126 Frenne

Frenne

Frenne Mark

I middelalderen hed Frennegård "Fregnegård", og man mente, at gården havde navn efter en kæmpe ved navn Fregne, som skulle være begravet øst for gården ude på Udmarken, nutidens Frenne Mark!

Som angivet på Hammers kort fra 1746-50 var denne del af kysten en Kongens Mark med udmarksgærdet tæt på "Frende Gaard".

Frenne Havn, "Frende Haun", på Hammers kort i 1750erne

Der er godt nok en anden mulig forklaring på navnets oprindelse, og det er, at det skyldes det oldnordiske, ihvertfald nutidens svenske ord for bregne, "Fräken", der skulle have vokset i gårdens omegn.

I dag kender man i hvertfald nogle steder på Bornholm arealdækkende "skove" af ørnebregner, og dem finder man fortsat hist og her mellem træerne på Frenne. Og bregnen Engelsød vokser andre steder hyppigt i Frenne Marks tæpper af Hedelyng.

Frennegård var en af de bornholmske gårde, som slægten Lang i middelalderen samlede omkring Maglegård i Østermarie, men som i 1578 ved Peder Oxes enkes mageskifte med kongen overgik til at være statsejendom.

Dog kun for en kortere periode, idet den i 1630 blev overdraget til Herredskaptajnen i Østre Herred til ejendom for livstid.

Kyststrækningen ud for Frenne Mark er stærkt indskåret med både dybe vige som Hullehavn og Frenne Havn med odder som Frenne Odde samt skær og småøer som Kirreskær.

Morgensol en tidlig sommerdag ud for Hullehavn

Og overalt på grundt vand finder man den relativt sjældne plante Strand-Siv. Se den tættere på ved at trykke her.

Kirreskær har navn efter fuglen Terne, der på bornholmsk hedder Kjirra, og angiver således, at vi tilbage i tiden har haft en koloni terner på dette skær umiddelbart syd for Frenne Havn.

Frenne Red angiver vandet med de mange undersøiske skær i en lidt større afstand fra kysten.

Her har der været fortrinlige forhold for landgang for fjendtligt indstillede naboer, og der er først i 1800-tallet bygget et imposant batteri til forsvar af det flade kystlandskab.

På Frenne Mark har der boet mennesker lige så længe, der må have været mennesker til på Bornholm.

Da det har været relativt nemt at sejle til og fra kysten gennem de større og mindre kåse som bl.a. Frenne Havn, har tomterne af fiskeboder tæt på kyststien været opholdssteder for datidens fiskere.

Der er vidnesbyrd om, at der langs kysten mellem nutidens Hullenakke med Svaneke Fyr og Frenneodde har været mindst 50 tomter efter middelalderens fiskeboder.

I dag er der højst 10 tilbage og fire af disse er frilagt tæt på kyststien. Tryk her og se.

Tomterne ses i dag som som ovale fordybninger omgivet af en lav jordvold. Ud mod havet er der en åbning. Voldene er rester af en ca. 50 cm. høj fodmur af granitsten.

Fiskeboderne har været ret små, ca. 3,5 gange 3 meter. Det antages, at boderne har haft tangtækkede tage med brædder som gavle.

Og så er der alle de tilbageværende bautasten, der fortsat kan opleves oprejste på deres røser fra bronzealderen, både ved Hjemstavnsbyen i nord og Ndr. Grisbyvej i syd.

Der er gravet grus på Frenne Mark lige så længe, man har haft behov for grus til vejanlæg og bygningsarbejder, og gruset er i sin tid aflejret af den Baltiske Issø op til et niveau godt 12 meter højere end nutidens havoverflade!

Frennegård har heste til at græsse af i en større indhegning mellem kyststien og Strandvejen, og på dette areal er der for år tilbage etableret en række krebsedamme omkring den naturlige sø Holkemyr, der også blev renset op.

I dag er disse damme levested for øens, ja nok landets samlet set største bestand af løvfrøer. Læs om disse løvfrøer ved at trykke her.

Forårsnætterne er mættet med dyrenes sang, og om sommeren og tidligt på efteråret finder man utallige både voksne dyr samt nyforvandlede unger sidde i områdets mange brombærbuske.

Stien langs kysten gennem Frennemark, der er en del af den flere hundrede år gamle redningssti, er naturligt grusbelagt, idet den særdeles grovkornede svanekegranit her som andre steder langs østkysten forvitrer til Aarsdalegrus.

Aarsdalegrus er et yndet materiale som belægning på stier i parker, på kirkegårde - og altså her på kyststien, den gamle redningssti. Læs mere om redningsstien ved at trykke her.

Årets første sne på Frenne med grødis i rockpools

Vinterfiskeri efter Havørred mellem isskosser ud for Frenne Mark