund for især græsser, bl.a. Strandsvingel samt ærteblomsten Kantbælg.

Enkelte steder overraskes man af at se Asparges ude i disse klipper, men det er ikke usædvanligt, nærmest ganske naturligt

Når hylden blomstrer....
Svenske Havn - en bugt i klipperne på østkysten af Bornholm - medens kirsebærtræerne blomstrer
Svenske Havn i maj - medens fuglekirsebær blomstrer
Svenskehavn i 1930erne
Svenske Havn i det tidlige forår
Svenske Havn - ophalersted og bådeskure - i det tidlige efterår
Kyststien passerer Svenske Havn
Badested i en kås nord for Svenske Havn
Fedtemøg på brunalger
Tørlagt strandsten med Brakvandsrur
Kantbælg
Sensommer med blomstrende Hedelyng i kystklipperne ved Svenske Havn
Hyld
Asparges i kystklipperne