135 Pærahavn
Pærahavn
Kigger man på ældre kort over landskabet på kysten mellem Aarsdale og Nexø, som f.eks. Hammers kort fra 1746-50 bemærker man, at stedet har været en strandmark med et strandmarksgærde op mod dyrket land.
Det har været en Kongens Mark, Nørremarken, som et fælles område, hvor områdets dyr har kunnet græsse hele sommeren.
Da øen blev udmatrikuleret i begyndelsen af 1800-tallet fik denne strandmark tillagt matrikelen 133, Ibsker Sogn.
Som andre af Kongens ejendomme på øen har den haft sine udbyggerhuse i kanten ind mod eller rettere op mod land. Det er disse huse, der senere har fået benævnelsen Nørremarks Huse.
På Hammers kort fra 1746-50 er angivet to lokalitetsnavne: Kore Bekken og Kore Höy. Begge lokaliteter er på senere kort tillagt slægtsnavnet Kure, hvilket må bero på en mulig misforståelse!
På svensk, og således i sin tid også bornholmsk!, har man navneordet Korra for at være en vandsamling, der mangler afløb.
Også i dag kender man til sådan et vandhul i den tidligere strandmark for foden af Kore Höy, nutidens Kurehøj.
Når man følger kyststien mellem Nexø og Aarsdale træffer man flere steder på dybe indhak i kystlinien. Indhak, der oprindeligt er opstået som spændinger i granitten og herefter fyldt op med diabas fra de dybere dele af jordens indre.
Denne lidt "blødere" diabas er så igen nedbrudt, og sprækken er markeret som en rende på kystlinien.
Sådan en sprækkedannelse er Pærahavn, der er orienteret NØ-SV og som kan følges videre ind på det "tørre land", hvor den danner en mindre slugt med fugtighed i bunden.
Stedet ville være et attraktivt område at gå i land for fjendtlige styrker, og derfor er kyststrækningen blevet udstyret med adskillige forsvarsværker i form af skanser som Gavlhalds Batteri nord for og Malkværnskansen syd for.
Og der var en såkaldt Vagtbod på bakketoppen på nutidens Aarsdalevej.
Navnet Pærahavns oprindelse fortaber sig i fortidens dunkle tåger, men har sikkert tilknytning til en af de fiskere, der tidligere har benyttet stedet som base for sit erhverv på kysten - eller en tidligere ejer af stedet? Måske kan navnet skyldes en større forekomst af pæretræer - dog næppe!
Der er endnu rester efter bygninger, der har ydet de erhvervsdrivende fiskere på stedet læ for vind og vejr.
Det vides, at havnen i nyere tid har været et yndet mål for Nexø Roklub, hvis medlemmer næsten hver morgen i sommertiden roede til Pærahavn og retur, inden man tog på arbejde.
Klipperne er overalt gule på grund af Orangelav, der er kvælstofelskende,og har fine vækstbetingelser på de flade klipper, hvor store flokke måger har deres tilholdssted det meste af dagen.
I øvrigt er de yderste skær ud for havnen Bornholms ultimativt østligste punkt!
Derfor er stedet den del af Bornholm, der først bliver ramt af den opgående sols stråler.
Kyststien, der er en del af den flere hundrede år gamle redningssti, er naturligt grusbelagt, idet den særdeles grovkornede svanekegranit her forvitrer til Aarsdalegrus.
Aarsdalegrus er et yndet materiale som belægning på stier i parker, på kirkegårde - og altså her på kyststien, den gamle redningssti.
Læs mere om redningsstien ved at trykke her.
